-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Bacheloruddannelse
Fakta om uddannelsen |
Matematik er for dig, der vil mestre teorien bag den matematik, der bruges overalt i den moderne verden. Du kommer til at studere de klassiske, teoretiske områder af matematik, der kræver abstrakt og kreativ tænkning, på en måde du ikke er stødt på i gymnasiet.
Hvis du interesserer dig for beviser, abstrakte idéer og store sammenhænge, finder du det på Matematik. Du lærer grundlæggende begreber og metoder inden for talsystemer, algebra, statistik, differential- og integralregning, sandsynlighedsregning og meget mere. Du får også kendskab til computerbaserede metoder, kryptering, modellering og programmering.
Banker, forsikringsselskaber, IT-firmaer og mange andre kalder på dygtige matematikere. Du kan også blive underviser på gymnasiet eller arbejde med dataanalyse. For eksempel inden for sundhedssektoren, den bioteknologiske branche, energibranchen eller IT-branchen.
Her på siden kan du læse mere om studiets opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Matematik.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Matematik:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag
2. Dit resultat fra uniTEST
uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.
Du kan læse mere om uniTEST her.
Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her
På bacheloruddannelsen i Matematik kan du specialisere dig inden for statistik, teoretisk matematik, matematik-økonomi samt specialforløb i eksempelvis datalogi og fysik. De mange muligheder illustrerer, hvor bred matematikken er.
Efter bacheloruddannelsen vælger de fleste at læse videre på kandidaten i Matematik, men du kan også sammensætte din uddannelse, så du kan læse videre på en kandidatuddannelse i Statistik eller Matematik-økonomi.
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Matematik kan du finde mere information om, hvad de
enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som
studerende. Her kan du også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Matematik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Undervisningen på Matematik er delt mellem forelæsninger og teoretiske øvelser, hvor du på et mindre hold fokuserer på opgaveløsninger, øvelser og diskussion af eksempler. Uddannelsen starter med en række obligatoriske kurser om matematikkens grundlæggende begreber og metoder inden for algebra, analyse, geometri, statistik og sandsynlighedsregning, hvor du kommer til at få kendskab til computerbaserede metoder og programmering. De primære redskaber er tavler og kridt, især på de rene teoretiske matematikfag.
Du har cirka 20 undervisningstimer om ugen på Matematik, og du skal regne med at bruge cirka lige så lang tid på selvstændigt arbejde. Det selvstændige arbejde består af forberedelse, arbejde i læsegrupper, selvstudium, opgaveskrivning og ikke mindst løsning af opgaver. Senere i studiet falder antallet af skemalagte timer i takt med at kravet til dine selvstændige studier øges.
En del af undervisningstimerne er 'teoretiske øvelser' eller bare 'TØ'. Her gennemgår man på mindre hold, i samarbejde med en instruktor, ugens stillede opgaver. Teoretiske øvelser er ikke tavlegennemgang fra en underviser til de studerende. I stedet er det de studerendes eget ansvar at gennemgå opgaverne for hinanden, hvor instruktoren, som typisk er en ældre studerende, kan hjælpe til efter behov.
Arbejdet på matematikstudiet er meget forskelligt. Der er mindst lige så meget vægt på opgaver og skriftlige afleveringer, som på læsning.
På Matematik er der stort fokus på, at nye studerende får en god start på studiet. Derfor hjælper en tutorforening de nye studerende igennem det første år på studiet. Tutorforeningen, som består af frivillige ældre studerende, arrangerer også introdage, hvor du møder dine nye medstuderende, hører en masse om studiet, instituttet og diverse foreninger.
Der er næsten altid liv på Institut for Matematik. Mange studerende tilbringer meget tid på universitetet, hvor de laver opgaver sammen i grupper. Der er også mange, der bruger tid på studiets forskellige foreninger, som du kan læse mere om nedenfor.
Når du starter på studiet, bliver du placeret i en læsegruppe sammen med nogle af dine medstuderende. Læsegruppen er til at mødes med, lave opgaver sammen med og generelt samarbejde med. Mange oplever, at gruppearbejdet på universitetet er meget mere givende end i gymnasiet - og læsegruppen kan ikke kun bruges til opgaveløsning, men også til at strukturere en hverdag, som er meget mere fri end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
På Matematik er det vigtigt, at det faglige og sociale liv integreres med hinanden. Det kan du blandt andet opleve i Matematiklaboratoriet (MatLab), hvor du kan regne opgaver, mens forelæsere og ældre studerende hjælper med opgaverne. Matematiklaboratoriet er en slags lektiecafé, hvor der også er plads til at drikke kaffe, spise kage eller høre en forelæser fortælle om hans eller hendes syn på matematik og matematikstudiet.
