-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Bacheloruddannelse
| Fakta om uddannelsen Adgangskvotient (Kvote 1) 2024: 10,4 (Standby: 10) Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september Optagelsesområdenummer: 22105 |
Hvordan opstår kræft? Hvordan bekæmper kroppens celler en infektion? Og hvad er mekanismerne bag en sygdom, hvis du tager molekylærbiologiske briller på? Svarene finder du på Molekylær medicin.
Molekylær medicin kombinerer sundhedsvidenskab med naturvidenskab. Du lærer om kroppen, både når den er rask, og når den rammes af sygdom. Sygdommene undersøger du med molekylærbiologiske metoder. Det vil sige, at du skal helt ned og kigge på kroppens molekyler og celler for at forstå, hvordan sygdomme opstår, diagnosticeres og kureres.
Du lærer om kroppens anatomi, fysiologi og genetik, men også om molekylærbiologi, biokemi og matematik.
Du åbner døren til en fremtid med mange muligheder inden for bioteknologi-, fødevare- og medicinalindustrien eller inden for sundhedsvæsenet.
Her på siden kan du læse mere om studiets opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Molekylær medicin.
Vi glæder os til at se dig til u-days 2025 den 20., 21. og 22. februar. Til u-days kan du både møde os på campus på Aarhus Universitet og online. Forbered dig inden og få mest ud af dagene - eller gå direkte til programmet for uddannelsen.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Molekylær Medicin:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:
Og en af disse kombinationer
2. Dit resultat fra uniTEST
uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.
Du kan læse mere om uniTEST her.
Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Molekylær medicin kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Molekylær medicin kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Herunder kan du læse en sammenligning af de tre beslægtede uddannelser Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Medicinalkemi.
På Molekylærbiologi studerer du molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober. Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse, som indeholder grundfag fra biologi, kemi, matematik og statistik. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.
Bacheloruddannelsen i Molekylær Medicin kombinerer sundhedsvidenskab med molekylær biologi og bygger dermed bro imellem de to discipliner. Molekylær medicin beskæftiger sig med undersøgelse af sygdomme ved hjælp af molekylærbiologiske metoder. Du vil ligesom studerende på bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi deltage i en række af de molekylærbiologiske fag som for eksempel biokemi og bioinformatik. Det primære fokus på Molekylær medicin er menneskekroppen, både normalt og i forbindelse med sygdomme. Derfor introduceres du i løbet af studiet til sundhedsvidenskabelige discipliner som eksempelvis anatomi, fysiologi, patologi og immunologi. På studiet undervises du af forskere med både naturvidenskabelig og medicinsk baggrund.
Medicinalkemi er en kemisk uddannelse, hvor hovedvægten ligger på kemiske fag med et stort naturvidenskabeligt indhold. Forståelsen af molekylers opbygning, stabilitet og syntese er omdrejningspunktet på Medicinalkemi ligesom forståelse for molekylers (lægemidlers) påvirkning af kroppen. På Medicinalkemi kan du enten specialisere dig i fremstilling/syntese af nye lægemidler eller i metoder til at undersøge vekselvirkningen mellem et lægemiddel og dets biologiske mål. På Medicinalkemi vil du derfor have en del molekylærbiologiske fag samt farmakologi.
Du skal regne med at bruge omkring 20 timer på skemalagt undervisning om ugen på Molekylær medicin. Derudover skal du regne med at bruge mindst lige så lang tid på forberedelse, læsegruppearbejde og opgaveskrivning.
Et typisk skema for 1. semester af bacheloruddannelsen kan se således ud:
Mandag
9-10: Calculus alpha (forelæsning)
14-16: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)
Tirsdag
8-11: Fysisk biokemi (Forelæsninger)
11-14: Calculus alpha (teoretiske øvelser)
14-17: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)
Onsdag
9-12: Grundlæggende almen kemi (forelæsninger)
12-14: Calculus alpha (øvelsesregning)
Torsdag
9-12: Fysisk biokemi (laboratorieøvelser)
14-17: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)
Fredag
12-14: Grundlæggende almen kemi (laboratorieøvelser)
I løbet af bacheloruddannelsen kommer sundhedsvidenskab til at fylde lige så meget som naturvidenskab. Det vil du blandt andet opleve ved de populære symposier. Temaet for et symposium kunne eksempelvis være forkølelse. En mediciner fortæller om de symptomer, som forskellige former for lunge- og halssygdomme giver, mens mikrobiologen fortæller om de virus og bakterier, der udløser sygdommene. Undervejs vil de diskutere med hinanden indbyrdes og med publikum.
”Meningen med uddannede molekylærmedicinere er, at vi skal danne bro mellem forskningen i laboratoriet og behandlingen af patienter i klinikken. I laboratoriet vil vi i højere grad end
molekylærbiologer have indsigt i anvendelsen af forskningsresultaterne samt relevansen af disse i klinisk øjemed. Vi skal være med til at fylde det tomrum ud, der er mellem forskningen og lægeverdenen.”
