Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

PSYKOLOGI

Psykologi er videnskaben om mennesket og menneskers forhold til hinanden. Du lærer om menneskers tænkning, følelser, motiver og vilje.

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2020: 10,6 (Standby: 10,3)   |   Kvote 2 2020: 11,3 (Standby: 11,1) (Vejledende)  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Er du interesseret i at forstå, hvordan og hvorfor mennesker tænker, føler og oplever som de gør? Vil du vide, hvordan mennesker ligner og er forskellige fra hinanden? Bacheloruddannelsen i Psykologi er en akademisk uddannelse, der bygger på teoretiske og empiriske tilgange til faget. Vi arbejder med at udvikle din forståelse af mennesker, deres adfærd, følelser, motivation og forståelse af sig selv og hinanden både som individer, i grupper, organisationer og i såvel normale som patologiske tilstande.

Hverdagen på Psykologi

Undervisningen på Psykologi er bygget op som en vekselvirkning imellem forelæsninger og undervisning på mindre hold, hvor vi arbejder aktivt med faget ved at holde oplæg, deltage i diskussioner og lave projektarbejde med de studiegrupper, som alle bliver en del af. Psykologi er en teoretisk uddannelse, der bygger på de 6 store grundfag (se nedenfor), men vi kommer også igennem forskellige metodefag, samt støttefag som psykologiens filosofi og historie, neurovidenskabelig psykologi, og psykiatri. Der er undervisning mindst 12 timer om ugen, men vi bruger også studietid på forberedelse, f.eks. læsning af pensum, arbejde i studiegrupper, og projektarbejde. 

Bacheloruddannelsen er dit fremtidige grundlag

Bacheloruddannelsen fokuserer på at give dig en grundlæggende teoretisk tilgang til psykologiens store fagområder (social- og personlighedspsykologi, kognitionspsykologi, udviklingspsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, klinisk psykologi og pædagogisk psykologi), således at du opnår et videnskabeligt grundlag for dit senere arbejde med faget. I hvert fag går vi i dybden med fagets særlige perspektiv på den menneskelige psyke, hvilket tilsammen danner grundlaget for et bredt fundament af viden om psykologiens mange anvendelsesområder.

Karrieremuligheder

En bachelor i psykologi kan endnu ikke arbejde som psykolog i praksis. De fleste bacheloruddannede vælger derfor at læse videre på kandidatuddannelsen i Psykologi, som er en praktisk rettet overbygning på bacheloruddannelsen, der giver dig mulighed for at arbejde som psykolog. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for bestemte områder af psykologien, og du får meget varierede jobmuligheder inden for faget.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22420

For at søge denne uddannelse i 2020 kræves:

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

*Hvis du ikke opfylder kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 fra din adgangsgivende eksamen, skal du søge om optagelse i kvote 2 senest 15. marts. Ellers har du ikke mulighed for at komme i betragtning til optag.

*Der er lavet en ændring af det krævede gennemsnit fra 7,0 til 6,0 grundet de særlige omstændigheder som COVID-19 medfører.

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se forneden) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier og om, hvordan du dokumenterer dine kvalifikationer her.  

Kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik C eller Kemi C eller Biologi C
  • Historie C, Samfundsfag C, Samtidshistorie C, Psykologi C eller Filosofi C

Overflytning/genindskrivning

Der er generelt ikke ledige pladser på denne uddannelse. Det er derfor ikke muligt at søge om studieskift og overflytning eller genindskrivning. Såfremt der skulle være ledige pladser, annonceres det på de pågældende sider.

Varsling for optagelsen 2021

Kvote 1

For at søge denne uddannelse kræves:

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

*Hvis du ikke opfylder kravet om et gennemsnit på mindst 7,0 fra din adgangsgivende eksamen, skal du søge om optagelse i kvote 2 senest 15. marts. Ellers har du ikke mulighed for at komme i betragtning til optag.

