Aarhus Universitets segl

Besøg AU Viborg med din gymnasieklasse


Nye tilbud til gymnasier: Kom tæt på den forskning, der skal drive den grønne omstilling af vores landbrug og fødevarer

I 2024 åbnede tre nye uddannelser på AU Viborg, Aarhus Universitets campus i Foulum. Dermed fik stedets forskere selskab af de bachelorstuderende fra uddannelserne i Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab og Veterinærmedicin, der til gengæld kommer til at nyde godt af nærheden til forskningen og de særlige faciliteter, der findes på AU Viborg.

Nye tilbyd målrettet gymnasierne 

I løbet af 2024 har AU Viborg udviklet en række nye tilbud målrettet landets gymnasier. Det fortæller Charlotte Lauridsen, der er institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg:

”Her på AU Viborg har gymnasieklasser mulighed for at komme tæt på dyrene, planterne og noget af den forskning, som foregår på stedet. Her kan de unge mennesker få øjnene op for, hvordan man kan bruge en naturvidenskabelig uddannelse ind i en holistisk og tværfaglig tilgang til arbejdet med klima, sundhed, dyrevelfærd og den grønne omstilling af vores landbrug og fødevareproduktion.”

Vil I besøge AU Viborg?

De nye tilbud målrettet gymnasierne tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab og Veterinærmedicin.