- Lasse Bach Steffensen, laver sit speciale i samarbejde med Skejby Sygehus ved Aarhus.
Som studerende på Molekylær medicin kan du besøge et bredt udvalg af fredagsbarer. I både Die Rote Zone, en fredagsbar drevet af Molekylærbiologi studerende, og @lkymia, kemisk fredagsbar, har du mulighed for at slutte ugen hyggeligt af sammen med dine holdkammerater og studerende fra andre naturvidenskabelige uddannelser, som du til dagligt har undervisning med.
Som studerende på Molekylær medicin har du mulighed for at blive aktiv i flere forskellige studenterforeninger; for eksempel MMF, Molekylær Medicinsk Forening, der giver de studerende mulighed for at få indflydelse på designet og udviklingen af uddannelsen i Molekylær medicin. MMF sørger for at sætte fokus på studierelevante emner og spørgsmål, som kan være til gavn for den studerende, og arrangere faglige og sociale arrangementer for studerende på Molekylær medicin. Du kan også blive medlem af Molekylærbiologisk og Genetisk Studenterrådet, bedre kendt som MoGenS. Her kan du være med til at diskutere studieforhold, arrangere studieture, finde flere læsepladser og møde studenterpolitikere på universitetet. Endvidere vil det være muligt at stille op til studienævnet for Molekylær medicin, hvor du kan få medbestemmelse på eksempelvis studiets opbygning.
I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.
Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.
Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser:
LOUISE SAND KIRK, bachelor i Molekylær medicin, kandidatstuderende på Molekylær medicin
Da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet, var jeg meget i tvivl. Jeg kom fra en bioteknologi-linje på gymnasiet, og jeg vidste, at jeg ville blive inden for den naturvidenskabelige verden. Jeg var sikker på, at jeg ville beskæftige mig med mennesket og kroppen, som jeg altid har fundet spændende. Efter at have udelukket medicin, idræt og fysioterapi af forskellige årsager endte jeg med at vælge molekylær medicin – og i Aarhus, som jeg havde hørt meget godt om, og som ikke var for langt væk fra Aalborg, hvor jeg kommer fra.
Til hverdag bruger jeg meget tid på studiet. I de første år på bacheloruddannelsen var der mange undervisningstimer, både forelæsninger, holdtimer og laboratorietimer. Jo længere jeg er kommet på studiet, jo mere er studiearbejdet flyttet fra universitetet og over på mig selv med mere selvstudie og læsning, mens der er færre holdtimer og laboratorietimer.
Det er meget normalt på studiet at finde en læsegruppe. Til vores første rigtigt store eksamen læste jeg op sammen med en læsemakker, og det at have en at diskutere tingene igennem med giver både en bedre forståelse, men gør også eksamensperioderne nemmere at komme igennem.
Studiet er tidskrævende, især i perioder, men der er et rigtigt godt sammenhold på uddannelsen, også på tværs af årgangene, som gør alting lettere.
Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg gerne vil i fremtiden. Det er den medicinske del af studiet, jeg synes, er mest interessant fremfor det mere molekylærbiologiske, så jeg vil i hvert fald gerne gå i den retning. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde inden for hospitalsverdenen, og ellers lægger uddannelsen op til forskningsarbejde, hvilket jeg også synes, kunne være spændende.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Efter bacheloruddannelsen er det oplagt at fortsætte på den toårige kandidatuddannelse, hvor du opnår yderligere specialisering gennem dit valg af kurser. Det er også muligt at vælge andre kandidatuddannelser, for eksempel en kandidat i Molekylær ernæring og fødevareteknologi eller i Bioinformatik.
Som kandidatuddannet kan du arbejde sammen med mange forskellige faggrupper i forsknings- og sundhedssektoren. Med din forståelse af sygdommes udvikling på det molekylære plan, kan du arbejde i mange forskellige job inden for bioteknologi-, fødevare- eller medicinalindustrien, på universiteter eller i private virksomheder.
En ph.d. er en forskeruddannelse, hvor du gennemfører et selvstændigt videnskabeligt projekt, som ender med en ph.d.-afhandling. Du kan søge ind på ph.d.-uddannelsen inden for dit fagområde på baggrund af din bachelor- eller kandidatgrad. Du søger via et ph.d.-projekt, som handler om det emne, du skal arbejde med og forske i. Du får tilknyttet en eller flere vejledere, som hjælper og vejleder dig undervejs. Udover ph.d.-projektet vil du også dygtiggøre dig gennem nationale og internationale ph.d.-kurser og i aktive forskningsmiljøer. Du vil også få erfaring med at undervise og formidle. Uddannelsen giver mange karrieremuligheder i både ind- og udland inden for universitetsverdenen og i det private erhvervsliv. Du kan læse mere om vilkår og løn på ph.d.-skolens hjemmeside.
