Aarhus Universitets segl

STATSKUNDSKAB

Bacheloruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2022: 9,2 (Standby: 8,5)  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september
Optagelsesområdenummer: 22425

Statskundskab bygger på politologi, som er videnskaben om politik. Du får indsigt i teorier om samfundet, det politiske system og samspillet mellem politisk ledelse, organisationer, samfundsinteresser og borgere.

Introduktion

Interesserer du dig for politik og samfund? Så er Statskundskab noget for dig. Blandt de mange interessante spørgsmål, du kommer til at arbejde med på statskundskabsstudiet, er: Hvorfor stemmer vælgerne som de gør? Hvordan arbejder Folketinget og embedsværket? Hvorfor har Danmark en af verdens meste generøse velfærdsstater? Hvordan varetager stormagterne deres interesser i det internationale system?

Dagligdagen på Statskundskab

Undervisningen på Statskundskab er bygget op om forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer, hvor du holder oplæg, deltager i diskussioner og løser opgaver. Du kommer til at studere fag som politisk teori, sociologi, økonomi, international politik, offentlig forvaltning og metode. Du bliver undervist af nogle af landets dygtigste politologer, der bygger undervisningen op omkring den nyeste viden. På kandidatdelen er der gode muligheder for at læse i udlandet eller komme i praktik på fx ambassader eller i et ministerium.

Karrieremuligheder

De fleste bachelorer i Statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Statskundskab, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen. Uddannelsen åbner døren til mange forskellige stillinger internationalt og nationalt. Som kandidatuddannet kan du eksempelvis arbejde som konsulent, fuldmægtig eller i en lederstilling ved danske myndigheder og organisationer. Du vil også kunne arbejde i EU, i internationale organisationer og NGO’er.

Tjek om Statskundskab er noget for dig

Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Statskundskab:

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravet på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

2. Dine relevante kvalifikationer


Relevante kvalifikationer

Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.

​​​​​​​Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her.


Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i Statskundskab tager tre år og består af fag, som giver dig indsigt i, hvordan det danske og internationale politiske system fungerer. Derudover vil du stifte bekendtskab med redskabsfag som økonomi og metode. Uddannelsens opbygning sigter dermed mod at give dig en generel samfundsmæssig indsigt og teoretisk forståelse, som sikrer dig kompetencerne til at arbejde bredt med samfundsmæssige problemstillinger efter endt uddannelse.

De første fag

Når du starter på Statskundskab, skal du det første semester have tre forskellige fag, der introducerer til – og er en forudsætning for – resten af uddannelsen.  

Politologisk introduktionskursus giver dig en grundig indføring i det danske og internationale politiske system. Faget fungerer som en brobrygger fra samfundsfaget i gymnasiet til Statskundskab på universitet, og du vil kunne genkende mange emner fra tidligere – men niveauet vil være højere og mere avanceret, så du bliver fagligt udfordret og får udviklet og skærpet dine analytiske kompetencer.

Metode introducerer dig til forskellige samfundsvidenskabelige metoder, herunder hvordan man designer en videnskabelig undersøgelse, indsamler data så du bliver i stand til at lave solide og  overbevisende kvalitative og kvantitative analyser.

Videnskabsteori analyserer og beskriver historiske og nutidige teorier om samfundsvidenskabens karakter og berettigelse. Sammen med Metode I & II giver Videnskabsteori dig solide redskaber til at lave selvstændige, gennemtænkte samfundsvidenskabelige analyser.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Statskundskab, kan du finde yderligere information om de enkelte fag, studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

SE STUDIEORDNING FOR STATSKUNDSKAB

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Studiediagrammet

Studiediagrammet beskriver hele forløbet på bacheloruddannelsen i Statskundskab. Du kan klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Studielivet på Institut for Statskundskab bliver en essentiel del af din uddannelse og dagligdag. Studielivet rummer både faglige og sociale aspekter, som du som studerende har mulighed for at tage aktiv del i.

Det faglige studiemiljø

På Institut for Statskundskab er du tilknyttet Business and Social Sciences (BSS) der er et af i alt fire fakulteter på universitetet. Fakultetet rummer ud over Statskundskab og søsterstudiet Samfundsfag uddannelser som Økonomi, Jura og Psykologi.

Når du begynder på universitetet inddeles du og dine medstuderende i hold a ca. 30 personer. Holdene bliver din base på størstedelen af bacheloren.

Fra studiestarten bliver du tilknyttet en læsegruppe, der dannes på jeres hold. Læsegrupperne er en essentiel del af studielivet på Statskundskab. Det er i læsegruppen, at I løser opgaver, forbereder jer og holder oplæg til de forskellige fag.