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

 

Kvote 2

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. Gennemsnit af særligt relevante kvote 2 fag (se nedenfor), samt
  2. Andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer

Kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik C eller Kemi C eller Biologi C eller Psykologi C eller Filosofi C
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
 

Uddannelsens opbygning

På Bacheloruddannelsen i Psykologi arbejder vi med udgangspunkt i de grundlæggende teoretiske fag. De centrale fagområder er først og fremmest social- og personlighedspsykologi, der handler om forholdet mellem individ og omgivelser, udviklingspsykologi, der handler om individets psykologiske udvikling, samt kognitionspsykologi, der handler om hvordan man opfatter og fortolker verden, hvordan man husker og opbygger erfaring og regulerer adfærd. Derudover vil du stifte bekendtskab med mere anvendelsesorienterede fag som klinisk psykologi, pædagogisk psykologi samt arbejds- og organisationspsykologi, som suppleres af psykologiens fundering og perspektiv, neurovidenskabelig psykologi, metodefag og psykiatri.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen på Psykologi kan du finde yderligere information om de enkelte fag, studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Studiediagrammet

Studiediagrammet beskriver hele forløbet på bacheloruddannelsen i Psykologi. Du kan klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Undervisningen på Psykologi

Hverdagen på psykologi består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning og selvstudium. Der er i gennemsnit ca. 12 timers undervisning pr. uge, og den resterende studietid bruger vi på selvstændig læsning af pensum, pensumarbejde i studiegrupperne, løsning af opgaver samt andre relevante studieaktiviteter afhængig af hvilke fag du følger.

Til forelæsningerne er vi sammen med hele årgangen, mens hold- og seminarundervisning finder sted på mindre hold, hvor der er plads til personlig deltagelse, diskussion, øvelser og gruppearbejde. Til forelæsningerne fokuseres på gennemgang af dagens tekster, og/eller teksterne sættes ind i et større perspektiv, mens der på holdundervisningen er plads til at gå i dybden med de enkelte tekster sammen med en ældre studerende (instruktor), som hjælper med yderligere forståelse.

På første semester tildeles alle studerende en studiegruppe, hvor der er mulighed for at skabe sig en faglig base gennem sparring med sine medstuderende. Bacheloruddannelsen på Psykologi inviterer således til arbejdsmæssig fleksibilitet samtidig med, at der er en faglig struktur, som bundfæster sig i den faste undervisning. Nedenfor kan du se hvordan en arbejdsuge på psykologi kan se ud på 1. semester.

Mandag
9-12: Forelæsning i Psykologiens Fundering og Perspektiv
13-16: Forberedelse

Tirsdag
8-11: Forberedelse
12-16: Forelæsning/projektarbejde Social- og Personlighedspsykologi 

Onsdag
8-11: Holdundervisning i Social- og Personlighedspsykologi
12-16: Studiegruppe

Torsdag
8-12: Forberedelse
12-14: Forelæsning i Social- og personlighedspsykologi 

Fredag
8-11: Studiegruppe
11-15: Forberedelse

Det sociale studieliv

Som studerende på Psykologi ved Aarhus Universitet bliver du en del af et stort og alsidigt studiemiljø, hvor du får mulighed for at deltage i et stort og varierende udbud af sociale og faglige arrangementer.   

FAPIA

De studerendes forening (FAPIA) er en paraplyorganisation for en mængde udvalg/foreninger, der sammen med flere uafhængige udvalg/foreninger er med til at sikre et godt og varieret socialt studiemiljø. I løbet af året afholdes der barer og fester, hvor du kan få en pause fra læsningen og hygge dig med dine medstuderende og lytte til musik eller quizze.

Kein Cortex

På Psykologi holder fredagsbaren Kein Cortex åbent hver fredag. Her har du mulighed for at afslutte ugen sammen med dine medstuderende over en kold eller vand. 

Studenterbladet Psyklen

Psyklen er de studerendes blad, der rummer alt fra seriøse og informative artikler til farverige anmeldelser af fester. Som medlem af redaktionen er du med til at informere og underholde dine medstuderende og alle ansatte på studiet. Læs bladet her: www.issuu.com/psyklen 

Kursusgruppen

Hvis du vil arrangere foredrag, der introducerer studerende på Psykologi til forskellige arbejdsområder og metoder inden for psykologien, skal du blive en del af Kursusgruppen. De emner, som foredragene kredser om, bliver typisk ikke berørt synderligt på studiet.

