MOLEKYLÆRBIOLOGI

Studiet af molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober.

Introduktion

Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse som ud over de molekylærbiologiske fag indeholder fagelementer fra biologi, kemi, matematik, statistik og datalogi. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi og muliggør uddannelsens detaljerede studier af organismer, celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler.

Hverdagen på Molekylærbiologi

Undervisningen på Molekylærbiologi bygger på forelæsninger, holdundervisning og laboratorieøvelser. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.

Specialisering på bacheloruddannelsen

På Molekylærbiologi kan du præge din uddannelse i forskellige retninger via valgfag. Du kan eksempelvis arbejde med områder som molekylære årsager til udvikling af kræft, biologiske årsager til demens, du kan gennemføre genetiske undersøgelser eller medicinsk diagnostik. Du kan også udføre proteomanalyser på forskellige biologiske problemstillinger, eller give dig i kast med design og fremstilling af personlig- og målrettet medicin.

Karrieremuligheder

De fleste bacheloruddannede i Molekylærbiologi fortsætter på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du kan også gå i retning af andre kandidatuddannelser som eksempelvis Kemi eller Biologi. Som kandidat kan du arbejde inden for molekylærbiologisk- og medicinsk forskning, i biotek- og medicinalindustrien, inden for patentadministration, inden for hospitalsvæsenet eller som forsker eller udvikler i fødevareindustrien. Et stigende antal kandidater i molekylærbiologi arbejder også som lærere på ungdomsuddannelserne (gymnasiet) og ved korte og mellemlange uddannelser (f. eks. på uddannelserne til laborant, bioanalytiker og sygeplejerske). 

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22155

 

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
      eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C
      eller
    • Biologi A og Fysik C og Bioteknologi A

 

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.  

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

 

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
      eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Optagelsen 2019

Fra og med optagelsen i 2019 indføres et karakterkrav på mindst 7,0 i gennemsnit (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A.

Adgangsprøve

Ansøgere, som ikke opfylder eller ikke forventes at opfylde karakterkravet på minimum 7,0 i Matematik A samt et gennemsnit på 7,0 (uden hurtigstartsbonus) i den adgangsgivende eksamen, kan søge optagelse via en adgangsprøve. En bestået adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen d. 15/3 kl. 12 middag.

Kvote 2 kriterier

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, altså flere ansøgere som består adgangsprøven, end der er studiepladser, vil følgende kriterier indgå i vurderingen af disse ansøgere:

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit i Matematik A
  • Gennemsnit i den adgangsgivende eksamen.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Sammenligning mellem beslægtede uddannelser

Herunder kan du læse en sammenligning af de tre beslægtede uddannelser Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Medicinalkemi.

Molekylærbiologi

På Molekylærbiologi studerer du molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober. Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse som ud over de molekylærbiologiske fag indeholder fagelementer fra biologi, kemi, matematik, statistik og datalogi. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.

Molekylær medicin

Bacheloruddannelsen i Molekylær medicin beskæftiger sig med undersøgelsen af molekylære processer associeret med menneskets liv og sygdomme ved hjælp af molekylærbiologiske metoder. Præcis som på Molekylærbiologi bliver du undervist i de naturvidenskabelige fag, men andelen af naturvidenskab er dog mindre på Molekylær medicin og i stedet undervises der i mere sundhedsvidenskabeligt orienterede fag . Undervisningen i de molekylærbiologiske discipliner er den samme som på Molekylærbiologi.

Medicinalkemi

Medicinalkemi er en kemisk uddannelse, hvor hovedvægten ligger på kemiske fag med et stort naturvidenskabeligt indhold. Forståelsen af molekylers opbygning, stabilitet og syntese er omdrejningspunktet på Medicinalkemi ligesom forståelse for molekylers (lægemidlers) påvirkning af kroppen. På Medicinalkemi kan du enten specialisere dig i fremstilling/syntese af nye lægemidler eller i metoder til at undersøge vekselvirkningen mellem et lægemiddel og dets biologiske mål. På Medicinalkemi vil du derfor have en del molekylærbiologiske fag samt farmakologi.

Studieliv

Hverdagen på Molekylærbiologi

De to første år på bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi har du cirka 20 undervisningstimer om ugen. Samtidig skal du regne med at bruge omtrent samme antal timer på forberedelse, selvstudier, opgaveregning og rapportskrivning. Molekylærbiologi er altså et fuldtidsstudium – også selvom antallet af skemalagte timer falder i løbet af uddannelsen. 

