-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Bacheloruddannelse
Fakta om uddannelsen |
Nanoscience er for dig, der gerne vil fordybe dig i både kemi, fysik og biologi. Her kommer du tæt på alt det, der sker omkring dig på nanoskala. Det vil sige, at du kommer til at arbejde i nanometer, som svarer til en milliardtedel af en meter. Det er cirka 100.000 gange mindre end diameteren af et menneskehår.
Nanoscience giver dig viden om de mindste detaljer i alt, hvad vi omgiver os med. For eksempel molekyler, enzymer, celler, elektroner og proteiner. Faktisk kommer du så tæt på, at du kan se og undersøge et atom.
Du bliver en vigtig brik i udviklingen af fremtidens teknologier inden for energi, miljø, kommunikation, elektronik, medicin og fødevarer. Du kan for eksempel være med til at skabe bæredygtige materialer, kunstige knæ, DNA-robotter, intelligent medicin og meget mere.
Fysik, kemi og molekylærbiologi er en stor del af Nanoscience, og du får undervisning i alle tre fag.
Her på siden kan du læse mere om studiets opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Nanoscience.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Nanoscience:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer:
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag
Og en af disse kombinationer:
2. Dit resultat fra uniTEST
uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.
Du kan læse mere om uniTEST her.
Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Nanoscience kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Det er også her, du kan læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Nanoscience, kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Undervisningen på Nanoscience bygger på store forelæsninger med studerende fra andre studieretninger i kombination med timer, hvor du har teoretiske og praktiske øvelser, samt projekter sammen med dit faste hold på typisk 20 medstuderende. Hver dag har du god tid sammen med dine undervisere og dine medstuderende på forskningsinstituttet iNANO, hvor du blandt andet arbejder med fag som biomolekyler i nanoscience, nanokarakterisering, eksperimentelle nanoøvelser, nanosyntese og nanomaterialer. Du skal regne med at have ca. 25 skemalagte timer om ugen.
Du følger fire kurser på første semester, herunder Indledende mekanik A de første syv uger og Introduktion til Nanoscience de sidste syv uger. Du kan se hele kursusoversigten under 'Uddannelsens opbygning' længere oppe på siden.
Mandag
8-9: Uorganisk kemi I (forelæsning)
9-11: Calculus beta (teoretiske øvelser)
13-14: Calculus beta (forelæsning)
Tirsdag
8-10: Uorganisk kemi I (lektiecafé)
10-12: Indledende mekanik A (forelæsning)
12-14: Uorganisk kemi I (teoretiske øvelser)
14-17: Calculus beta (laboratorieøvelser)
Onsdag
8-12: Uorganisk kemi I (laboratorieøvelser)
12-14: Indledende mekanik A (teoretiske øvelser)
Torsdag
9-10: Uorganisk kemi I (forelæsning)
10-12: Uorganisk kemi I (teoretiske øvelser)
Fredag
8-10: Indledende mekanik A (forelæsning)
10-13: Indledende mekanik A (teoretiske øvelser)
13-15: Nanocafé (få svar på dine spørgsmål til pensum)
”Det karakteristiske ved Nanoscience-studiet er i’et i iNANO, som står for interdisciplinary, hvilket betegner, at studiet er tværfagligt. Den største force ved nanoscience er, at der opstår synergi, når man kombinerer de forskellige fagområder. Ved at bruge de forskellige fagområder får man lov til at være kreativ, og man kan prøve at skabe noget nyt ud fra små dele og kombinere disse til enten en ny teknologi eller ny grundforskning.”
- Mathias Jørgensen, bachelorstuderende i nanoscience
På Nanoscience bliver du en del af et aktivt, internationalt orienteret forskningsmiljø på forskningscentret Interdisciplinært Nanoscience Center, kaldet iNANO. Du får adgang til avanceret udstyr i øvelsesforløbene, og i de afsluttende projektforløb kommer du ud til den absolutte forskningsmæssige frontlinje. Derudover skaber det internationale forskningsmiljø gode muligheder for udlandsophold på den følgende kandidatuddannelse.
