-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Bacheloruddannelse
Fakta om uddannelsen |
Molekylærbiologi er for dig, der vil forstå liv ned til mindste detalje. På uddannelsen lærer du nemlig om biologi på molekyleniveau. Det vil sige, at du kommer til at undersøge celler og organismer ved brug af teknologier, som gør det muligt at zoome helt ind på DNA, RNA og proteiner.
På Molekylærbiologi lærer du om molekyler i levende organismer. Du kan for eksempel arbejde med molekylære årsager til udviklingen af sygdomme som kræft og demens, planters vækst i samspil med bakterier, eller du kan undersøge, hvordan man transporterer medicin ind i bestemte organer i kroppen.
Udover de molekylærbiologiske fag vil du arbejde med biologi, kemi, matematik, statistik og datalogi. Du vil blandt andet lære om emner som mikrobiologi, genetik, biokemi og gensplejsning.
Som molekylærbiolog kan du for eksempel arbejde i biotek- og medicinalindustrien, i sundhedsvæsenet, i fødevareindustrien, på museer og undervisningsinstitutioner eller med molekylærbiologisk og medicinsk forskning.
Her på siden kan du læse mere om studiets opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Molekylærbiologi.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Molekylærbiologi:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer:
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag
Og en af disse kombinationer:
2. Dit resultat fra uniTEST
uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.
Du kan læse mere om uniTEST her.
Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Herunder kan du læse en sammenligning af de tre beslægtede uddannelser Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Medicinalkemi.
På Molekylærbiologi studerer du molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober. Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse som ud over de molekylærbiologiske fag indeholder fagelementer fra biologi, kemi, matematik, statistik og datalogi. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi.
Bacheloruddannelsen i Molekylær medicin beskæftiger sig med undersøgelsen af molekylære processer associeret med menneskets liv og sygdomme ved hjælp af molekylærbiologiske metoder. Præcis som på Molekylærbiologi bliver du undervist i de naturvidenskabelige fag, men andelen af naturvidenskab er dog mindre på Molekylær medicin og i stedet undervises der i mere sundhedsvidenskabeligt orienterede fag . Undervisningen i de molekylærbiologiske discipliner er den samme som på Molekylærbiologi.
Medicinalkemi er en kemisk uddannelse, hvor hovedvægten ligger på kemiske fag med et stort naturvidenskabeligt indhold. Forståelsen af molekylers opbygning, stabilitet og syntese er omdrejningspunktet på Medicinalkemi ligesom forståelse for molekylers (lægemidlers) påvirkning af kroppen. På Medicinalkemi kan du enten specialisere dig i fremstilling/syntese af nye lægemidler eller i metoder til at undersøge vekselvirkningen mellem et lægemiddel og dets biologiske mål. På Medicinalkemi vil du derfor have en del molekylærbiologiske fag samt farmakologi.
Bioteknologi handler om at bruge naturens egne biologiske systemer og organismer til at udvikle bæredygtige teknologier inden for eksempelvis medicin, sundhed, grøn energi og miljøteknologi. Undervisningen i de naturvidenskabelige grunddiscipliner som matematik, fysik og kemi får du på højt niveau og du vil lære om manipulation af celler, enzymer og mikroorganismer på et teoretisk niveau, mens du i de mere ingeniørrettede kurser lærer at bruge din viden til at designe dyrkningsprocesser og fremstille produkter i mange forskellige sammenhænge.
De to første år på bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi har du cirka 20 undervisningstimer om ugen. Samtidig skal du regne med at bruge omtrent samme antal timer på forberedelse, selvstudier, opgaveregning og rapportskrivning. Molekylærbiologi er altså et fuldtidsstudium – også selvom antallet af skemalagte timer falder i løbet af uddannelsen.
