Nye klimakrav, politiske ambitioner, kvælstofregulering og ny teknologi er i fuld gang med at forandre landbruget. Sektoren skifter gear, og det har skabt et voksende behov for unge med akademisk viden, som også har lyst til at få jord under neglene.

En af dem er Ann Britt Værge. For syv år siden trådte hun ud fra universitetet og direkte ind i et landbrug i forandring – og ind på et arbejdsmarked med stor efterspørgsel på hendes kompetencer.

I artiklen her deler hun sine tanker om fremtidens landbrug.

“Der er brug for jer. Der er virkelig brug for jer. Det, I skal ud og arbejde med, vil få betydning for, hvordan vi driver landbrug og forvalter vores jord.”

Sådan lød det fra underviseren den allerførste dag på studiet. Dengang hed uddannelsen Agrobiologi, og netop det budskab var en af de vigtigste grunde til, at Ann Britt overhovedet søgte ind på universitetet.

I dag er uddannelsen moderniseret og går under navnet Plante- og fødevarevidenskab – et navn, der i højere grad afspejler et erhverv i forandring.

“Det var enormt motiverende at høre, at nogen derude rent faktisk manglede mig. Når folk spørger, hvad jeg laver, siger jeg som regel, at jeg arbejder med at finde ud af, hvordan vi kan reducere klimagasser fra vores landbrugsjord. Det er dejligt konkret,” siger Ann Britt, som er cand.scient. i agrobiologi (Plante- og fødevarevidenskab) og dimittend fra Aarhus Universitet.

I dag arbejder hun blandt andet med projektet SmartField, hvor hun undersøger, hvordan vi kan reducere emissioner fra marker.

“Det er ikke altid folk kender min uddannelse, og så plejer jeg at sige, at jeg er agronom. Det forstår folk, hvad er,” siger hun.

En stor forandring

Da Ann Britt stod med sit eksamensbevis i hånden i 2018, vidste hun godt, at landbruget var i forandring. Men først da hun trådte ud på arbejdsmarkedet, forstod hun omfanget.

“Jeg fandt først for alvor ud af, hvor vigtig min tid på uni var, da jeg startede i mit første job. Dansk landbrug står midt i en brydningstid med mange konkrete udfordringer, og vi har brug for rigtig meget ny viden og bedre løsninger,” siger hun.

Hun peger på, at akademikere i landbruget og fødevareindustrien blandt andet skal hjælpe virksomheder med at navigere i nye og komplekse dagsordener som naturbeskyttelse, miljø, klima og bæredygtighed.

Et mere intelligent landbrug

For Ann Britt handler fremtidens landbrug især om at gøre tingene klogere ved hjælp af ny teknologi og data.

“Satellitbilleder, sensorer og digitale markkort giver mulighed for præcisionsjordbrug. Man kan dyrke jorden ud fra de konkrete forhold og behov – afhængigt af jordtype, vejr og afgrøder. Teknologierne gør det også muligt at opdage sygdomme tidligere, så man kan sætte ind i tide,” forklarer hun.

“Hvilken jord holder bedst på kulstof? Og hvordan kan man skrue på driften, så det både gavner landmandens forretning og klimaet? Det er eksempler på nogle af de grundlæggende spørgsmål, jeg sammen med mine kollegaer og samarbejdspartnere forsøger at finde svar på, når jeg går på arbejde,” siger hun.

I Ann Britts øjne bevæger hele landbruget sig i en retning, hvor flere og flere beslutninger vil blive truffet på baggrund af data og ny viden.

“Landbrugets frontløbere er dem, der er nysgerrige på jorden, økosystemerne og de nye teknologier, og som kan koble viden til praksis. Det er folk, der både kan arbejde bag en computer og stå i marken med gummistøvler og skabe løsninger, landmanden kan bruge i hverdagen,” siger hun.