Et typisk semester med undervisning på statskundskab varer fra enten september til december eller februar til maj og er oftest bygget op omkring forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer. Først kommer forelæsningen, der afholdes i nogle af universitetets største auditorier på tværs af årgangen. Efter forelæsningerne mødes læsegrupperne og løser opgaver før holdtimen. På den måde arbejder du som studerende med emner ad flere omgange gennem pensum, forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer.

Statskundskab er et fuldtidsstudie, selvom den skemalagte undervisning på bacheloren typisk udgør 12-16 timer om ugen. En stor del af det at være studerende på uddannelsen består derfor i forberedelse, hvilket bl.a. indebærer at læse pensum, arbejde i læsegruppen og aflevere skriveøvelser. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester på uddannelsen.

Mandag

8-10: Forberedelse

10-12: Forelæsning i Metode I

12-14: Holdundervisning i Politologisk Introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Tirsdag

8-14: Forberedelse

14-16: Forelæsning i Politologisk Introduktionskursus

16-18: Holdundervisning i Videnskabsteori

Onsdag

8-12: Forberedelse

12-14: Holdundervisning i Politologisk Introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Torsdag

8-10: Forelæsning i Videnskabsteori

10-16: Forberedelse

Fredag

8-10: Forelæsning i Politologisk Introduktionskursus

10-12: Holdundervisning i Metode I

12-14: Forberedelse

Det sociale studieliv på Statskundskab

På din første dag på studiet bliver du budt velkommen og taget godt imod af vores tutorer, som er ældre studerende på instituttet. Du bliver vist rundt på universitetet, får opbygget et stærkt kendskab til dit hold og søsterhold og får svar på alle de spørgsmål, du har omkring både studiestart og studielivet.

Der er mange muligheder for at engagere sig på Statskundskab. Uanset om du er til idrætslivet, studenterpolitik, festforeningen, politiske foredrag eller noget helt femte, så findes der en forening for dig. Som studerende kan du være med i foreninger som eksempelvis:

Politologisk Forening (PF)

PF er Institut for Statskundskabs sociale samlingspunkt. Foreningen arrangerer blandt andet foredrag, caféaftenener og én årlig studietur. Derudover afholder PF også fire store fester per semester. 

Foreningen Kandestøberen

Kandestøberen er et blad for de studerende og ansatte på Institut for Statskundskab. Bladet består af en redaktion på 15-20 studerende, og det udkommer fire gange per semester.

StatsRådet

Hvis du vil være med til at sikre de bedst mulige forhold for studerende ved Statskundskab, så skal du melde dig ind i StatsRådet. Rådets vigtigste opgave er at repræsentere de studerende i universitets forskellige organer. 

Idrætsforeningen Statskundskab

På Statskundskab kan du også blive en del af studiets stolte fodboldforening, som træner og spiller kamp hver uge. Udover fodbolden arrangerer foreningen også en række sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Det er blandt andet med til at sikre et socialt netværk på tværs af årgangene på studiet.

Studiebyen Aarhus

Aarhus er særligt kendt for, at der er strande og skov en kort cykeltur væk samt kulturelle arrangementer, der finder sted hele året rundt. I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.  Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Den stereotype statskundskaber?

”Der er uger, hvor jeg synes det er hårdt, men så husker jeg, at Danmarks Største Fredagsbar kommer fredag i næste uge, eller der er fredagsbar i Matematisk Kantine på fredag, og så tænker jeg: ’Det er egentlig ret fedt alligevel.’” Mathias, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Det er svært at flytte fra den ene ende af landet til den anden – og især når man ovenikøbet flytter hjemmefra for første gang. Sådan siger Mathias Nielsen, som netop har færdiggjort det første år på bacheloruddannelsen i statskundskab. Han fremhæver rusugen og introforløbet omkring studiestart som en god velkomst.

”Om det så er gennem studenterforeningerne – hvor der er mange fede muligheder, uanset hvad man engagerer sig i – eller om det bare er på ens hold, så er der masser af muligheder for at lære folk at kende og skabe sig et netværk, så man ikke føler sig så fortabt i en helt ny by,” siger Mathias.

Han valgte at læse statskundskab i Aarhus fremfor København, som fremstod en tand for stor og upersonlig.

”Man hører nogle gange, at man som statskundskaber bør tage til København, for det er der, man kan få de fede studiejobs i ministerier osv. Men der er også masser af fede ting i Aarhus. Det handler bare om at lede efter det,” siger Mathias.

Selv er han aktiv i to politiske organisationer: Europæisk Ungdom og SF Ungdom. Når tiden kommer til et praktikforløb, har han planer om at søge praktikplads i Bruxelles, enten hos EU eller hos nogen af partigrupperne der.

”På mange måder er jeg måske lidt den stereotype statskundskaber. Men man kan sagens have det sjovt på studiet uden at være lige som mig,” griner Mathias.

Knapt så meget politik

”Inden jeg startede på statskundskab, ville jeg gerne have vidst, at der ikke er nær så meget politisk på studiet, som man egentlig tror. Man behøver ikke være politisk interesseret eller have en forbindelse til det politiske miljø for overhovedet at interessere sig for statskundskab. Vi lærer så meget mere, end hvad der er højre og venstre på den politiske skala,” siger Mathias og fortsætter:

”Statskundskab handler om, hvordan vores samfund fungerer helt ned i de mindste processer, organisationer og ministerier. Lige meget, om du interesserer dig for økonomi, det administrative eller det politiske, får du dækket alle tre områder. Og de områder, som du måske ikke synes, er så spændende, bliver gjort spændende ud fra den måde, undervisningen er bygget op på.”

Selvom forelæsningerne er spændende og underviserne engagende, kan man ifølge Mathias risikere at gå fra forelæsningen og stadig føle sig lidt usikker på, om man har forstået det hele. Så er der heldigvis hjælp at hente til holdtimerne:

”Til forelæsningerne kan man godt føle, at man bliver lidt tabt i det akademiske. Men på holdtimerne formår holdunderviserne at bringe det ned på et ”menneskeligt niveau”,” griner Mathias.

Fra metode til politiske tankegange

Mathias’ yndlingsfag på første semester var Metode.

”Jeg kan lide at arbejde struktureret, og på Metode får man en intro til, hvordan man opstiller en undersøgelse, så den er struktureret, gennemskuelig og videnskabelig korrekt,” forklarer Mathias.

På andet semester var faget Politisk teori en favorit.

”Det lyder måske lidt tørt at lære om store, kedelige begreber som paternalisme og libertarianisme, men for en politisk nørd som mig er det virkelig spændende at anvende de moralske og filosofiske overvejelser i forskellige politiske tankegange på konkrete eksempler fra virkeligheden,” siger Mathias.

Friheden er både en befrielse og en forbandelse

Mathias fortæller, at det er en stor omvæltning at skifte fra gymnasiet til universitetet.

”Det forventes, at du møder forberedt til forelæsningerne. Ingen holder dig i hånden. Du har en pensumliste, men ingen opfordrer dig til at læse det og det til den og den dag. Den frihed er både en befrielse og en forbandelse på samme tid. For du har 100% ansvar for egen læring. Det er en rigtigt stor tilvænning, og det er ikke noget, du kommer ind i efter bare to uger,” siger han.

Når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at studiet i statskundskab er det rigtige for ham:

”Hele appealen ved universitetet er jo, at du i fem år får lov til at nørde i det, du synes, er virkelig spændende. 80% af studiet har ramt inden for skiven for mig. Det får mig til at holde motivationen oppe i det lange løb,” afslutter han.

Valget faldt på statskundskab i Aarhus

”Jeg har altid interesseret mig for samfund og politik, og jeg havde også samfundsfag i gymnasiet. Det virkede til, at Statskundskab indkapslede meget af det, jeg syntes, var spændende, som at lære noget grundlæggende om samfundet. Og jeg er hvert fald ikke blevet skuffet endnu.” Nikoline, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Da Nikoline Munk Bach skulle vælge, hvor hun ville søge ind for at læse statskundskab, betød det meget, at veninderne fra højskolen også valgte Aarhus som studieby. Nu bor de sammen i et kollektiv i Nørre Allé i gåafstand til campus.

”Det er jo bare megaflot her med Universitetsparken og de flotte bygninger. En samlet campus som i Aarhus giver bare en god stemning. Aarhus er en hyggelig by, der rummer meget – tæt på skov og strand. Og så er der rigtig mange studerende i Aarhus, og det skaber et megafedt miljø,” siger Nikoline, som netop har færdiggjort første år af bacheloren i statskundskab.

Universitetet kræver selvdisciplin

Ifølge Nikoline er universitetsstudiet meget forskelligt fra at gå i gymnasiet, fordi det kræver en helt ny måde at strukturere hverdagen på. Forelæsningerne og holdtimerne er det eneste, der ligger fast, og man skal selv sørge for at prioritere sin tid for at nå pensum igennem. Det stiller krav til ens selvdisciplin.

”Det tager tid at lære sig at læse igen. Der er tale om svære akademiske tekster, måske i et kringlet sprog. Når det er sagt, har det være enormt spændende at læse på universitetet. Man kan mærke forelæserne brænder for det. Desuden bliver man motiveret af, at de andre studerende er lige så interesserede i stoffet som en selv,” siger Nikoline og fortsætter:

”Man kommer virkelig i dybden med ting på en anden måde end i gymnasiet. Jeg kunne godt lide faget Metode, som vist deler vandene. Metodisk forståelse er noget, du skal bruge gennem hele uddannelsen og måske også efterfølgende i dit arbejdsliv,” siger Nikoline.

Ugens højdepunkt

På en typisk uge læser hun pensum, deltager i forelæsninger og mødes så med holdet til instruktortimerne, hvor de arbejder med ugesedlen, debatterer og holder oplæg for hinanden.

”Det fungerer helt vildt godt! Vi når at vende stoffet meget igennem på sådan en uge. Holdet er lidt som ens klasse og instruktortimerne som undervisningen på gymnasiet,” siger Nikoline.

Efter en uges hårdt arbejde venter et af ugens højdepunkter: Fredagsbaren.

”Det er en aflastning med festerne og at drikke nogle øl. Det er guld værd. Det ser man frem til hele ugen igennem,” griner Nikoline.

Balance mellem fritid og studier

Men alt skal ikke gå op i studiet. Nikoline prioriterer det sociale højt, for man skal have det godt socialt for at kunne lære, siger hun.

”At tage tid ud af kalenderen til at løbe med veninderne holder jeg fast i, uanset hvor mange sider jeg mangler at læse før næste forelæsning. Det er en god måde at koble af fra studiet og skabe et frirum,” siger Nikoline.

Studiejob var ikke relevant på første semester, hvor hun ville fokusere på studiet og ikke risikere at skulle sige nej til alle de mange sociale tilbud på uddannelsen. På andet semester derimod fik hun et rengøringsjob.

”Så putter jeg en lydbog i ørene og gør rent i to timer. De timer er godt givet ud, i forhold hvad jeg får igen i form af lidt økonomisk frihed,” siger Nikoline.

På jagt efter praktisk erfaring

Måske følger der et mere studierelevant job med på sigt. Og i løbet af studiet vil hun også gerne på udveksling.

”Selvom det er fedt at være her bag de gule mure, vil jeg gerne have nogle flere udfordringer og så meget praktisk erfaring som muligt. Det giver så meget mening at se, at det, man har lært, kan bruges ude i arbejdslivet bagefter. Det bliver også fedt at få et afbræk og møde nogle nye mennesker,” siger Nikoline, som på udlandsopholdet overvejer at kombinere statskundskabsstudiet med studier i journalistik.  

Den seneste tid har den dog stået på en tiltrængt sommerferie efter eksamensperioden med mange søvnløse nætter, hvor hun har læst i døgndrift sammen med læsegruppen. Nu hvor semesterstart er ved at nærme sig, glæder hun sig til at tage fat på andet år, som bl.a. byder på Sociologi og Sammenlignende statskundskab, som hun ser meget frem til.

”Jeg glæder mig til at se de andre igen efter en lang sommerferie. Det bliver godt at komme tilbage”, afslutter hun med et smil.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Som bachelor i Statskundskab bliver du først og fremmest i stand til at analysere og overskue komplekse politiske, organisatoriske og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Du får en bred viden om samfundsforhold og politik, og du bliver kort sagt specialist i at være generalist inden for det politologiske område. 

Langt de fleste bachelorer i Statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i Statskundskab. Mange færdiguddannede kandidater fra Statskundskab bliver ansat i ministerier, kommuner og regioner. Her vil du typisk arbejde med sagsbehandling, analyse- og planlægningsarbejde eller sekretariatsbetjening. Du har også gode muligheder for at arbejde i private virksomheder, hos konsulentbureauer eller i politiske partier og organisationer. 

Kandidat

Bacheloruddannelsen i Statskundskab giver dig mulighed for at læse videre på en lang række kandidatuddannelser. Herunder følger et par eksempler på uddannelser, som andre studerende tidligere har valgt:

  • Kandidatuddannelsen i Statskundskab, hvor du i langt højere grad får mulighed for at specialisere dig inden for de områder, du finder interessante.
  • Kandidatuddannelsen i Europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.
  • Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du tilfører din samfundsfaglige viden et langt mere internationalt perspektiv. 

Du kan læse mere om forskellige karrieremuligheder her