Et skema for anden halvdel af 1. semester på bacheloruddannelsen i molekylærbiologi, hvor der er fokus på at opnå teoretisk viden og praktisk erfaring med basal proteinkemi og fysisk biokemi, kan for eksempel se således ud:
Mandag
8-9: Fysisk biokemi (forelæsning)
9-12: Calculus alpha (laboratorieøvelser)
12-14: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser)
Tirsdag
9-10: Eksperimentel biokemi (forelæsning)
12-18: Eksperimentel biokemi (laboratorieøvelser)
Onsdag
9-10: Fysisk biokemi (forelæsning)
10-12: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser)
13-15: Calculus alpha (forelæsning)
Torsdag
8-9: Eksperimentel biokemi (forelæsning)
10-12: Calculus (teoretiske øvelser)
12-18: Eksperimentel biokemi (laboratorieøvelser )
Fredag
9-10: Fysisk biokemi (forelæsning)
10-12: Fysisk biokemi (teoretiske øvelser)
13-15: Calculus alpha (forelæsning)
I den første del af studiet kommer du på et hold med cirka 25 studerende, som har samme skema og følger den samme undervisning. Dette hold fungerer stort set som en klasse, som du måske kender det fra gymnasiet. Undervisningen i kurserne foregår som en kombination af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Ved forelæsningerne er alle studerende på årgangen samlet, mens de teoretiske øvelser og laboratorieøvelserne afvikles som holdundervisning.
”Det tiltaler mig meget, at molekylærbiologien ser på biologiske problemer på et molekylært niveau og bruger andre naturvidenskabelige felter til at forstå biologiske problemer. Vi har blandt andet haft kursus i fysisk biokemi, hvor vi arbejder med fysiske målemetoder, og hvordan man undersøger proteiner.” Rasmus Kjeldsen, bachelorstuderende på Molekylærbiologi.
Hvis du gerne vil møde nogle af dine mange medstuderende andre steder end i auditoriet eller i klasselokalet, så er der masser af muligheder for det. For eksempel har de studerende på Molekylærbiologi deres eget faglige forum, Molekylærbiologisk Studenterråd, kaldet MoGens. Her kan du blandt andet være med til at diskutere studiet, arrangere studieture og møde andre studenterpolitikere på universitetet. Du kan også blive medlem af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), som hver torsdag aften arrangerer naturvidenskabelige foredrag.
Hver anden fredag er der fredagsbar i Die Rote Zone, som ligger i biohuset. Her har du mulighed for at snakke med studerende på alle årgange eller med dine undervisere over en kold drik. Du kan også finde molekylærbiologer i andre fredagsbarer og til fester på Kemi, Biologi og Fysik.
I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.
Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.
Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser:
ANNE YDE, Cand.scient. i Molekylærbiologi, PBU Manager hos Eurofins Agro Testing
På mit kandidatstudie havde jeg friheden til at specialisere mig inden for de emner, jeg fandt mest interessante. Den valgfrihed havde jeg, fordi min kursuskombination på bacheloruddannelsen medførte, at jeg på kandidatstudiet kun skulle have valgfag. For mig var det en fordel, der betød, at jeg valgte at fortsætte med kurser inden for cellebiologien primært.
Det sidste år af min kandidatuddannelse brugte jeg på mit speciale i det forskningslaboratorium på Molekylærbiologisk Institut, hvor jeg også havde lavet mit bachelorprojekt. Her arbejdede jeg med et projekt, hvor vi undersøgte mekanismen for reparation af DNA-skader i neuroner.
I laboratoriet var der mulighed for at snuse til livet som forsker og for at afprøve metoder, som kunne være til gavn senere i arbejdslivet. Jeg syntes, det var værdifuldt at få lov at bruge et helt år i laboratoriet.
Nu arbejder jeg som PBU Manager i Eurofins Agro Testing. Vi er en del af Eurofins gruppen, der er en international laboratoriegruppe med laboratorier i hele verden. Eurofins har i Danmark mere end 700 medarbejdere og foretager laboratorieanalyser af alt inden for fødevarer, miljø, landbrug, pharma, produkter og materialer. Hos Eurofins Agro Testing analyserer vi prøver fra landbrug, gartneri og skovbrug som for eksempel foder, jord, gylle og planter.
Som PBU Manager er jeg ansvarlig for produktionen i vores afdeling. Mine arbejdsopgaver er meget varierende, og de består både af kundesupport, herunder vejledning af analysevalg, samt håndtering og validering af resultater. Desuden er jeg ansvarlig for et antal metoder og håndterer derfor eventuelle afvigelser ved metoderne samt udvikling af nye tiltag. Derudover arbejder jeg også med mindre IT-opgaver vedrørende håndtering af prøver, analyser og resultater.