Institut for Matematik byder på en masse sociale og faglige studenterforeninger, som drives af frivillige. Disse foreninger afholder bl.a. festlige traditioner og arrangementer, hvor du kan møde dine medstuderende – også fra andre fag end dit eget.
Eulers Venner arrangerer en række faglige og sociale arrangementer– blandt andet foredrag om forskellige matematiske emner. Eulers Venner arrangerer også en årlig studietur, hvor de tager til udlandet og bl.a. besøger andre universiteter.
Hver fredag eftermiddag har du mulighed for at tilbringe nogle hyggelige timer i Kalkulerbar, der er fredagsbaren for Matematik, Matematik-økonomi og Datavidenskab. Et par gange hvert semester bliver der afholdt bl.a. quiz og beerpong aftener.
Fest- og foredragsforeningen hedder TÅGEKAMMERET. Udover at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale som socialt samlingspunkt for de studerende.
På en række naturvidenskabelig fag har de studerende et fælles blad, kaldet Mads Føk. Bladet udkommer 8 til 9 gange om året – blandt andet med en kalender over begivenheder på instituttet.
I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.
Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.
Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.
Du kan følge Institut for Matematik og dets studerende på YouTube og Instagram. Her kan du se videoer, takeovers og opslag med studerende og undervisere og få et indtryk af, hvad det vil sige at være studerende netop her.
Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få et indblik i studielivet:
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Hvad fik dig til at læse matematik?
Da jeg var lille kunne jeg rigtig godt lide filosofi. Især stoikerne fascinerede mig, og en af de største nulevende forfattere om stoicisme er Nassim Nicholas Taleb. Han er filosof og statistiker. Jeg læste alle hans bøger og ville ikke læse matematik i dag, hvis det ikke var for ham. Særligt hans fokus på statistik har påvirket mig. Gør dig selv en tjeneste og google ham! Derudover blev jeg også tiltrukket af matematikkens objektivitet. Når noget er bevist er det sandt, og resultatets sandhedsværdi er uafhængigt af kultur og tidsalder. Den analytiske tankegang er også rar.
Hvad er den største forskel fra gymnasiet til universitetet?
På universitetet er det et mere selvstændigt studie end det man er vant til fra gymnasiet. Man er selv herre over sin læring. Det er godt, men kræver at man selv kan styre det. Jeg er heldig med at være i en god læsegruppe, som vi har haft siden 1. semester. Så læsegrupper er en ting, som jeg meget vil anbefale! Generelt samarbejder man meget på universitetet. Det er nemt at gå hen til en fra sin årgang eller en ældre elev for spørge ind til en opgave. Så man har et stort fagligt fællesskab sammenlignet med, hvad man har i gymnasiet.
Hvad overraskede dig mest ved at starte på universitetet?
Det går stærkt på universitetet! Det gør studiet spændende, men man skal også vænne sig til det. Man kan ikke blive væk i en uge, for det du lærer i dag danner basis for det du lærer i næste uge.
Var det nemt at falde til i Aarhus?
Jeg kommer fra Viborg, så Aarhus er en stor by i forhold til det. Jeg skulle vænne mig til, at der er busser over det hele! Men ellers var det ikke svært. Når man starter på universitetet kommer man også ind i en masse forskellige fællesskaber, så overgangen fra ens gamle by til Aarhus er nem. Aarhus er en storby, men det er en lille en af slagsen. Alting er i cykelafstand!
Bolighistorik?
Jeg havde egen lejlighed, da jeg startede på studiet, så det var nemt for mig. Og der har jeg boet godt siden første dag. Jeg har hørt fra mine venner, at det er godt at være skrevet op til studieboliger i god tid! For mig er det dejligt at bo alene. Der er altid plads til at have venner på besøg - dog ikke altid tid - og læsegruppen kommer ofte hjem til mig, når vi har større afleveringer.
Beskriv en typisk dag?
Jeg på universitetet fra 8 til 17 alle hverdage. Det gør, jeg kan holde mere fri i weekenderne, og det er også hyggeligere at sidde på universitetet med ens venner end derhjemme. Man kan have et godt fagligt samarbejde med ens venner, også selvom man laver to forskellige ting.
Hvert semester har sin egen form for rytme, som ofte indfinder sig efter et par uger. Typisk finder folk nogle, som de arbejder godt sammen med, og det begynder at ligge på rygraden af en, hvornår man laver teoretiske øvelser, tager til forelæsninger o.s.v.
Selv har jeg været i samme læsegruppe siden første semester. Det, at studiet er svært, gør at vi bliver knyttet til hinanden på en anden måde end andre steder. Vi studerer sammen hver uge, det har vi nu gjort i 2 år. Vi kender hinanden godt og kan samarbejde næsten instinktivt. Det giver kolossalt meget socialt og fagligt på en måde, som jeg aldrig har oplevet før.
