Aarhus Universitets segl

ECONOMICS AND BUSINESS
ADMINISTRATION (Herning)

Bacheloruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2024: 6,0
Undervisningssprog | Studiested: Herning  |  Studiestart: August / september
Optagelsesområdenummer: 22935

Karakterkrav på 6,0 i kvote 1

Du skal have mindst 6,0 i eksamensgennemsnit, for at blive optaget i kvote 1. Opfylder du ikke karakterkravet på mindst 6,0, skal du søge optagelse i kvote 2 senest den 15. marts kl. 12. 

Economics and Business Administration er en erhvervsøkonomisk uddannelse med internationalt fokus. Economics and Business Administration er studiet af økonomi og ledelse. Du analyserer virksomheders økonomiske problemstillinger og udvikler erhvervsøkonomiske strategier.

Introduktion

På den engelsksprogede Economics and Business Administration i Herning lærer du om styring og drift af virksomheder, og du får et bredt indblik i bl.a marketing, økonomi og ledelse. Du får allerede på første semester mulighed for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet gennem projektarbejde, og de erhvervsrettede samarbejder er ganske særlige for Erhvervsøkonomi i Herning. Det vil sige, at der i Herning er et særligt fokus på samspillet mellem teori og praksis. I løbet af uddannelsen kommer du omkring alt lige fra logistik, regnskab, finansiering og økonomistyring til organisationsledelse, salg, projektledelse og innovation. Det internationale fokus på uddannelsen betyder, at undervisning og litteratur er på engelsk.
 

Dagligdagen på Economics and Business Administration i Herning

Undervisningen bygger på forelæsninger og undervisning på mindre hold, hvor du deltager i diskussioner, løser opgaver og holder oplæg. Du vil løbende være i kontakt med erhvervslivet og løse konkrete cases gennem projekter i takt med, at din forretningsforståelse udvikles. Du kommer til arbejde med helt konkrete problemstillinger og kan derfor afprøve teorierne i praksis, allerede mens du læser. På dit femte semester har du også mulighed for at komme i et projektorienteret forløb i en virksomhed. Derved har du som færdiguddannet bachelor både praktisk erfaring på dit CV og et aktivt professionelt netværk via koblingen til erhvervslivet.

Der vil på uddannelsen allerede fra 1. semester være et stort fokus på udvikling af dine personlige-, karriere-, netværkskompetencer, så du står stærkt, når du skal ud i verden og gøre en positiv forskel for andre.

Aarhus Universitet i Herning har gode studiefaciliteter og et internationalt miljø - du vil her opleve en tæt kontakt mellem studerende og undervisere.

 

Uddannelsens opbygning

Economics and Business Administration består af tre fagblokke: En erhvervsøkonomisk blok med fag som afsætning, økonomistyring, regnskab, organisation og finansiering. En blok med redskabsfag som statistik, erhvervsjura og projektledelse. En blok, der fokuserer på samfundsøkonomi. På Economics and Business Administration får du indsigt i de forskellige økonomiske problematikker, der kan opstå i en virksomhed. Du lærer, både i teori og praksis, at udvikle virksomheders strategier, så problemerne bliver løst.

 

Karrieremuligheder

En bachelor i Economics and Business Administration gør dig i stand til at bestride stort set alle administrative funktioner i private og offentlige virksomheder. Når du er færdig med din bacheloruddannelse, vil du have alsidige og betydelige erhvervskompetencer, og du kan arbejde med områder som salg og marketing, økonomistyring, personaleledelse, organisationsudvikling og ledelsesstrategi, aktiehandel og udviklingsprojekter. Du har også mulighed for at læse videre på en række kandidatuddannelser eksempelvis cand.merc.

Visninger
Simran fortæller om, hvorfor hun valgte uddannelsen, og hvilke døre uddannelsen har åbnet for hende efterfølgende.

Åbent hus 2025 - kom og besøg os hos AU Herning

Vi glæder os til at se dig til åbent hus hos AU Herning onsdag den 19. februar 2024, 15.00-17.00. Du kan møde vores studerende, undervisere og studievejledere, som er klar til at vise dig rundt og give dig et indblik vores bachelor- og kandidatuddannelser.



Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Economics and Business Administration (Herning):

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Samfundsfag B eller International Økonomi B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:

  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Samfundsfag B eller International Økonomi B


2. Dine relevante kvalifikationer

Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.  

Eksempler: Iværksætteri, videregående uddannelse inden for det erhvervsøkonomiske område, højskole med relevante fag inden for fx business, erhvervsarbejde inden for regnskab eller marketing.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer er relevante, anbefaler vi altid, at du indsender dokumentation for dem.  

Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her


Forventningsafstemmende samtale
Du har mulighed for at få en forventningsafstemmende samtale med uddannelsen, hvis du har søgt optagelse i kvote 2.  Formålet med samtalen er at give dig et indblik i studiet og studiestedet samt at afklare, hvilke forventninger der er til dig som studerende, og hvilke forventninger du har til det at studere Economics and Business Administration (Herning). Til samtalen har du også mulighed for at får svar på eventuelle spørgsmål, du har om studiet og studiestedet.

Samtalen er valgfri, og vi forventer at den foregår i april eller maj enten ved et fysisk fremmøde på studiestedet eller via et online møde.

Bemærk, at den forventningsafstemmende samtale ingen indflydelse har på dine chancer for at blive optaget.



Uddannelsens opbygning

Opbygning På Economics and Business Administration får du indsigt i de forskellige økonomiske problematikker, der kan opstå i en international virksomhed. Du lærer at udvikle virksomhedens strategi, så problemerne bliver løst. Desuden får du værktøjer til at forstå virksomhedens opbygning og forskellige relationer. Du får blandt andet indsigt i samfundets økonomiske forhold, og du bliver i stand til at forstå, hvilke konsekvenser, de har for virksomheden.
 

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere information om, hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende og om, hvordan studiet er bygget op. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.

Nedenfor kan du se et diagram, der viser, hvordan studiet er bygget op. Du kan klikke på de enkelte fag i diagrammet og læse deres fagbeskrivelser. Fagbeskrivelserne for enkelte nye fag er ikke tilgængelige endnu, så du kan finde en beskrivelse af dem under diagrammet.

Beskrivelse af fag - BSc i Herning

Economics 1 (10):

This is an introductory economics course that concerns microeconomics as well as macroeconomics. The course studies microeconomic theory about demand and supply, companies' cost structures and market equilibrium. The course considers macroeconomic analysis of the economy in its entirety on the basis of theory, models and empirical problems.

Economics 2 (10):

The course deals with market conditions, companies' (strategic) conduct, competition rules and the interaction between these. The course is thus based on topics within micro and industrial economics. The course provides students with basic knowledge of and insight into central issues within these areas and develops students' skills and competences in applying the models and analytical frameworks associated with the course to conduct business administration analyses and decisions.

Strategy (10):

The purpose of the course is to provide the students with knowledge, skills and competences within the subject area of strategy with a particular focus on macro analyses, industry analyses, resource and capability analyses, choice of company and group strategy, as well as strategic change management.

Business Law (5):

This course is equivalent to the current course International Business Law (5).

Beskrivelse af fag - BSc i Aarhus

Mathematics and Statistics (10)

The course is a merger of the current courses Matematics (5) and Business Statistics (5)

Economics 1 (10)

This is an introductory economics course that concerns microeconomics as well as macroeconomics. The course studies microeconomic theory about demand and supply, companies' cost structures and market equilibrium. The course considers macroeconomic analysis of the economy in its entirety on the basis of theory, models and empirical problems.

Economics 2 (10)

The course deals with market conditions, companies' (strategic) conduct, competition rules and the interaction between these. The course is thus based on topics within micro and industrial economics. The course provides students with basic knowledge of and insight into central issues within these areas and develops students' skills and competences in applying the models and analytical frameworks associated with the course to conduct business administration analyses and decisions.