Ved den ugentlige Nanocafé kan du lave opgaver og rapporter i grupper med dine medstuderende. Underviserne, der er forskere ved iNANO-centeret, kommer forbi for at hjælpe. Her kan du i en hyggelig og afslappet atmosfære få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til ugens pensum, få lavet de sidste opgaver eller få et par hints til laboratorierapporten inden du smutter i fredagsbaren og holder weekend.
Studenterforeningen på Nanoscience, Nanorama, afholder både festlige fredagsbarer og spændende faglige arrangementer som foredrag og virksomhedsbesøg.
Nanoshowet er skabt af en gruppe studerende, som har samlet en række underholdende og spændende nanoeksperimenter, der demonstrerer nanovidenskabens mange fænomener og anvendelser. Det overordnede formål er at give en forståelse for, hvad nanostørrelsen er, hvilke anderledes kræfter, der her er på spil, hvilke ting, der rent faktisk har nanostørrelse, og hvordan det er muligt at ’se’ og manipulere med noget så småt.
I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.
Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.
Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser:
MADS BLICHFELDT AMDISEN, bachelorstuderende på 5. semester i Nanoscience
Allerede tilbage i folkeskolen var det de naturvidenskabelige fag, der havde min største interesse, hvilket også betød, at jeg valgte bioteknologi, matematik og fysik som studieretning på gymnasiet. Min interesse for naturvidenskab har ikke været centreret om et enkelt fagområde, hvilket også spillede ind, da jeg skulle vælge studie. Nanoscience er netop en utroligt tværfaglig uddannelse, der giver mulighed for at specialisere sig hen ad vejen, så man ikke skal vælge en specifik retning fra start.
Min hverdag på studiet består af forholdsvist meget undervisning med forelæsninger og teoretiske øvelser, der begge er elementer, som jeg synes, jeg lærer meget af. Det er også nødvendigt, da man skal lære meget på ret kort tid. Studiet er i høj grad præget af frihed under ansvar. Der er deadlines, der skal overholdes, og der er obligatorisk laboratoriearbejde, men derudover er det frivilligt at deltage i de fleste skemalagte timer, så det er ens eget ansvar at følge med og at blive klar til eksamener – men alle andre er i samme båd som en selv, hvilket betyder, at man har utroligt mange at sparre med.
Studiet er som et fuldtidsjob med masser af interessetimer, men det betyder ikke, at man ikke kan have plads til fritidsaktiviteter. I min hverdag er jeg også med i et challenge program, hvor jeg har mulighed for at få hænderne i konkret forskning under min bacheloruddannelse, hvilket for mig også giver stor motivation.
Jeg synes, det kan være svært at gøre sig overvejelser om et konkret job i fremtiden, blandt andet fordi tværfagligheden på uddannelsen er så stor. Det er dog også en styrke i min optik, fordi jeg føler, at jeg med så stor en tværfaglighed i bagagen kan ende stort set, hvor jeg vil.
Jeg har endnu ikke gjort mig de store tanker om et konkret job efter uddannelsen, da jeg også overvejer at forsætte på en Ph.D. Jeg har et studiejob hos Nanoshow på universitetet, der står for formidling og præsentation af nanoscience og faciliteterne på iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center) for gymnasie- og folkeskoleelever, hvilket jeg føler styrker mit uddannelsesforløb og mine fremtidige jobmuligheder.
MONIKA KARAMI, bachelorstuderende på 5. semester i Nanoscience
Jeg har altid godt kunne lide naturvidenskabelige fag, og i gymnasiet havde jeg bioteknologi og matematik på A-niveau.
Jeg har altid været ret sikker på, at jeg skulle læse Nanoscience, da jeg ikke kunne vælge imellem de naturvidenskabelige fag, og jeg kan rigtig godt lide, når fagene supplerer hinanden. Derfor har det altid været oplagt for mig at vælge et studie, hvor tværfagligheden stråler igennem - og det gør det på Nanoscience. Selv her på 5. semester bliver jeg så glad, når fagene overlapper, og når viden fra kemi kan bruges i et fysikfag. Her kan vi fra Nanoscience nogle gange have en lille fordel, da fysikerne ikke nødvendigvis har haft samme kurser.
