Bacheloruddannelse
Fakta om uddannelsen Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september Optagelsesområdenummer: [kommer ca. 1. december] |
På bacheloruddannelsen Molekylærbiologi og molekylærmedicin får du mulighed for at forstå liv ned i mindste detalje. Du lærer nemlig om biologi på molekyleniveau. Det betyder, at du kommer til at undersøge celler og organismer ved brug af teknologier, som gør det muligt at zoome helt ind på DNA, RNA og proteiner.
Molekylærbiologi handler om at undersøge, hvordan livets byggesten – DNA, RNA og proteiner – danner grundlag for alt levende. I løbet af uddannelsen vil du bevæge dig fra atomer over molekyler til celler og organismer med henblik på at forstå de komplekse processer, som er afgørende for alle livsformer.
Molekylærmedicin handler om at forstå, hvordan sygdomme opstår ved brug af molekylærbiologisk viden og metoder, og danner grundlag for forebyggelse, diagnosticering og behandling af alvorlige sygdomme som infektioner, diabetes og cancer.
Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi og molekylærmedicin er altså for dig, der vil vide mere om de molekylære mekanismer, der styrer livet, og som kan føre til sygdom, hvis de kommer ud af kontrol. Du bliver uddannet, så du får mulighed for at bidrage med løsninger i forskningsprojekter på uddannelsen og i din videre karriere inden for en lang række samfundsmæssige problemer relateret til fx folkesygdomme, pandemier og bæredygtighed.
Uddannelsen kombinerer spændende emner som biokemi, molekylærbiologi og cellebiologi med discipliner som fysiologi og histologi, kemi, matematik, og datavidenskab. Den brede indsigt vil gøre dig i stand til at tackle komplekse molekylærbiologiske problemstillinger fra flere vinkler og åbner døre til en vifte af karrieremuligheder inden for bioteknologi-, fødevare- og medicinalindustrien, eller på hospitaler. Kompetencerne vil for mange være nøglen til at finde innovative løsninger til gavn for samfundet, og de vil også være efterspurgte i brancher, der arbejder med fx formidling eller patentering.
Her på siden kan du læse mere om studiets adgangskrav, opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Molekylærbiologi og molekylærmedicin.
Vi glæder os til at se dig til u-days 2025 den 20., 21. og 22. februar. Til u-days kan du både møde os på campus på Aarhus Universitet og online. Forbered dig inden og få mest ud af dagene - eller gå direkte til programmet for uddannelsen.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Molekylærbiologi og molekylærmedicin:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:
Og en af disse kombinationer
2. Dit resultat fra uniTEST
uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.
Du kan læse mere om uniTEST her.
Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her
Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi og molekylærmedicin er opbygget omkring fire kernefaglige spor inden for molekylærbiologi, genetik og bioinformatik, biokemi samt cellebiologi. Du vil opleve, at du gradvist dygtiggør dig inden for disse emner i løbet af de tre år, som uddannelsen varer.
Allerede fra start møder du centrale fag som for eksempel mikrobiologi, human fysiologi og biokemi. På første studieår introduceres du også til grundfaglige fag som matematik og kemi, der er nødvendige for at kunne forstå og beskrive modeller og mekanismer inden for molekylærbiologi og molekylærmedicin. På studiets tredje år får du mulighed for at specialisere dig inden for en række områder som fx proteinvidenskab, plantebaserede fødevarer, og temaer relateret til sundhed og sygdom.
Undervisningen består af forelæsninger, hvor underviseren præsenterer og forklarer dagens emne for mange studerende på én gang, samt holdundervisning i mindre grupper, hvor du får mulighed for at arbejde i dybden med centrale problemstillinger. En del af holdundervisningen foregår som laboratorieøvelser. Her tilegner du dig centrale teknikker og knytter teori til praksis. Dette kulminerer på sjette år med det såkaldte bachlelorprojekt, hvor du under vejledning deltager i et forskningsprojekt.
I studieordningen kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
Nedenfor finder du et diagram over studiets opbygning. I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
ANNE YDE, Cand.scient. i Molekylærbiologi, PBU Manager hos Eurofins Agro Testing
På mit kandidatstudie havde jeg friheden til at specialisere mig inden for de emner, jeg fandt mest interessante. Den valgfrihed havde jeg, fordi min kursuskombination på bacheloruddannelsen medførte, at jeg på kandidatstudiet kun skulle have valgfag. For mig var det en fordel, der betød, at jeg valgte at fortsætte med kurser inden for cellebiologien primært.
Det sidste år af min kandidatuddannelse brugte jeg på mit speciale i det forskningslaboratorium på Molekylærbiologisk Institut, hvor jeg også havde lavet mit bachelorprojekt. Her arbejdede jeg med et projekt, hvor vi undersøgte mekanismen for reparation af DNA-skader i neuroner.
I laboratoriet var der mulighed for at snuse til livet som forsker og for at afprøve metoder, som kunne være til gavn senere i arbejdslivet. Jeg syntes, det var værdifuldt at få lov at bruge et helt år i laboratoriet.
Nu arbejder jeg som PBU Manager i Eurofins Agro Testing. Vi er en del af Eurofins gruppen, der er en international laboratoriegruppe med laboratorier i hele verden. Eurofins har i Danmark mere end 700 medarbejdere og foretager laboratorieanalyser af alt inden for fødevarer, miljø, landbrug, pharma, produkter og materialer. Hos Eurofins Agro Testing analyserer vi prøver fra landbrug, gartneri og skovbrug som for eksempel foder, jord, gylle og planter.
