Vi møder Michael Erlang-Nielsen i en forsøgsmark nord for Aarhus ved Agro Food Park. Han er 41år og arbejder som sektionsleder på Teknologisk Institut. Her er han chef for et team på 21 medarbejdere, og selvom han ikke bryder sig om at bruge store ord og floskler, så vil han alligevel gå så langt som at kalde det et drømmejob. 

”Det er i hvert faldt meningsfuldt,” siger han.  
 
”Jeg kan se, at det vi arbejder med skaber værdi ude hos landmændene og flytter erhvervet i en retning, hvor det hele er mere videnbaseret. Og så er det balancen mellem teori og praksis, der er meget vigtig for mig. Jeg har dage på kontoret og dage udenfor, og dage hvor jeg samarbejder med både forskere, planteforædlere og landmænd. Det er en vekselvirkning, jeg glad for,” siger han.  

Markforsøg på flere hundrede  marker 

Kulden har sat sit første aftryk på landskabet, og planterne er visne. De står som synlige rester til et af de markforsøg, Michael Erlang-Nielsen hvert år står i spidsen for at lede.  

“ Flere gange om året sender vi udsæd ud til såning på flere hundrede marker rundt omkring i landet, og senere får vi høstprøverne retur. Dem analyserer vi i vores kornlaboratorium, og alle resultater samler vi i en fælles database, hvor vi kan følge og sammenligne forsøgene,” siger han. 

Forsøgene giver blandt andet data til databasen Landsforsøgene®. Det er en slags digitalt opslagsværk for både producenter og rådgivere, og herkan man finde svar på nogle af de mest komplekse spørgsmål om dansk landbrug.  

”Jeg er leder for både de medarbejdere, der udfører det praktiske i forsøgene, indsamler prøverne og analyserer dem bagefter. Som team ender vi derfor med at have meget vigtig viden om, hvordan man for eksempel optimerer økologisk dyrkning, reducerer pesticidforbruget i konventionelt landbrug, og om udvikling af  planteforædling af alt fra kartofler til korn eller roer,” siger han.  

Fra jordbrugsteknolog til akademiker 

Oprindeligt startede Michael Erlang-Nielsen sit arbejdsliv som jordbrugsteknolog, fordi han gerne ville arbejde med landbrug. Han er vokset op på en gård, og det var naturligt for ham at gå i den retning.  

”Jeg vidste, jeg gerne ville et eller andet med jordbrug. Dengang var det bare ikke noget, jeg på nogen måde forbandt med at gå på universitetet. Det var først midt i min uddannelse som jordbrugsteknolog, det blev tændt i mig. Jeg ville gerne have mere viden om agronomi, og om det, der sker inde i planter,” siger han.  

Samtidig begyndte han at forholde sig til sit fremtidige arbejdsliv, og de typer af jobs, han kunne få udsigt til som akademiker, tiltalte ham.  

Han har derfor et klart råd til andre, der overvejer at læse videre inden for landbrug.  

”Vælg en vej, der giver dig lyst til at stå op om morgenen og tage på arbejde. Invester i en uddannelse, der åbner døre for et fleksibelt og spændende arbejdsliv med mange muligheder hele livet igennem.”