Selvom det er virkeligt fedt med tværfaglighed, er det selvfølgelig også vildt hårdt at have fag, der spænder så bredt. Det gælder bare om at hænge i! For når man kommer længere på studiet, og fagene begynder at overlappe, begynder det også at give mere mening og blive nemmere at gribe de nye fag an. Jeg har også lært, at det er svært at nå det hele - netop fordi der er fag i kemi, fysik, biologi osv.
Her er det heldigt, at vi har nogle gode fysiske rammer, hvor vi som regel sidder i en stor gruppe og laver afleveringer, rapporter og teoretiske opgaver sammen. På min årgang sidder vi sammen og hjælper hinanden på tværs - og det er noget, der har overrasket mig meget positivt. Der er ikke standpunktskarakter som i gymnasiet, og derfor er det ikke så konkurrenceorienteret. Der vil naturligvis være nogen, der er gode til kemi, andre til matematik osv., men man bruger hinanden meget mere på universitetet, fordi man selv får meget ud af at prøve at forklare det faglige stof til andre.
Udover at det kan være svært at nå det hele, skal man også sætte tid af til fritidsarrangementer. På første år fokuserede jeg kun på studiet, fordi det var nyt og hårdt, men jeg deltog også i sociale arrangementer, blandt andet fredagsbaren, hvor man blev rystet lidt sammen og fik snakket sammen på tværs af årgangene. På mit andet år blev jeg tutor og meldte mig ind i Nanorama, der er festforeningen for de studerende, hvilket selvfølgelig også fyldte en del. Her på tredje år af studiet har jeg så fået studiejob som studentermedhjælper.
På Nanoscience-studiet er der nok en stor enighed om, at det er svært at spå sin fremtidige arbejdsplads. Det kommer lidt hen ad vejen, når man får lov til at forske lidt i sit bachelorprojekt og senere i kandidaten. Dog vil jeg mene, at netop tværfagligheden er en fordel ved at have læst Nanoscience.
På Nanoscience lærer du at anvende både fysik, kemi og molekylærbiologi til at forstå og arbejde med materialer og fænomener på nanometerskalaen. Du arbejder altså med de allermindste detaljer og får den brede tværfaglige baggrund, som er eftertragtet i udviklingen af fremtidens teknologier inden for områder som bæredygtige materialer, energi, miljø, kommunikation, elektronik og fremtidens medicin. Undervisningen giver dig dog også nogle mere generelle kompetencer:
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en to-årig kandidatuddannelse i Nanoscience. På kandidatuddannelsens første år følger du videregående kurser efter et individuelt studieprogram, som du opbygger i samarbejde med en faglig vejleder. Igennem dette program bliver du specialiseret inden for enten nanokemi, nanofysik eller molekylærbiologi– mulighederne for fordybelse inden for dit interessefelt er mange.
Som kandidatuddannet fra Nanoscience har du jobmuligheder i såvel offentlige institutioner som i private virksomheder inden for en lang række naturvidenskabelige områder lige fra nanomedicin og bioteknologi til energi/miljø-sektoren. Tidligere studerende, med en baggrund indenfor nanoscience, arbejder i en bred vifte af virksomheder, hvor deres funktioner er mangeartede. Eksempler på virksomheder, hvor tidligere Nanoscience-studerende arbejder inkluderer Novo Nordisk, Teknologisk Institut, Arla, Grundfos, Vestas, LEGO og mange flere. Fortsætter du på ph.d.-studiet giver Nanoscience dig desuden gode muligheder for at blive forsker i både det offentlige og i private virksomheder.
Ved iNANO kører forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med cirka 100 danske virksomheder, og du kan som kandidat- og forskerstuderende samle erfaring fra samarbejde med virksomhederne. I nogle situationer vil overgangen fra studie til job derfor blive glidende, da virksomheder og studerende opnår et godt samarbejde, som kan fortsætte efter studietidens ophør.
NIELS RAMSKOV BØJE, Cand.scient. i Nanoscience, produktudvikler hos Fertin Pharma
Niels Ramskov Bøje havde regnet med, at han skulle have en ph.d., men planerne blev ændret, og i dag forsker han i og udvikler nikotintyggegummi. Og selv om det ikke blev til den velkendte ph.d. på Aarhus Universitet, fik han alligevel lov til at forske, som han ønskede.