Studiebyen Aarhus

Aarhus er særligt kendt for, at der er strande og skov en kort cykeltur væk samt kulturelle arrangementer, der finder sted hele året rundt. I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.  Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud og boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Livet på første år

Carla, Nicklas og Signe - studerende på Psykologisk Institut

Hvordan er det mon at studere på Psykologisk Institut? Det kan du læse mere om her, hvor tre studerende: Signe og Carla, der går på 4. semester på Psykologi og Nicklas, studerende på 2. semester på Psykologi fortæller, hvordan de har oplevet at begynde på studiet. Og det er en god blanding af faglighed, fester, studiegrupper, fællesskab og at finde sine egne ben i en ny by.

Kan I huske, hvordan I havde det den første dag på studiet?
Carla: Det var en kombination af skræmmende og spændende. Det er jo altid intimiderende, når man skal starte et nyt sted og møde så mange nye mennesker, men det var nu mere med spænding end med frygt, jeg mødte op.

Signe: Jeg var også lidt nervøs, inden jeg skulle begynde, men jeg synes stemningen var god. Allerede inden, jeg skulle gå ind til intromødet, kom jeg til at stå og snakke med nogen af de andre, og alle var bare åbne og gode at snakke med, og der var en rar stemning fra begyndelsen. Jeg kommer fra Aalborg, så jeg kendte ikke rigtig nogen, men det hjalp også, at tutorerne er gode til hurtigt at få skabt en god stemning.

Carla: Jeg kom fra København og kendte ingen i forvejen, så jeg var bekymret, men jeg fandt jo hurtigt ud af, at alle andre kom også fra alle mulige andre steder, og jeg lærte hurtigt nogen at kende. Og så bor jeg i kollektiv, så det gjorde også, at jeg hurtigt fik nogle nære venner.

Nicklas: Jeg kommer også fra Aalborg, men jeg flyttede hertil sammen med min kæreste, som også skulle læse her, så det har gjort det lidt nemmere for mig. Men der er også fordele ved at flytte fra en helt anden by, for det er lige som en ny start på alt – tavlen er ligesom visket ren.

Hvilke tanker gør I jer, når I ser tilbage på Rusugen som helhed?
Signe: Det første jeg tænkte, da jeg så programmet for ugen, var: Det kan man da ikke! Det lød helt vanvittigt, at vi skulle så mange ting på en uge, men når det så begynder alt sammen, så virker det bare SÅ godt, for man får ikke tid til at kede sig eller savne det derhjemme, fordi der sker noget hele tiden. Det var simpelthen lagt an til, at der skulle skabes et godt fællesskab fra begyndelsen. Og det var både på årgangen og på de enkelte hold, det var på den måde.

Nicklas: Ja, og så var der så mange tilbud, så man kunne bare vælge det, man gerne selv ville være med til. Du behøvede ikke deltage i alt, men muligheden var der og aktiviteterne var spredt ud over hele dagen og aftenen, så man havde altid noget at tage sig til.

Signe: Ja, det var fedt, men man var også træt bagefter.

Kan I fortælle lidt om det første år på studiet?
Nicklas: Først og fremmest var det meget spændende. Det var en ny måde at studere og leve på i forhold til gymnasiet, som jeg lige skulle forholde mig til. Rigtigt meget er jo op til en selv, så jeg skulle finde ud af at vurdere, hvor meget tid, jeg skulle bruge på at læse. Og i forhold til forelæsningerne, så præsenterer underviserne fx noget af deres forskning, og så bliver vi hele tiden opfordret til at tage kritisk stilling til det, vi hører om og forholde os til det. Der er ikke altid en løsning på alt, så det er en ny måde at lære på.

Carla: Jeg oplevede også, at det var udfordrende, fordi jeg selv var ansvarlig for at tage vare på mit studie, hvor forberedt jeg var, og hvad jeg fik ud af det. Der er jo fx ikke fraværsordning som på gymnasiet, så det er helt op til dig, om du møder op, og hvad du får ud af det.

Nicklas: Ja, men det er faktisk også rart, at der ikke er det samme præstationsræs som på gymnasiet. Vi er her, fordi vi har lyst til at være her, og fordi vi synes, det er spændende.

