Aarhus Universitets segl

INTERNATIONAL
VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I FRANSK

Bacheloruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2023: Alle optaget
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: Uge 35
Optagelsesområdenummer: 22722

Kvote 1 karakterkrav på 6,0

Du skal have mindst 6,0 i eksamensgennemsnit, for at blive optaget i kvote 1. Opfylder du ikke karakterkravet på mindst 6,0, kan du søge optagelse i kvote 2 senest den 15. marts kl. 12. 

Introduktion

Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation i fransk er en erhvervsrettet uddannelse, som kvalificerer dig til at varetage en bred vifte af kommunikationsopgaver på fransk og dansk i danske virksomheder og organisationer, der samarbejder med Frankrig eller fransktalende lande, eller i internationale virksomheder og organisationer med fransk som arbejdssprog.

Uddannelsen kan kombineres med et tilvalg i Strategisk kommunikation i organisationer eller Engelsk virksomhedskommunikation.

Uddannelsen omfatter følgende områder:

Sprog, tekst og kommunikation  

Du arbejder med fransk grammatik og udtale og lærer at kommunikere grammatisk og idiomatisk korrekt såvel skriftligt og mundtligt. Du lærer også at tilpasse kommunikationen efter kontekst, genre og målgruppe og at anvende strategier, der kan sikre optimal formidling mellem kulturer.

Samfund, kultur og erhverv

Du får indsigt i samfunds- og kulturforhold, som bl.a. har betydning for virksomhedens fransktalende samarbejdspartnere, og du vil tilegne dig viden om erhvervsforhold og om den internationale virksomheds organisering og kommunikation i et dansk-fransk samhandelsperspektiv.

Virksomhedskommunikation

Du arbejder med virksomhedens skriftlige og mundtlige kommunikation på fransk og dansk i relation til alle samarbejdspartnere. Du får indsigt i international markedskommunikation, kultur- og medieteori og du lærer om forbrugertyper, -trends og -adfærd. Du kommer til at udføre markedsundersøgelser, planlægge reklamekampagner og udarbejde kampagnemateriale. Du lærer også om de tekstgenrer, som virksomheder benytter til at kommunikere om økonomiske, juridiske eller tekniske emner i relation til deres driftsaktiviteter. 

Karrieremuligheder

Med en bacheloruddannelse i International virksomhedskommunikation i fransk har du mulighed for at læse videre på en række relevante kandidatuddannelser. Du kan f.eks. læse på kandidatuddannelsen i Erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling.merc.) i fransk, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen. Det kan give dig jobmuligheder inden for eksempelvis marketing, i PR- og kommunikationsafdelinger eller i sprog- og kommunikationsafdelinger i virksomheder og organisationer både i Danmark og i udlandet.

U-days 2024 - åbent hus i februar

Vi afholdte u-days på AU den 22., 23. og 24. februar 2024 - måske du gik glip af det eller har lyst til at genbesøge dele af oplevelsen?

Her kan du se vores online live session hvor studenterstudievejledere fortæller om uddannelsen og svarer på spørgsmål. Derudover kan du få en virtuel rundvisning på campus. Find mere indhold fra u-days 2024 på bachelor.au.dk/udays

Hør vores studenterstudievejleder fortælle om uddannelsen

Tag en virtuel rundtur

Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til International Virksomhedskommunikation i Fransk:

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravet på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

2. Dine relevante kvalifikationer

Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.  

Eksempler: Videregående uddannelse inden for kommunikation eller sprog, erhvervserfaring med fokus på kommunikation eller sprog fx social media, kundeservice eller tolkeservice, udvekslingsophold eller arbejde i et fransktalende land.

Vi ser også på, om du dokumenterer aktiviteter, der viser god studieevne.  

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer er relevante, anbefaler vi altid, at du indsender dokumentation for dem.  

Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her


Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere information om hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende, og om hvordan studiet er bygget op. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. I praksis vil du opleve, at undervisningen foregår på fransk og dansk, og at store dele af undervisningsmaterialet er på fransk. Der vil ligeledes indgå undervisningsmateriale på engelsk og dansk. 