Vi har rigtigt mange prøver igennem laboratoriet hver dag, og tingene går stærkt. Det var en stor omvæltning i forhold til livet på universitetet. I det daglige arbejder jeg ikke med metoder, som jeg direkte havde stiftet bekendtskab med på universitetet, men min uddannelse som molekylærbiolog har givet mig en god evne til at sætte mig ind i nye fagområder samt en grundlæggende naturvidenskabelig og analytisk tilgang, som jeg ikke ville undvære i mit daglige arbejde.
MAIKEN ØSTERVEMB KROGSHEDE, Cand.scient. i Molekylærbiologi, Kvalitetskoordinator hos Arla Foods Ingredients
Mit kandidatstudie på Molekylærbiologi var meget bredt, hvilket giver mulighed for at tilpasse retningen til den enkelte studerende. Fordelene for mig var, at jeg kunne komme dybere ned i stoffet, og at valgfagene kunne kombineres med mine interesser. Jeg har altid syntes, at sundhed og ernæring var spændende - både funktionelt og fysiologisk. Det falder mig helt naturligt at stille hvorfor-spørgsmål, og svarene til disse kan oftest findes i molekylærbiologien.
At komme fra studiemiljøet til ”den virkelige verden” har ændret mit perspektiv på molekylærbiologien og har givet den en ekstra dimension. Jeg husker tydeligt mit første besøg i produktionen på min arbejdsplads, hvor jeg var meget betaget over, hvordan generelle molekylærbiologiske principper blev brugt – og jeg bliver stadig fascineret over det!
I mit daglige arbejde fungerer jeg som bindeled til produktion, laboratorium, logistik, salg og udvikling. Til hvert enkelt led bruger jeg forskellige kompetencer, som jeg har opnået under min uddannelse. F.eks. bruger jeg min viden om proteiners egenskaber i produktionen, mens jeg i laboratoriet bruger min viden omkring analyser og tolkning af analyseresultater. Andre gange er det formidling af information og evnen til at tilegne sig ny viden hurtigt, der er vigtig.
Med min faglige viden og kompetencer fra mit studie og mit daglige arbejde er jeg i mit job med til at sikre den høje og rigtige kvalitet af valleproteiner. På den måde er jeg hver dag med til at gøre en forskel for mange mennesker med specielle ernæringsbehov. Jeg er med til at levere alle vallens vidunderlige egenskaber i bl.a. produkter med korrekt ernæring for nyfødte, produkter med letoptagelige proteiner for både syge, småtspisende ældre og atleter, og med produkter reduceret for mælkeproteiner til mælkeallergikere.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Hovedparten af de studerende vælger efter bacheloruddannelsen at fortsætte på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. Du har også mulighed for at tage en kandidatgrad inden for områder som fødevareteknologi, molekylær ernæring, bioinformatik, kemi/medicinalkemi, biologi eller geologi. På din kandidatuddannelse vil du opnå en yderligere specialisering gennem dit valg af kurser.
Omkring to tredjedele af molekylærbiologerne uddanner sig til forskere. De finder typisk job ved universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner eller på det private arbejdsmarked. Det kan være inden for medicinal- og sundhedsindustrien, den moderne højteknologiske fødevareindustri eller virksomheder, der udfører forskning eller har en stærk forskningstilknytning. Som molekylærbiolog kan du eksempelvis arbejde med, hvordan man transporterer medicin ind i specifikke organer i kroppen, eller du kan finde frem til, hvordan et receptormolekyle i hjernen ser ud, eller hvordan planter omdanner atmosfærisk kvælstof til gødning.
En ph.d. er en forskeruddannelse, hvor du gennemfører et selvstændigt videnskabeligt projekt, som ender med en ph.d.-afhandling. Du kan søge ind på ph.d.-uddannelsen inden for dit fagområde på baggrund af din bachelor- eller kandidatgrad. Du søger via et ph.d.-projekt, som handler om det emne, du skal arbejde med og forske i. Du får tilknyttet en eller flere vejledere, som hjælper og vejleder dig undervejs. Udover ph.d.-projektet vil du også dygtiggøre dig gennem nationale og internationale ph.d.-kurser og i aktive forskningsmiljøer. Du vil også få erfaring med at undervise og formidle. Uddannelsen giver mange karrieremuligheder i både ind- og udland inden for universitetsverdenen og i det private erhvervsliv. Du kan læse mere om vilkår og løn på ph.d.-skolens hjemmeside.
