Aarhus Universitets segl

Fra EUX til AU Viborg

Fra EUX til AU Viborg – med Laura Vidste du, at en EUX-uddannelse kan være den perfekte vej ind på universitetet – og til en fremtid, hvor du er med til at udvikle fremtidens landbrug? Mød Laura, der har haft stor nytte af sin landmandsuddannelse, da hun startede på uni.

Er du ved at tage f.eks. EUX Landmand, EUX Dyrepasser eller EUX Gartner, og vil du gerne læse videre på en af AU Viborgs tre uddannelser? Her kan du læse om adgangskrav og muligheden for at supplere op på de fag eller fagniveauer, du mangler.

Får du snart studenterhuen på fra EUX, og har du lyst til at læse Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab eller Veterinærmedicin på AU Viborg? Så er der muligvis et eller flere fag, du kan have behov for at supplere op. Heldigvis er der mange gode muligheder for at gøre netop det.



HVAD TJENER EN AKADEMIKER I LANDBRUGET?

Dit studievalg har stor betydning for din økonomi, og en universitetsuddannelse vil i mange tilfælde være en investering, du kan mærke hver eneste måned resten af livet.  


Adgangskrav til AU Viborgs tre uddannelser

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til AU Viborgs nye uddannelser.

Adgangsgivende eksamen

Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav

Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Og en af disse kombinationer:

  • Fysik B og Kemi B eller
  • Fysik B og Bioteknologi A eller
  • Geovidenskab A og Kemi B eller
  • Kemi B og Biologi A og Fysik C

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere (se nedenfor).

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1 – ellers skal du søge ind via kvote 2

Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen for at søge ind via kvote 1. Har du et gennemsnit, der er lavere end det, skal du søge via kvote 2. Det skal du gøre senest 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1 og kvote 2


Mange muligheder for supplering

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere enten på et fysisk kursus eller online. Du kan læse mere om supplering gennem de gymnasiale suppleringskurser eller HF-enkeltfag.

Betinget optagelse

Når du ikke at færdiggøre din supplering, inden du vil søge ind? Så har du mulighed for at søge betinget optagelse. Det betyder, at din optagelse på uddannelsen er betinget af, at du består din supplering og indsender dit suppleringsbevis til os rettidigt.

Læs mere om betinget optagelse

Har du spørgsmål om optagelse, adgangskrav, studietvivl? Så kontakt Studievejledningen her.