”Jeg havde altid troet at jeg skulle have en ph.d. og være forsker i den akademiske verden. Men under mit speciale indså jeg, at der måske var andre veje at gå. I dag arbejder jeg som forsker – men i det private i stedet. Det har selvfølgelig ikke den samme faglige tyngde, men til gengæld er det man laver tættere på virkeligheden og et rigtigt produkt. Tyggegummi er noget vi alle kender til, men der ligger en masse viden og udvikling bag, især når det er til medicinsk brug”, siger Niels Ramskov Bøje.
Når Niels Ramskov Bøje tænker tilbage på tiden på universitetet, er det med en helt ny erfaring, som han gerne vil give videre til nuværende og kommende studerende:
”Vælg kurser med omhu. Vi får aldrig chancen for at få så meget viden, som når vi er studerende. Skal du vælge et ekstremt snævert videregående kursus, eller skal du tage værktøjsfaget som du kan bruge mere bredt? Måske ville det være en god ide at tage lidt mere statistik eller noget programmering. Arbejdsgivere jubler over ord som Quality By Design (QbD), Design of Experiments (DoE) og Lean. Så hvis man kan bare lidt af det, er man allerede mere interessant end andre kandidater. Og så skal man huske, at dyb faglighed ikke er alt. Det helstøbte, velfungerende menneske er mindst lige så vigtigt.”
RAM SARUSIE, Cand.scient. i Nanoscience, materialespecialist hos Færch Plast A/S
Jeg er rigtigt glad for, at jeg valgte at læse Nanoscience på Aarhus Universitet, fordi studiets opbygning passede rigtigt godt til mig, som elsker matematik og naturvidenskab generelt og ikke udelukkende fysik eller kemi. Jeg fandt det fascinerende, at grænsefladerne mellem fysik, kemi og molekylærbiologi blev visket ud, og man blev udfordret med undervisning, som gik på tværs mellem de traditionelle fag.
I løbet af studiet får man mulighed for at studere i udlandet, hvor jeg valgte et års udlandsophold på Hebrew University of Jerusalem i Israel. Det kan jeg klart anbefale! Udlandsopholdet udfordrede mig akademisk, men i lige så høj grad personligt.
Som afslutning på min kandidat skrev jeg mit speciale på Institut for Kemi inden for ’hydrogen opbevaring i faste materialer’, som en bæredygtig løsning til et samfund uden fossilt brændsel. Her fik jeg dyb viden inden for kemiske synteser og analysemetoder, samt hvordan man praktisk gebærder sig i et laboratorium med kittel, forsøgsopstilling og brandslukningskurser.
I mit job arbejder jeg i vores afdeling for Training & Development som materialespecialist og har i dagligdagen fokus på projektledelse af spændende projekter. Projekterne spænder fra udvikling af helt nye innovative bakke-løsninger, hvor der skal tænkes ud af boksen, og til optimeringsprojekter, hvor nuværende processer eller løsninger skal forbedres.
Jobbet indebærer at kunne forklare og forstå de fænomener, man støder på, hvilket kræver, at man konstant læser op på ny og gammel forskning, og at man kan gå tilbage til de fundamentale fysiske og kemiske lovmæssigheder, som man lærte under sin uddannelse. Jeg har lært, at det ikke er muligt at huske alle sine kurser fra bachelor- og kandidatuddannelsen, men at det vigtigste er, at min uddannelse har givet mig et robust fundament, som gør mig i stand til at vide, hvor relevant viden kan findes og samtidig forstå den. Netop dette, synes jeg, at Nanoscience-uddannelsen har givet mig med sin brede og tværfaglige vifte af naturvidenskabelige fag.
Da Nanoscience-uddannelsen udelukkende er teoretisk bortset fra laboratoriearbejde, kan jeg dog til gengæld til tider føle en vis mangel på den ingeniørmæssige og praktiske del af mit arbejde, men jeg er overbevist om, at der altid vil være dele i ethvert nyt job, som er nyt for en. Her føler jeg, at min uddannelse på Nanoscience har givet mig de rette forudsætninger for at lære nye færdigheder og kompetencer. Netop disse kundskaber hjalp mig også, da jeg i 2016 vandt Dean’s Challenge, som er en innovativ case-konkurrence for science-studerende på Aarhus Universitet.