Signe: Jeg oplever, at folk generelt på Psykologi er meget gode til at hjælpe hinanden – der er ikke konkurrence mellem de studerende og har man gode noter, så deler man dem bare med sine venner. Det handler om, at alle skal få det bedste ud af det. Og instruktorerne på studiet er også meget gode til at hjælpe. Så kulturen på Psykologi er rigtig rar. Det viser sig også på drop-ud-raten – de fleste bliver her, når de først er kommet ind – og det er jo fordi, det er rart at gå her.

- og så taler mange jo om, at de studerende på Psykologi er sådan nogle stræbsomme 12-tals-studerende,  og selvfølgelig skal man læse og forberede sig, men det er heller ikke værre end, hvis man har læst sine ting til hver gang, så kan man godt regne med at bestå sine eksaminer. Det skal nok gå alt sammen.

Hvordan ser en normal uge ud for jer?
Signe: Ja, fx sådan en uge her på 4. semester, der ligger vores forelæsninger som regel først på dagen, så jeg står op og tager afsted om morgenen - som regel kl. 8 eller 10, og det varer så tre eller fire timer, og så sætter jeg mig og læser på biblioteket bagefter. Lige nu har vi tre forelæsninger om ugen. Resten er tiden er selvstudie. Om eftermiddagen tager jeg hjem og laver noget socialt på kollegiet, hvor jeg bor. Jeg er også med i Psykrådet, så vi har ind imellem nogle møder, som jeg også deltager i.

Nicklas: På 2. semester har vi to forelæsninger om ugen, men det kan også veksle meget, hvis der bliver flyttet rundt på undervisningen – men generelt har man mere tid uden for universitetet end indenfor. Studiet er lagt an på selvstudie, så det kræver også disciplin at være studerende på et universitet. Selv om der stadig er tid til andet også, så kan man kan godt have et arbejde og lave andre ting og stadig nå det, man skal.

Signe: Ja, men der er også stor forskel på, hvor meget folk læser hjemme. Jeg prøver at læse, så det svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer, og det passer fint for mig, synes jeg.

Carla: Jeg læser mest i weekenden, fordi jeg også har arbejde og er frivillig nogle steder, så der er det svært at få tid til, så vi gør det forskelligt. Eller også tager jeg de sværeste tekster i weekenden eller om morgenen, og så de andre på hverdage. Men jeg oplever, at det er nemmere at blive på Uni og læse, fordi jeg ellers nemt kan finde på alt muligt andet og har svært ved at tage mig sammen, når jeg sidder derhjemme.

Hvordan er det at være en del af studielivet på Psykologi?
Signe: Det er så fedt. Der er mange, som har spurgt mig, hvorfor jeg ikke blev i Aalborg og læste, men Aarhus Universitet er bare så fedt et sted. Alt er samlet her i Uniparken, og der er et stort fællesskab med de andre studieretninger.

Carla: Jeg har også nogle venner, der studerer på KU, og de er lidt misundelige på alle de arrangementer, vi har her, som f.eks. Kapsejladsen, Psykologernes dag og Danmarks største fredagsbar, hvor vi alle samles og har et stort fælleskab på tværs. Det giver bare noget helt særligt! Og hvis jeg var startet i København, ville jeg nok bare have brugt de venner, jeg havde i forvejen og måske ikke været helt så åben, så jeg synes, det er en stor fordel at starte studie i en ny by. Og selv om jeg virkelig var den største ”Københavnersnob”, så er jeg nu blevet ret glad for Aarhus også!

Hvordan er det sociale liv?
Signe: Så godt. Der er et rigtigt godt fællesskab. Lige da jeg begyndte, kom jeg også med i Psyk-rådet, og det gjorde, at jeg lærte en hel masse fra de andre semestre at kende, så jeg kan virkelig anbefale, at man deltager i nogle af de mange foreninger, der er på psykologi!

Carla: Der er så mange forskellige foreninger – Psyk-rådet, som skal varetage de studerendes interesser både i forhold til fag, studieform osv., og det er nok noget af det mest seriøse, men der er også fx Pif, som laver sportsaktiviteter og festudvalget, som arrangerer vores fester og meget mere. Og vi har fx også en del norske studerende, og dem er der også specielle aktiviteter for, hvis man gerne vil mødes med sine landsmænd. Så der er nok at vælge imellem!

