Hvordan får vi skabt en bæredygtig fødevareproduktion, som kan brødføde os alle mange år frem i tiden? Det er et af de spørgsmål, der optager og fascinerer Helena Bruhn Hansen, som er godt i gang med sin kandidat i Agrobiologi.
”Der er mange aktuelle problemstillinger inden for landbruget, og det er både fascinerende og frustrerende, at der aldrig er en let løsning. Men hele samspillet i at få tingene til at fungere på den bedst mulige måde og at være med til at optimere, så vi får skabt den bedste og mest bæredygtige fødevareproduktion, det er det, der driver mig,” siger Helena Bruhn Hansen, der netop er begyndt på første semester af sin kandidat i Agrobiologi med speciale i planteernæring og -sundhed.
Helena kommer selv fra landet, og for hende har en uddannelse inden for landbrug og fødevareproduktionen ligget lige for:
”Da jeg var lille, troede jeg, at jeg skulle være dyrlæge, men senere blev jeg fascineret af planter som grundlaget for foder til dyr og mad til os mennesker. Et af de områder, som optager mig, er bælgplanter og deres samspil med jorden, og at vi ved at dyrke flere bælgplanter kan mindske importen af soja og bidrage til en mere plantebaseret kost til os mennesker,” siger Helena.
Artiklen fortsætter under billedet.
I gymnasiet var Helena i studiepraktik på Agrobiologi og fik indtryk af en spændende uddannelse. Og efter sit sabbatår, som bl.a. bestod af landbrugsarbejde i Australien, søgte hun ind:
”Da jeg startede på Agrobiologi, syntes jeg, at det var svært at finde balancen mellem studie og fritid, for man bliver aldrig færdig med at læse. På det her område er det nærmest sådan, at jo mere du ved, jo mere bliver der at undersøge,” siger Helena og fortsætter:
”Nu er jeg meget opmærksom på at være aktiv i min fritid, så mit hoved fungerer bedst muligt, når der skal læses – og efterhånden har jeg fundet en god balance mellem studiet og at lægge bøgerne fra mig og involvere mig i andre ting.”
Helena har planer om at skulle på udveksling på 2. semester på Sveriges lantbruksuniversitet i Uppsala. Her har hun nemlig fundet nogle spændende kurser inden for jordbiologi og bæredygtig planteproduktion:
”Jeg synes jo virkelig, at emner som bælgplanter, jord, og herunder næringskredsløb og mikrobiel aktivitet er spændende, så det kunne sagtens være noget af det, jeg skal dykke ned i med mit speciale,” siger Helena.
Artiklen fortsætter under billedet
Ved siden af studiet har Helena de seneste tre somre arbejdet ved Sejet Planteforædling i Horsens, hvor hun har fået lov til at dyrke et af sine andre interesseområder, nemlig plantegenetik. Her oplever hun, hvordan den viden, hun tilegner sig på studiet, helt konkret udfolder sig i marken. En oplevelse, hun også kender fra studiet.
”Måske har jeg en fordel i, at jeg kommer fra en gård og kan forholde tingene til praksis derhjemme. Men jeg synes som regel, at det er let at se, hvordan vi skal bruge det, vi lærer, til noget ude i virkeligheden. Og det er klart motiverende, at man kan se det for sig.
Artiklen fortsætter under billedet
Uddannelsen i Agrobiologi, der optog de sidste studerende i 2023, er en biovidenskabelig grunduddannelse, hvor de studerende kunne specialisere sig i enten husdyrvidenskab, plante- og miljøvidenskab eller fødevarevidenskab.
Agrobiologi er fra optaget 2024 erstattet af de to nye uddannelser i Plante- og fødevarevidenskab og Dyrevidenskab på AU Viborg – Danmarks grønne campus.