Jeg studerer kun, når jeg er på universitetet (uni har heldigvis altid åbent). Så når jeg kommer hjem holder jeg fri!
Deltager du i sociale arrangementer på universitet?
Man har travlt på matematikstudiet, så man har ikke tid til alt. Men man har tid til noget. Og der er mange arrangementer på universitet, så det er forskelligt hvad jeg deltager i. Der er fester og foredrag, hvis man er til det. De sidste 2 semestre er jeg kommet i en studenterforening, hvor jeg har mødt min forlovede, så jeg har travlt nu!
Hvilken retning/tilvalg/sidefag vil du tage?
Jeg har taget statistikretningen, så jeg har kun 3 valgfri kurser på min bachelor. Der har jeg indtil videre taget to datalogkurser.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg vil gerne arbejde med statistik, når jeg er færdig på universitetet. Branchen er ikke så vigtig, da der er mange former for statistik, som jeg synes er spændende. Det kan være alt inden for sundhed til finans. Der er brug for mange statistikere, og vi er få. Så det er et attraktivt arbejdsmarked vi står over for.
Hvad fik dig til at læse matematik?
Jeg vil gerne være lærer. Efter jeg havde været på et suppleringskursus i matematik, fandt jeg ud af, at jeg vil være gymnasielærer og ikke folkeskolelærer. Jeg vil gerne lære eleverne mere end bare plus og minus. Pga. min ordblindhed, tænkte jeg, det vil være smart at vælge et fag, der ikke krævet for meget læsning, og matematik var et af de fag jeg godt kunne lide, der opfyldte det krav.
Hvad er den største forskel fra gymnasiet til universitetet?
Jeg tror, det er vigtigheden af at arbejde sammen med andre, og hastigheden af det stof, man skal lære og forstå.
Hvad overraskede dig mest ved at starte på universitetet?
Det faglige niveau. Jeg havde haft et sabbatår inden jeg startede på universitetet, så jeg var lidt ude af øvelse. Det overraskede mig også lidt, at vi startede en uge før alle andre. Jeg troede, jeg ville have lidt mere tid til at læse op, på hvad der lå mig fjernt.
Var det nemt at falde til i Aarhus?
Jeg flyttede sammen med to jeg havde gået på højskole med. En af dem havde en lejlighed vi kunne bo i. Syntes det var lidt hårdt, at bo med to andre, hvor alle var nye studerende og de to andre ikke havde prøvet, at bo ude før. Samtidig var der mange ting at holde styr på mht. universitetet.
Bolighistorik?
Jeg bor stadig sammen med mine to højskolevenner.
Beskriv en typisk dag?
Hvis jeg skal møde kl. 8, står jeg op kl. lidt i 7 og spiser morgenmad. Jeg tager det stille og roligt, så jeg ikke får en stresset morgen, men jeg ender altid med at tage det lidt for stille og roligt. Jeg tror altid, at jeg har bedre tid, end jeg faktisk har. Derefter tager jeg til forelæsning, og hvis jeg har mellemrum mellem timerne, så sidder jeg med læsergruppe eller andre fra årgangen og laver øvelser. Vi sidder oftest i matlab eller vandrehallen. Efter alt undervisning er overstået, tager jeg hjem, udover hvis det er før kl. 16. I dette tilfælde lave jeg afleveringer, eller øvelser. Om torsdagen, tager jeg til revy-møde, hvor jeg også finder tid til at spise noget mad. Direkte derfra tager jeg til spejder, hvor jeg er leder. Det slutter ca. kl. 21, hvorefter jeg cykler hjem i seng. Andre dage tager jeg hjem, og læser lidt af det stof vi skal gennemgå, til de næste forelæsninger.
Deltager du i sociale arrangementer på universitet?
Jeg deltager i revyen. Jeg har også været i det akademiske råd, og jeg er med i tutorforeningen. Derudover er jeg af og til på TÅGEKAMMERET, hvor jeg er med i nogle af deres underforeninger. Jeg er en gang imellem frivillig i kalkulerbar, som er fredagsbaren på Matematik.
Hvilken retning/tilvalg/sidefag vil du tage?
Jeg har taget sidefag i religionsvidenskab. Det er dejligt at have et afbræk fra matematik, men man kommer hurtig til at savne det sociale på matematik.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg vil gerne være gymnasielærer eller HF-lærer på VUC.
Hvad fik dig til at læse matematik?
Jeg var på besøg på universitetet et par dage i udvekslingsåret, og jeg syntes det var lige noget for mig, men jeg har sådan set altid vidst, at jeg ville læse matematik.