Har I et godt råd til kommende studerende?
Signe: Selv om det kan virke hårdt og uoverskueligt, så prøv at deltage i så meget som muligt allerede fra starten, for det giver et større fællesskab, og så betyder det meget senere hen, at man har et godt fundament. Så vær åben og deltag i det, du kan. Og er der noget, der er svært, så snak med hinanden om det – de andre har det helt sikkert på samme måde. Derfor er det også godt at være i en læsegruppe, så man sammen kan blive enige om, at man ingenting forstår, og sammen kan finde ud af det.

Nicklas: Ja, og ellers lyt til de ældre studerende, de kan godt give nogle gode råd.

Carla: Og husk at trække vejret – det skal nok gå, selv om det virker overvældende fra begyndelsen! Alle er i samme båd og forstår heller ikke det hele fra begyndelsen. Så slap af, det skal nok komme alt sammen. Alt i alt er det fedt at læse på Psykologi!

Forestillinger om de studerende

Skrevet af Magnus Hedegaard Lund og Sigrid Strunge. Begge studerende på Psykologi.

Har du mon allerede nogle forestillinger om, hvordan det er at være psykologistuderende, eller har du hørt rygter om, hvordan det er? Det har du sikkert! Der florerer mange historier, og det gør der jo nok om alle studieretninger og typer. Vi har samlet nogle af dem her, så kan du se, om du allerede er stødt på nogle af dem og få et sjovt indblik i, hvad andre måske tænker om at studere psykologi – kun for sjov!

De studerende på psykologi læser faget, fordi de selv har mentale lidelser tæt på livet.
Bare fordi man læser psykologi, betyder det ikke nødvendigvis, at man er tættere på folk med psykiske lidelser, end de studerende på andre studier er. Dog vil du ofte opleve at kunne relatere til det, du læser i bøgerne, da faget handler om mennesker. Men bare rolig! Selvom du kan genkende op til flere diagnosetegn i mere eller mindre grad, er det ikke ensbetydende med, at du fejler noget.

De studerende er perfektionistiske 12-tals-studerende, der ikke laver andet end at læse.
Det er ikke helt ved siden af, at vi læser meget. Studiet kræver meget læsning og disciplin, men det betyder ikke, at der ikke er tid til en øl eller fem i fredagsbaren med de andre studerende. Der er også masser af forskellige aktiviteter for psykologistuderende, der ikke omhandler studiet eller fredagsbaren, eksempelvis drenge- og pigefodbold, løbeklub, dans og hvis du er god til (eller kan lide) at ro, kan du være med i kapsejlads-træning.

Psykologistuderende er søde, imødekommende og prioriterer andre over sig selv.
Folk på psykologi er helt bestemt søde, imødekommende og hjælpsomme mennesker. Men selvom vi ofte går et ekstra skridt for at hjælpe hinanden, betyder det ikke, at vi lader folk træde på os.

Hvis du læser psykologi, har du altid et godt råd til folk, og du har ALTID tid til en snak. Specielt klokken 3 om natten på en bar!
Selvom vi lærer en masse om mennesker, ved vi altså ikke, hvorfor din kæreste endnu ikke har svaret på den sms, du sendte for 45 minutter siden. Jeg er ikke din bedste ven, fordi vi har stået ved siden af hinanden på toilettet i halvandet minut, og hvis du absolut vil snakke om dine problemer med mig, kan du i det mindste købe mig en øl.

Psykologistuderende trænger ind i folks sind og læser deres tanker.
Nej. Så kort kan det siges. Godt nok ved vi meget om menneskelig adfærd og kognition, men tankelæsning er, desværre, ikke på skemaet endnu. Forhåbentlig kommer det en dag.

Har I så læst Freud?
Ja, Freud bliver selvfølgelig nævnt. Men psykologi handler om så meget andet end Freud og psykoanalyse, og selvom vi får kendskab til psykoanalyse og Freud, så er der en masse andet teori, der fylder markant mere på studiet.

Er I så ikke helt vildt kloge, hvis I læser psykologi?
Jo. Man kommer ikke ind på psykologi, hvis man ikke har arbejdet for det. Det kræver et højt snit at læse psykologi, men det er ikke det, der gør en til en god psykolog.

Hvad skal jeg ellers vide om psykologistudiet?
Psykologi er et fedt studie, som alle kan relatere til. Som studerende lærer du en helt masse nyttige facts om mennesker. Det er et fag, der støtter dig i din hverdag og giver en forståelse af dels din og andres adfærd, og du føler derfor ofte, at det, du lærer, er brugbart og meningsfuldt – og så er det altid sjovt at kunne komme med nogle fun facts om mennesker. Det er desuden nemt at snakke med folk om, hvad du laver, fordi psykologi er et emne, alle har en holdning til – på godt og ondt. Derudover gør de mange sociale aktiviteter det let at møde andre studerende på tværs af hold og årgange, hvilket kan være en stor hjælp i din studietid. Da en stor del af studiet er selvstudie, har man frihed til selv at strukturere sin hverdag, og du er sjældent bundet af at skulle være på universitetet længere tid ad gangen.

De 8 psykologiske dødssynder
1. Superbia – Hovmod. Du skal ikke tro, du kan klare dig selv – at have venner på studiet er en kæmpe hjælp.
2. Avaritia – Grådighed. Du skal ikke bare tage noter – husk også at dele ud af dem.
3. Luxuria – Begær. Du skal ikke begære din instruktor eller tutor – mens du stadig har dem.
4. Invidia – Misundelse. Du skal ikke misunde andre deres præstationer – du får meget mere ud af at fokusere din egen læring.
5. Gula – Fråseri. Du skal ikke søge ind for at få status – et studie skal være spændende, ikke prestigefyldt.
6. Ira – Vrede. Du skal ikke blive sur, hvis du får en dårlig karakter – høje karakterer er ikke så vigtigt, 7 er det nye 12.
7. Acedia – Dovenskab. Du skal ikke blive hjemme fra undervisningen – det er til for at støtte op om din læring.
8. Potus – Fuldskab. Du skal ikke drikke dig fuld i hverdagene – hvis du ikke kan møde op dagen efter.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016.

Som bachelor i Psykologi får du en bred og grundlæggende viden om det psykologiske felt. Du lærer blandt andet om menneskets tænkning og følelser, samt hvordan mennesket oplever og handler i forhold til sig selv og andre. Som bachelor i Psykologi bliver du først og fremmest god til at belyse, formidle og tage kritisk stilling til psykologiens teorier om eksempelvis menneskelige forhold og konflikter. 

Du skal være opmærksom på, at arbejdet med, hvordan en psykolog anvender teori i praksis, først bliver en stor del af dit studie på kandidatuddannelsen. Først herefter opnår du egentlige praktiske færdigheder i psykologi, hvorefter du kan arbejde med andre mennesker i det virkelige liv. 

Som færdiguddannet kandidat i Psykologi er dine jobmuligheder meget varierede. De fleste bliver ansat i det offentlige. Det kan eksempelvis være på sygehuse, i psykiatrien eller i social- og sundhedssektoren. Andre bliver ansat i det private som erhvervspsykologer, i fagforeninger eller lignende. Du har også mulighed for at undervise i psykologi på eksempelvis gymnasier og højskoler. 

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse i Psykologi, kan du efter to års psykologifagligt arbejde opnå autorisation. Dermed kan du blandt andet blive privatpraktiserende psykolog. Efter yderligere 3 års virke kan du opnå en specialistbetegnelse inden for et konkret psykologisk område. Det kræver dog blandt andet, at du deltager i flere kurser. 

Kandidat

Langt de fleste bachelorer i Psykologi vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen i Psykologi. Du har dog også mulighed for at fortsætte på en lang række af andre kandidatuddannelser. Andre studerende har eksempelvis tidligere valgt:

  • Kandidatuddannelsen i Psykologi, hvor du i højere grad fokuser på, hvordan en professionel psykolog anvender den psykologiske teori i praksis.
  • Kandidatuddannelsen i Europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.
  • Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du får et internationalt perspektiv på samfundsrelevante emner.
  • Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, hvor du lærer at anvende psykologiens teorier og metoder på pædagogiske problemstillinger.