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Nedenfor finder du et diagram over studiets opbygning. I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser. Under tilvalg har du mulighed for at vælge mellem Strategisk kommunikation i organisationer eller Engelsk virksomhedskommunikation.

Studieliv

International virksomhedskommunikation i fransk er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Undervisningen omfatter forelæsninger og holdtimer. I forelæsningerne introducerer underviseren teorier og metoder eller gennemgår andet fagligt stof. I holdtimerne arbejder du med øvelser og cases i relation til de områder, der er behandlet i forelæsningerne, laver mundtlige præsentationer, diskuterer stoffet, og har mulighed for at stille spørgsmål og få feedback på skriftlige opgaver, som afleveres i løbet af semestret.

Du bliver også del af en studiegruppe, hvor du sammen med dine medstuderende arbejder med stoffet, forbereder oplæg og skriftlige opgaver, og hvor I giver hinanden sparring.  

Her kan du se et eksempel på en typisk uge for 1. semester på International virksomhedskommunikation i fransk: 

Mandag
10-12 Forelæsning i Videnskabsteori og metode 
12-14 Forelæsning i Fransk sprog, grammatik og udtale
14-17 Forberedelse og opgaveskrivning (individuelt eller i grupper)

Tirsdag
8-9 Fransk sprog, grammatik og udtale
9-10 Fransk sprog, grammatik og udtale
10-12 Forberedelse og opgaveskrivning (individuelt eller i grupper)
12-14 Forelæsning i Aktuelle franske samfunds- og kulturforhold

Onsdag
8-18 Forberedelse og opgaveskrivning

Torsdag
10-12 Holdundervisning i Aktuelle franske samfunds- og kulturforhold 
12-17 Forberedelse og opgaveskrivning (individuelt eller i grupper)

Fredag
8-10 Forberedelse og opgaveskrivning
10-12 Holdundervisning i Fransk sprog, grammatik og udtale
12-15 Forberedelse og opgaveskrivning (individuelt eller i grupper)

Det sociale studieliv

Fransk er et mindre studie, hvilket betyder, at du lærer dine undervisere og medstuderende på tværs af årgange godt at kende. Studielivet stopper ikke, når du holder fri. Det fortsætter i de mange sociale og faglige foreninger, og du kan blandt andet deltage i:    

  • Rendez-vous: er en studenterforening, der drives af og for de franskstuderende, og hvor det sociale og det faglige går hånd i hånd. Målet er at styrke studiemiljøet og kontakten mellem de fransktalende udvekslingsstuderende, de danske studerende og underviserne. Foreningen afholder hvert semester et antal arrangementer, f.eks. middage, konkurrencer, karriereaftener mv., hvor man kan dele sin interesse for fransk sprog og kultur og for en karriere med fransk. Foreningen varetager også de studerendes faglige interesser på universitetet som fagudvalg, og her kan du blandt andet få indflydelse på dit studiemiljø.
  • Esperanto: Sprogfagenes fredagsbar hedder Esperanto, og den holder åben hver fredag. Navnet stammer fra det kunstige sprog, som L.L. Zamenhof i 1887 præsenterede. Esperanto er dét kunstige sprog, der tales mest i verden.
  • Studietur: Om foråret kan du få mulighed for at deltage i en studietur, og som studerende er du i høj grad med til at bestemme og planlægge den.
  • Alliance Française: Foreningen, der har eksisteret siden 1910, arrangerer franske foredrag og andre frankofile arrangementer. Som studerende kan du få rabat på dit medlemskab.
  • Esperantunes: Kor for Engelsk, Tysk, Spansk og Fransk.
  • TAURUS: Tutorforening for Tysk, Fransk, Spansk og IVK (Tysk, Fransk og Spansk). De står for at arrangere og afholde studiestartsarrangementer for nye studerende.

Læs i udlandet

Som studerende på International virksomhedskommunikation i fransk har du mulighed for at tage på udveksling i et fransktalende land på 4. semester. Der er mange fordele ved at benytte sig af denne mulighed, eksempelvis får du trænet dine sprogfærdigheder, øget dine interkulturelle færdigheder og får en international forståelse. Det er kvalifikationer, som i høj grad efterspørges i erhvervslivet.