Strategy (10)

The purpose of the course is to provide the students with knowledge, skills and competences within the subject area of strategy with a particular focus on macro analyses, industry analyses, resource and capability analyses, choice of company and group strategy, as well as strategic change management.

Data Science (5)

In the age of big data, the ability to transform data into actionable insights is essential across all areas of the business world. This course is tailored to provide Business Administration students with a deep dive into the data science process, covering everything from defining goals to effectively communicating results. Emphasizing an interdisciplinary approach, the curriculum is designed to arm students with the knowledge to apply data science within various business settings, enabling the deployment of effective decision-making strategies.

Business Law (5)

This course is equivalent to the current course International Business Law (5).

Scientific methods (10)

The purpose of the course is to provide the student with knowledge, skills and competencies within the philosophy of science of economics and business economics as well as scientific methods, including the preparation of a research proposal (synopsis), the use of qualitative and quantitative methods, and insight into how to critically evaluate the quality of business economics research. The course is coordinated with the issues and challenges that the students may encounter in connection with their bachelor's project, which is completed in the same semester.

Beskrivelse af fag - HA i Aarhus

Matematik og statistik (10)

Faget er en sammenlægning af de nuværende fag Matematik (5) og Statistik (5)

Økonomi 1(10)

Faget er et introducerende økonomifag, som omhandler såvel mikroøkonomiske som makroøkonomiske fagområder. Faget omhandler mikroøkonomisk teori om efterspørgsel og udbud, virksomheders omkostningsstrukturer samt markedsligevægt. Faget behandler makroøkonomiske analyser af økonomien i sin helhed med udgangspunkt i både teori, modeller og empiriske problemstillinger.

Økonomi 2 (10)

Faget omhandler markedsforhold, virksomheders (strategiske) adfærd, konkurrenceretlige regler og samspillet mellem disse. Faget bygger således på emner inden for mikro-, og industriøkonomi. Faget giver de studerende basal viden om og indsigt i centrale problemstillinger inden for disse områder samt opøver de studerendes færdigheder og kompetencer i at anvende de til faget hørende modeller og analyserammer til at foretage erhvervsøkonomiske analyser og beslutninger.

Strategi (10)

Faget har til formål at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområdet strategi (på engelsk strategic management) med særligt fokus på makroanalyser, brancheanalyser, ressource- og kapabilitetsanalyser, valg af virksomheds- og koncernstrategi, samt strategisk forandringsledelse.

Datavidenskab (5)

I big data-tidsalderen er evnen til at omdanne data til handlingsorienteret indsigt afgørende på tværs af alle områder af erhvervslivet. Dette fag er skræddersyet til at give studerende i Erhvervsøkonomi et dybt dyk ned i datavidenskabsprocessen, der dækker alt fra at definere mål til effektivt at kommunikere resultater. Med vægt på en tværfaglig tilgang er læseplanen designet til at bevæbne de studerende med viden til at anvende datavidenskab inden for forskellige forretningsmiljøer, hvilket muliggør implementering af effektive beslutningsstrategier.

Erhvervsjura (5)

Dette fag svarer til det nuværende fag Erhvervsret (5).

Videnskabelige metoder (10)

Formålet med faget er at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for den erhvervsøkonomiske videnskabsteori samt videnskabelige metoder, herunder udarbejdelse af et forskningsforslag (synopsis), anvendelsen af kvalitative og kvantitative metoder, samt indblik i hvordan man kritisk evaluerer kvaliteten af erhvervsøkonomisk forskning. Kursets forløb koordineres med de problemstillinger og udfordringer, de studerende kan møde i forbindelse med deres bachelorprojekt, der afvikles i samme semester.

Studieliv

Det faglige studieliv på Economics and Business Administration

Undervisningen på Economics and Business Administration deler sig mellem forelæsninger, holdundervisning, læsegruppearbejde og selvstændig forberedelse. Til forelæsningerne gennemgår din underviser emnerne for din årgang. Til holdundervisningen forventes du i højere selv at komme på banen, når I skal bruge teorien til at foreslå løsninger på konkrete problemer i en virksomhed. Der vil være diskussion og gennemgang af opgaver. Du bliver også del af en læsegruppe. Sammen skal I forberede oplæg, løse opgaver og eventuelt sparre i forbindelse med eksamen. 

Economics and Business Administration er et fuldtidsstudie, selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester på Economics and Business Administration. Som du kan se, kommer meget af tiden til at gå med forberedelse til undervisningen og møder med din læsegruppe. 

Mandag

9-12:             Forelæsning i Forretningsudviklingsprojekt

12-14:           Studiecafe i Matematik

14-16:           Forelæsning Økonomi 1 

Tirsdag

9-11:              Vejledning i Forretningsudviklingsprojekt

11-13:            Forelæsning i Projekt og teamledelse

13-15:            Forelæsning i Matematik

Onsdag

8-10:              Forelæsning i Økonomi 1

10-12:            Møde med læsegruppe

12-14:            Øvelser i Økonomi 1

14-16:            Læsning 

Torsdag

8-17:              Studiedag

Fredag

9-12:              Læsning/studiedag

12-15:            Læsning
 

Det sociale studieliv på Economics and Business Administration

Uddannelserne på AU Herning ligger tæt samlet, og det giver mulighed for et rigt socialt liv på tværs af de forskellige studier. Du kan blandt andet deltage i: 

Student Activity Association (SAA)

SAA er en studenterforening på tværs af fagene i Herning. Foreningen arrangerer en masse forskellige tilbud for studerende, eksempelvis Cultural Nights, hvor du kan lære om andre kulturer. 

Fredagsbar

Fagene i Herning har en fælles fredagsbar. Her er der rig mulighed for at geare ned efter en uges studier.
 

Studiebyen Herning

Herning er kendt for at huse store koncert- og sportsbegivenheder, men Herning er meget mere end det. I Herning er tæt på hver 5. indbygger studerende enten på ungdoms- eller videregående uddannelser – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende. I Herning er naturen lige uden for døren, og der er etableret fine badestrande ved søerne kun en cykeltur væk fra universitetet. Når du skal starte på dit studie i Herning, skal du ikke bekymre dig om tag over hovedet, Herning Kommune har nemlig et stort udbud af studieboliger. Her kan du bo i topmoderne lejligheder/studieboliger på 1-2 værelser til en lav husleje, og flytter du mere end 30 km for at komme til dit studie i Herning, så kommer du forrest i køen. Der er mere end 20 barer, cafeer og gå-i-byen steder i Herning, samt kulturelle arrangementer hele året rundt – lige fra store koncerter med internationale navne i Boxen til mindre koncerter på det lokale spillested Fermaten.

Følg hverdagen på AU Herning på Instagram


Mød de studerende

Visninger
Oplev en verden af muligheder Vil du have en uddannelse, hvor du læser med studerende fra mange andre lande, og har fokus på international erhvervsøkonomi og ledelse? Så tag en BSc in Economics and Business Administration i Herning og få hele verden som din legeplads.

Karriere

I løbet af din uddannelse lærer du at få det store overblik over de aspekter, der har indflydelse på driften af en international virksomhed. Du lærer at analysere virksomhedens tilstand og træffe velbegrundede beslutninger på baggrund af de problemer, du finder. 

Mange færdiguddannede får job som konsulenter, projektledere eller analysemedarbejdere i eksempelvis industrielle firmaer eller servicesektoren. Det er også muligt at komme til at arbejde med revision, salg eller som reklamemedarbejder.
 

Kandidat

Du har mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse, når du har afsluttet din bacheloruddannelse i Economics and Business Administration. Du kan eksempelvis vælge: 

  • Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi, hvor du får indsigt i de økonomiske og psykologiske aspekter af ledelsen af en virksomhed.
  • Kandidatuddannelsen i Revision, der giver dig de juridiske og økonomiske værktøjer til at kunne arbejde som revisor. Uddannelsen giver adgang til den praktiske eksamen som statsautoriseret revisor, hvis du har haft 3 års ansættelse hos en statsautoriseret revisor.