Hvad er den største forskel fra gymnasiet til universitetet?
Man går mere i dybden med matematik. Man er mere tvunget til at følge med og interessere sig.
Hvad overraskede dig mest ved at starte på universitetet?
Rusugen. I Italien er der ikke nogen Rusuge. Det var mere tidskrævende end jeg havde regnet med, men jeg havde stadig tid til studiejobs og fritidsinteresser. Jeg skulle bare lige finde mit eget tempo.
Var det nemt at falde til i Aarhus?
Det var ikke så let at finde bolig. Jeg boede i Vejle den første måned, men jeg var også meget sent ude. Man skal helst søge bolig et par måneder i forvejen.
Bolighistorik?
Jeg boede først i Vejle, og så flyttede jeg ind på Skjoldhøjkollegiet. Efter jul på første år, flyttede jeg så til Vilhelm Kiers kollegiet og et år efter flyttede jeg ud igen. Nu bor jeg i Ceresbyen med to venner, for at prøve noget andet end kollegielivet.
Beskriv en typisk dag?
Jeg står op 2 timer før undervisningen starter, for at få en god start på dagen og nyde min kop kaffe, eller to. Hvis der er hulblokke, så laver jeg opgaver eller afleveringer med mine studiekammerater. Jeg går til volley to gange om ugen og jeg har studiejob som instruktor og andet sted. Jeg kan godt lide at lave mad, og det er der også tid til.
Deltager du i sociale arrangementer på universitet?
Jeg står nogle gange i matematisk fredagsbar (kalkulerbar), som frivillig. Jeg deltager også i de fester jeg kan komme til af TÅGEKAMMERET’s fester.
Hvilken retning/tilvalg/sidefag vil du tage?
Tilvalg i fysik.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg vil tage kandidaten i matematik. Jeg vil, hvis der er mulighed for det, søge en ph.d. Længere har jeg ikke lige tænkt i denne omgang.
Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.
Som bachelor i Matematik kan du vælge at fortsætte på en kandidatuddannelse. Det vælger de fleste bacheloruddannede at gøre, og typisk læser de videre på kandidatuddannelsen i Matematik. Du kan også læse videre på kandidatuddannelsen i Statistik. Det forudsætter dog, at du følger studieretningen Matematisk Modellering under bacheloruddannelsen. Nogle vælger også at tage en kandidat i Matematik-økonomi eller Datalogi. Dette kræver, at du tager et større tilvalg i det konkrete fag under bachelorstudiet.
Som kandidatuddannet kan du for eksempel arbejde i banker, realkreditforeninger, forsikringsselskaber, IT-firmaer, telekommunikationsvirksomheder og andre højteknologiske virksomheder.
Du kan også arbejde med behandling og analyse af eksperimentelle data inden for eksempelvis sundhedssektoren, den bioteknologiske branche, energi-branchen og IT-branchen. Har du planer om at finde arbejde inden for disse områder, kan du vælge studieretningen Matematisk Modellering, eller supplere Matematik med relevante valgfag inden for datalogi, økonomi eller bioteknologi. Som kandidatuddannet kan du også arbejde med matematikundervisning på eksempelvis gymnasier, tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
På Matematik laver vi logiske slutninger og studerer sammenhænge mellem de matematiske objekter: Tal, geometriske former, funktioner og så videre. På fuldstændig forunderlig vis afspejler sammenhængene sig i fænomener i den virkelige verden, når vi bruger matematikken til at beskrive denne. Dette gør studiet af matematik enormt tilfredsstillende.
– Lektor Simon Kristensen, Institut for Matematik
En ph.d. er en forskeruddannelse, hvor du gennemfører et selvstændigt videnskabeligt projekt, som ender med en ph.d.-afhandling. Du kan søge ind på ph.d.-uddannelsen inden for dit fagområde på baggrund af din bachelor- eller kandidatgrad. Du søger via et ph.d.-projekt, som handler om det emne, du skal arbejde med og forske i. Du får tilknyttet en eller flere vejledere, som hjælper og vejleder dig undervejs. Udover ph.d.-projektet vil du også dygtiggøre dig gennem nationale og internationale ph.d.-kurser og i aktive forskningsmiljøer. Du vil også få erfaring med at undervise og formidle. Uddannelsen giver mange karrieremuligheder i både ind- og udland inden for universitetsverdenen og i det private erhvervsliv. Du kan læse mere om vilkår og løn på ph.d.-skolens hjemmeside.
Bliv klogere på vejen fra studie til job, når tidligere studerende i videoerne herunder sætter ord på de kompetencer, som de bruger i deres job i dag.