Et skema for anden halvdel af 1. semester på bacheloruddannelsen i molekylærbiologi, hvor der er fokus på at opnå teoretisk viden og praktisk erfaring med basal proteinkemi og fysisk biokemi, kan for eksempel se således ud:

Mandag

8-9: Fysisk biokemi (forelæsning)

9-12: Calculus (laboratorieøvelser)

12-14: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser) 

Tirsdag

9-10: Eksperimentel biokemi (forelæsning)

12-18: Eksperimentel biokemi (laboratorieøvelser) 

Onsdag

9-10: Fysisk biokemi (forelæsning)

10-12: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser)

13-15: Calculus (forelæsning) 

Torsdag

8-9: Eksperimentel biokemi (forelæsning)

10-12: Calculus (teoretiske øvelser)

12-18: Eksperimentel biokemi (laboratorieøvelser )

Fredag

9-10: Fysisk biokemi (forelæsning)

10-12: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser)

13-15: Calculus (forelæsning)

Undervisning og gruppearbejde

I den første del af studiet kommer du på et hold med cirka 25 studerende, som har samme skema og følger den samme undervisning. Dette hold fungerer stort set som en klasse, som du måske kender det fra gymnasiet. Undervisningen i kurserne foregår som en kombination af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Ved forelæsningerne er alle studerende på årgangen samlet, mens de teoretiske øvelser og laboratorieøvelserne afvikles som holdundervisning.  

Studerende: Naturvidenskaben arbejder sammen i molekylærbiologi

”Det tiltaler mig meget, at molekylærbiologien ser på biologiske problemer på et molekylært niveau og bruger andre naturvidenskabelige felter til at forstå biologiske problemer. Vi har blandt andet haft kursus i fysisk biokemi, hvor vi arbejder med fysiske målemetoder, og hvordan man undersøger proteiner.” Rasmus Kjeldsen, bachelorstuderende på Molekylærbiologi.

Foreninger på Molekylærbiologi

Hvis du gerne vil møde nogle af dine mange medstuderende andre steder end i auditoriet eller i klasselokalet, så er der masser af muligheder for det. For eksempel har de studerende på Molekylærbiologi deres eget faglige forum, Molekylærbiologisk Studenterråd, kaldet MoGens. Her kan du blandt andet være med til at diskutere studiet, arrangere studieture og møde andre studenterpolitikere på universitetet. Du kan også blive medlem af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), som hver torsdag aften arrangerer naturvidenskabelige foredrag. 

Fredagsbar med atmosfære

Hver anden fredag er der fredagsbar i Die Rote Zone, som ligger i biohuset. Her har du mulighed for at snakke med studerende på alle årgange eller med dine undervisere over en kold drik. Du kan også finde molekylærbiologer i andre fredagsbarer og til fester på Kemi, Biologi og Fysik.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Fordyb dig på kandidatuddannelsen

Hovedparten af de studerende vælger efter bacheloruddannelsen at fortsætte på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du har også mulighed for at tage en kandidatgrad inden for områder som fødevareteknologi, molekylær ernæring, bioinformatik, kemi/medicinalkemi, biologi eller geologi. På din kandidatuddannelse vil du opnå en yderligere specialisering gennem dit valg af kurser.

Arbejdet som molekylærbiolog

Omkring to tredjedele af molekylærbiologerne uddanner sig til forskere. De finder typisk job ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner eller på det private arbejdsmarked. Det kan være inden for medicinal- og sundhedsindustrien, den moderne højteknologiske fødevareindustri eller virksomheder, der udfører forskning eller har en stærk forskningstilknytning. Som molekylærbiolog kan du eksempelvis arbejde med, hvordan man transporterer medicin ind i specifikke organer i kroppen, eller du kan finde frem til, hvordan et receptormolekyle i hjernen ser ud, eller hvordan planter omdanner atmosfærisk kvælstof til gødning. 

Jobportrætter: Se hvad molekylærbiologer kan arbejde med

I videoerne herunder kan du se eksempler på, hvad uddannede molekylærbiologer kan arbejde med.

Mød Tania, der bruger sin uddannelse i molekylærbiologi til at arbejde med fødevarelovgivning, og Mie, der er uddannet i molekylærbiologi og kemi og nu arbejder som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Fordyb dig på kandidatuddannelsen

Hovedparten af de studerende vælger efter bacheloruddannelsen at fortsætte på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du har også mulighed for at tage en kandidatgrad inden for områder som fødevareteknologi, molekylær ernæring, bioinformatik, kemi/medicinalkemi, biologi eller geologi. På din kandidatuddannelse vil du opnå en yderligere specialisering gennem dit valg af kurser.

Arbejdet som molekylærbiolog

Omkring to tredjedele af molekylærbiologerne uddanner sig til forskere. De finder typisk job ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner eller på det private arbejdsmarked. Det kan være inden for medicinal- og sundhedsindustrien, den moderne højteknologiske fødevareindustri eller virksomheder, der udfører forskning eller har en stærk forskningstilknytning. Som molekylærbiolog kan du eksempelvis arbejde med, hvordan man transporterer medicin ind i specifikke organer i kroppen, eller du kan finde frem til, hvordan et receptormolekyle i hjernen ser ud, eller hvordan planter omdanner atmosfærisk kvælstof til gødning. 

Jobportrætter: Se hvad molekylærbiologer kan arbejde med

 

I videoerne herunder kan du se eksempler på, hvad uddannede molekylærbiologer kan arbejde med.

Mød Tania, der bruger sin uddannelse i molekylærbiologi til at arbejde med fødevarelovgivning, og Mie, der er uddannet i molekylærbiologi og kemi og nu arbejder som gymnasielærer.