Som PBU Manager er jeg ansvarlig for produktionen i vores afdeling. Mine arbejdsopgaver er meget varierende, og de består både af kundesupport, herunder vejledning af analysevalg, samt håndtering og validering af resultater. Desuden er jeg ansvarlig for et antal metoder og håndterer derfor eventuelle afvigelser ved metoderne samt udvikling af nye tiltag. Derudover arbejder jeg også med mindre IT-opgaver vedrørende håndtering af prøver, analyser og resultater.
Vi har rigtigt mange prøver igennem laboratoriet hver dag, og tingene går stærkt. Det var en stor omvæltning i forhold til livet på universitetet. I det daglige arbejder jeg ikke med metoder, som jeg direkte havde stiftet bekendtskab med på universitetet, men min uddannelse som molekylærbiolog har givet mig en god evne til at sætte mig ind i nye fagområder samt en grundlæggende naturvidenskabelig og analytisk tilgang, som jeg ikke ville undvære i mit daglige arbejde.
MAIKEN ØSTERVEMB KROGSHEDE, Cand.scient. i Molekylærbiologi, Kvalitetskoordinator hos Arla Foods Ingredients
Mit kandidatstudie på Molekylærbiologi var meget bredt, hvilket giver mulighed for at tilpasse retningen til den enkelte studerende. Fordelene for mig var, at jeg kunne komme dybere ned i stoffet, og at valgfagene kunne kombineres med mine interesser. Jeg har altid syntes, at sundhed og ernæring var spændende - både funktionelt og fysiologisk. Det falder mig helt naturligt at stille hvorfor-spørgsmål, og svarene til disse kan oftest findes i molekylærbiologien.
At komme fra studiemiljøet til ”den virkelige verden” har ændret mit perspektiv på molekylærbiologien og har givet den en ekstra dimension. Jeg husker tydeligt mit første besøg i produktionen på min arbejdsplads, hvor jeg var meget betaget over, hvordan generelle molekylærbiologiske principper blev brugt – og jeg bliver stadig fascineret over det!
I mit daglige arbejde fungerer jeg som bindeled til produktion, laboratorium, logistik, salg og udvikling. Til hvert enkelt led bruger jeg forskellige kompetencer, som jeg har opnået under min uddannelse. F.eks. bruger jeg min viden om proteiners egenskaber i produktionen, mens jeg i laboratoriet bruger min viden omkring analyser og tolkning af analyseresultater. Andre gange er det formidling af information og evnen til at tilegne sig ny viden hurtigt, der er vigtig.
Med min faglige viden og kompetencer fra mit studie og mit daglige arbejde er jeg i mit job med til at sikre den høje og rigtige kvalitet af valleproteiner. På den måde er jeg hver dag med til at gøre en forskel for mange mennesker med specielle ernæringsbehov. Jeg er med til at levere alle vallens vidunderlige egenskaber i bl.a. produkter med korrekt ernæring for nyfødte, produkter med letoptagelige proteiner for både syge, småtspisende ældre og atleter, og med produkter reduceret for mælkeproteiner til mælkeallergikere.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Med en bacheloruddannelse i Molekylærbiologi og molekylærmedicin kan du fortsætte på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi, hvor der er rig mulighed for at specialisere sig inden for forskellige fagområder. Du har også mulighed for at søge ind på en anden kandidatuddannelse, fx i Molekylær ernæring og fødevareteknologi, Bioinformatik eller Molekylær medicin.
Med din erhvervede forståelse af liv, baseret på biologiske molekylers egenskaber og vekselvirkninger, og din viden om metoder til manipulation og analyse af disse molekyler, kan du efter færdiggjort kandidatuddannelse arbejde i mange forskellige jobs inden for bioteknologi-, fødevare- eller medicinalindustrien, på universiteter eller i sundhedssektoren. Kombinationen af fagspecifikke- og generelle akademiske kompetencer fører til beskæftigelse inden for en bred vifte af arbejdsområder med mulighed for at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper.
Omkring to tredjedele på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi uddanner sig til forskere i løbet af uddannelsen. Disse finder typisk job ved universiteter, på universitetshospitaler og eller på det private arbejdsmarked. På universitetshospitaler er der også mulighed for at arbejde med dataanalyse og genetisk rådgivning, mens mange med jobs i private Life Science virksomheder har opgaver inden for udvikling, produktion og kvalitetskontrol. Andre arbejder med undervisning og kommunikation eller som konsulenter inden for fx patentering. Endelig har flere succes med forretningsudvikling og iværksætteri baseret på ideer og opdagelser af molekylærbiologisk karakter.
Kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi giver gode muligheder for et spændende job, hvor du via din faglighed får mulighed for at bidrage til menneskehedens velfærd gennem sygdomsbekæmpelse, grøn omstilling og miljøforbedringer til gavn for kloden. Som molekylærbiolog kan du eksempelvis arbejde med transport af medicin ind i specifikke organer i kroppen, kortlægningen af genetiske sygdomme, nedbrydning af plast ved hjælp af enzymer, eller planters omdannelse af atmosfærisk kvælstof til gødning.