Fransk har udvekslingsaftaler med universiteter i Frankrig og Belgien. Aarhus Universitet har også aftaler om udveksling med mange andre universiteter rundt om i verden.

Studiestart

Din studiestart begynder i uge 35 med en introduktionsuge. I løbet af introduktionsugen vil du blandt andet få en introduktion til IT-systemer, uddannelsens eksamensformer, opbygning og muligheder samt møde dine undervisere. Du kan læse mere om studiestarten og introduktionsugen her. På siden finder du også tips og gode råd til at være ny studerende på Aarhus Universitet. I start/midt august kan du forvente at modtage et brev i e-Boks med oplysninger om din studiestart, så hold øje med din e-Boks.

Studiebyen Aarhus

Aarhus er særligt kendt for, at der er strande og skov en kort cykeltur væk samt kulturelle arrangementer, der finder sted hele året rundt. I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende. Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret, og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Med en bacheloruddannelse i International virksomhedskommunikation i fransk er du i stand til at varetage kommunikationsopgaver i danske og internationale virksomheder med berøring til de franske sprogområder. Du kan blandt andet komme til at arbejde med at udarbejde tekster til virksomhedens hjemmeside, vedligeholde sociale medier og varetage kommunikationen til kunderne, leverandører eller pressen.

Mange vælger dog også at læse videre på en kandidatuddannelse, særligt Kandidatuddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen.

Tilvalg

Som bachelorstuderende på International virksomhedskommunikation i fransk skal du på dit tredje år vælge et tilvalg. Tilvalg er et selvstændigt studieforløb, der giver dig mulighed for at tone din profil ved at supplere og kvalificere din faglighed med et andet fag.

Du kan vælge imellem:

  • Strategisk kommunikation i organisationer
  • Engelsk virksomhedskommunikation

Kommunikation, planlægning og strategi

Strategisk kommunikation i organisationer er et tilvalg, der retter sig mod studerende, der gerne vil beskæftige sig med de mange kommunikationsopgaver og -aktiviteter, som organisationer i bred forstand, dvs. private såvel som offentlige, store såvel som små, benytter sig af for at klare sig godt i en kompleks verden. Tilvalget er derfor til dig, der gerne vil arbejde med planlægning, implementering og evaluering af kommunikationsstrategier og -indsatser i forskellige komplekse, organisatoriske situationer og kontekster, især rettet mod forbrugerne, medarbejderne og den brede offentlighed som målgruppe. 

Tilvalget har som mål at uddanne reflekterede kommunikationspraktikere, der er bevidste om samspillet mellem teori og praksis. Udgangspunktet er et solidt teoretisk fundament, der trækker på centrale forståelser, begreber og modeller fra en række kommunikationsdiscipliner. Dette fundament både bidrager til og baserer sig på praksis. Derfor sættes forståelser, begreber og modeller løbende i spil gennem diskussioner og planlægning af arbejdet med konkrete organisationers kommunikationsstrategier og -indsatser. Undervisningen foregår på dansk og engelsk.

Engelsk som lingua franca i det globale erhvervsliv

På tilvalget i Engelsk virksomhedskommunikation arbejder du med specifikke typer af kommunikation med interessenter såsom problemhåndtering, krisekommunikation, CSR og medierelationer. Du lærer at beherske det engelske sprog og om engelsksprogede tekster og diskurser, så du kan arbejde professionelt med virksomhedskommunikation i engelsksprogede områder. Du studerer desuden kultur, erhvervs- og samfundsforhold i engelsksprogede lande med fokus på Storbritannien og USA, og du arbejder med forskellige varianter af det engelske sprog, der anvendes på de globale markeder. Undervisningen foregår på engelsk. 

Kandidat

De fleste bachelorer i International virksomhedskommunikation i fransk vælger også at læse videre på en kandidatuddannelse. Du kan blandt andet vælge: