Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

NANOSCIENCE

Videnskaben om naturens helt små byggeklodser - atomer og molekyler

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2019: Alle optaget   |   Kvote 2 2019: -  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Nanoscience er en tværfaglig uddannelse, hvor du følger kurser i både fysik, kemi og molekylærbiologi. Uddannelsen giver dig mulighed for at udvikle unikke materialer, funktioner og egenskaber i næsten alt, hvad vi omgiver os med.

Hverdagen på Nanoscience

Undervisningen på Nanoscience bygger på forelæsninger og holdtimer i kombination med praktiske øvelser og projekter. Hver dag er pakket med mange timer på forskningsinstituttet iNANO, hvor du blandt andet arbejder med fag som introduktion til nanoteknologi, nanokarakterisering og eksperimentelle nanoøvelser.

Verdens mindste detaljer

På Nanoscience arbejder du på nanoskalaen, hvor en nanometer svarer til en milliardtedel af en meter. Det er cirka 100.000 gange mindre end diameteren af et menneskehår. Du arbejder altså med de allermindste detaljer i udviklingen af fremtidens teknologier inden for områder som materialer, energi, miljø, kommunikation, elektronik og sundhed.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Nanoscience kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Nanoscience, som kan give dig jobmuligheder inden for en lang række naturvidenskabelige områder lige fra nanomedicin og bioteknologi til funktionelle materialer og energi/miljø-sektoren.


Bemærk: Nye adgangskrav på uddannelsen

For at blive vurderet i kvote 1  skal du have mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (uden hurtigstartsbonus, men inklusiv bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i Matematik A .

Hvis du ikke opfylder karakterkravet til kvote 1, kan du søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en adgangsprøve.

  • Læs mere under 'Adgangskrav' her på siden.    

Se videoen og hør, hvordan både kompetencer fra uddannelsen og engagement i studenterforeninger på Nanoscience har ført Michael til jobbet som CTO hos CemeCon Scandinavia.

Tjek om Nanoscience er noget for dig

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22160 

For at søge denne uddannelse kræves:

1. En adgangsgivende eksamen 

2. Karakterkrav: Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

3. Følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B eller
    • Fysik B og Bioteknologi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet, men er ikke en garanti for optagelse.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15. marts kl. 12:00 (kvote 2).

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal, ligesom ansøgere i kvote 1, opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen samt de ovennævnte specifikke adgangskrav. Alle ansøgere i kvote 2 inviteres til en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet. 

Læs om kvote 2 og adgangsprøven

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  1. Score fra adgangsprøve
  2. Gennemsnit i Matematik A
  3. En konkret faglig vurdering af det adgangsgivende grundlag (eksempelvis kvotient fra adgangsgivende eksamen, særlig tilladelse eller lignende relevante udvælgelseskriterier)

Varsling for optagelsen 2020

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  • Score fra adgangsprøven, samt
  • Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A
 

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Nanoscience kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Det er også her, du kan læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Nanoscience, kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Hverdagen som studerende på Nanoscience

Det første år på Nanoscience er du på et hold, som består af cirka 20 studerende. I har mange undervisningstimer sammen, og du skal regne med at have mellem 25 og 30 skemalagte timer om ugen. Du kommer til at bruge cirka samme antal timer på forberedelse, så du skal altså regne Nanoscience som et fuldtidsstudie. 

Her kan du se et eksempel på et skema for 2. kvarter på Nanoscience

Mandag

9-11: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

11-12. Uorganisk kemi (forelæsning)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser) 

Tirsdag

8-12: Uorganisk kemi (laboratorieøvelser)

12-14: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

14-17: Calculus 7 (laboratorieøvelser) 

Onsdag

10-12: Calculus 2 (teoretiske øvelser)

12-14: Uorganisk kemi (teoretiske øvelser)

14-16: Calculus 2 (forelæsning) 

Torsdag

12-13: Uorganisk kemi (forelæsning)

12-14: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

14-16: Mekanik og termodynamik (laboratorieøvelser) 

Fredag

8-10: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

10-12: Calculus 2 (forelæsning)                     

Studerende: Tværfaglighed skaber synergi

”Det karakteristiske ved Nanoscience-studiet er i’et i iNANO, som står for interdisciplinary, hvilket betegner, at studiet er tværfagligt. Den største force ved nanoscience er, at der opstår synergi, når man kombinerer de forskellige fagområder. Ved at bruge de forskellige fagområder får man lov til at være kreativ, og man kan prøve at skabe noget nyt ud fra små dele og kombinere disse til enten en ny teknologi eller ny grundforskning.”

Mathias Jørgensen, bachelorstuderende i nanoscience 

Et førende forskningsmiljø

På Nanoscience bliver du en del af et aktivt, internationalt orienteret forskningsmiljø på forskningscentret Interdisciplinært Nanoscience Center, kaldet iNANO. Du får adgang til avanceret udstyr i øvelsesforløbene, og i de afsluttende projektforløb kommer du ud til den absolutte forskningsmæssige frontlinje. Derudover skaber det internationale forskningsmiljø gode muligheder for udlandsophold på den følgende kandidatuddannelse. 

Nanocafé – få svar på dine spørgsmål til pensum

Ved den ugentlige Nanocafé kan du lave opgaver og rapporter i grupper med dine medstuderende. Underviserne, der er forskere ved iNANO-centeret, kommer forbi for at hjælpe. Her kan du i en hyggelig og afslappet atmosfære få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til ugens pensum, få lavet de sidste opgaver eller få et par hints til laboratorierapporten inden du smutter i fredagsbaren og holder weekend. 

Nanorama

Studenterforeningen på Nanoscience, Nanorama, afholder både festlige fredagsbarer og spændende faglige arrangementer som foredrag og virksomhedsbesøg. 

Nanoshow

Nanoshowet er skabt af en gruppe studerende, som har samlet en række underholdende og spændende nanoeksperimenter, der demonstrerer nanovidenskabens mange fænomener og anvendelser. Det overordnede formål er at give en forståelse for, hvad nanostørrelsen er, hvilke anderledes kræfter der her er på spil, hvilke ting der rent faktisk har nanostørrelse, og hvordan det er muligt at ’se’ og manipulere med noget så småt. 

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Foto af Mads Blichfeldt Amdisen, studerende på Nanoscience. Fotograf: Melissa Yildirim, AU Foto.
Mads Blichfeldt Amdisen, studerende på Nanoscience. Fotograf: Melissa Yildirim, AU Foto.

MADS BLICHFELDT AMDISEN, bachelorstuderende på 5. semester i Nanoscience

Allerede tilbage i folkeskolen var det de naturvidenskabelige fag, der havde min største interesse, hvilket også betød, at jeg valgte bioteknologi, matematik og fysik som studieretning på gymnasiet. Min interesse for naturvidenskab har ikke været centreret om et enkelt fagområde, hvilket også spillede ind, da jeg skulle vælge studie. Nanoscience er netop en utroligt tværfaglig uddannelse, der giver mulighed for at specialisere sig hen ad vejen, så man ikke skal vælge en specifik retning fra start.

Min hverdag på studiet består af forholdsvist meget undervisning med forelæsninger og teoretiske øvelser, der begge er elementer, som jeg synes, jeg lærer meget af. Det er også nødvendigt, da man skal lære meget på ret kort tid. Studiet er i høj grad præget af frihed under ansvar. Der er deadlines, der skal overholdes, og der er obligatorisk laboratoriearbejde, men derudover er det frivilligt at deltage i de fleste skemalagte timer, så det er ens eget ansvar at følge med og at blive klar til eksamener – men alle andre er i samme båd som en selv, hvilket betyder, at man har utroligt mange at sparre med.
Studiet er som et fuldtidsjob med masser af interessetimer, men det betyder ikke, at man ikke kan have plads til fritidsaktiviteter. I min hverdag er jeg også med i et challenge program, hvor jeg har mulighed for at få hænderne i konkret forskning under min bacheloruddannelse, hvilket for mig også giver stor motivation.

Jeg synes, det kan være svært at gøre sig overvejelser om et konkret job i fremtiden, blandt andet fordi tværfagligheden på uddannelsen er så stor. Det er dog også en styrke i min optik, fordi jeg føler, at jeg med så stor en tværfaglighed i bagagen kan ende stort set, hvor jeg vil.
Jeg har endnu ikke gjort mig de store tanker om et konkret job efter uddannelsen, da jeg også overvejer at forsætte på en Ph.D. Jeg har et studiejob hos Nanoshow på universitetet, der står for formidling og præsentation af nanoscience og faciliteterne på iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center) for gymnasie- og folkeskoleelever, hvilket jeg føler styrker mit uddannelsesforløb og mine fremtidige jobmuligheder.


Foto af Monika Karami, studerende på Nanoscience. Fotograf: Melissa Yildirim, AU Foto.
Monika Karami, studerende på Nanoscience. Fotograf: Melissa Yildirim, AU Foto.

MONIKA KARAMI, bachelorstuderende på 5. semester i Nanoscience

Jeg har altid godt kunne lide naturvidenskabelige fag, og i gymnasiet havde jeg bioteknologi og matematik på A-niveau.
Jeg har altid været ret sikker på, at jeg skulle læse Nanoscience, da jeg ikke kunne vælge imellem de naturvidenskabelige fag, og jeg kan rigtig godt lide, når fagene supplerer hinanden. Derfor har det altid været oplagt for mig at vælge et studie, hvor tværfagligheden stråler igennem - og det gør det på Nanoscience.  Selv her på 5. semester bliver jeg så glad, når fagene overlapper, og når viden fra kemi kan bruges i et fysikfag. Her kan vi fra Nanoscience nogle gange have en lille fordel, da fysikerne ikke nødvendigvis har haft samme kurser.

Selvom det er virkeligt fedt med tværfaglighed, er det selvfølgelig også vildt hårdt at have fag, der spænder så bredt. Det gælder bare om at hænge i! For når man kommer længere på studiet, og fagene begynder at overlappe, begynder det også at give mere mening og blive nemmere at gribe de nye fag an. Jeg har også lært, at det er svært at nå det hele - netop fordi der er fag i kemi, fysik, biologi osv.
Her er det heldigt, at vi har nogle gode fysiske rammer, hvor vi som regel sidder i en stor gruppe og laver afleveringer, rapporter og teoretiske opgaver sammen. 
På min årgang sidder vi sammen og hjælper hinanden på tværs - og det er noget, der har overrasket mig meget positivt. Der er ikke standpunktskarakter som i gymnasiet, og derfor er det ikke så konkurrenceorienteret.  Der vil naturligvis være nogen, der er gode til kemi, andre til matematik osv., men man bruger hinanden meget mere på universitetet, fordi man selv får meget ud af at prøve at forklare det faglige stof til andre.  

Udover at det kan være svært at nå det hele, skal man også sætte tid af til fritidsarrangementer. På første år fokuserede jeg kun på studiet, fordi det var nyt og hårdt, men jeg deltog også i sociale arrangementer, blandt andet fredagsbaren, hvor man blev rystet lidt sammen og fik snakket sammen på tværs af årgangene. På mit andet år blev jeg tutor og meldte mig ind i Nanorama, der er festforeningen for de studerende, hvilket selvfølgelig også fyldte en del. Her på tredje år af studiet har jeg så fået studiejob som studentermedhjælper. 

På Nanoscience-studiet er der nok en stor enighed om, at det er svært at spå sin fremtidige arbejdsplads. Det kommer lidt hen ad vejen, når man får lov til at forske lidt i sit bachelorprojekt og senere i kandidaten. Dog vil jeg mene, at netop tværfagligheden  er en fordel ved at have læst Nanoscience.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Byg videre på din uddannelse med en kandidat

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en to-årig kandidatuddannelse i Nanoscience. På kandidatuddannelsens første år følger du videregående kurser efter et individuelt studieprogram, som du opbygger i samarbejde med en faglig vejleder. Igennem dette program bliver du specialiseret inden for enten nanokemi, nanofysik eller molekylærbiologi– mulighederne for fordybelse inden for dit interessefelt er mange.

Kun din fantasi sætter grænser

Som kandidatuddannet fra Nanoscience er du kvalificeret til at udføre forsknings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige institutioner som i private virksomheder. Du kan eksempelvis arbejde inden for medico-sektoren, i industrien inden for nye materialer eller med bioteknologi.

Ved iNANO kører forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med cirka 100 danske virksomheder, og du kan som kandidat- og forskerstuderende samle erfaring fra samarbejde med virksomhederne. I nogle situationer vil overgangen fra studie til job derfor blive glidende, da virksomheder og studerende opnår et godt samarbejde, som kan fortsætte efter studietidens ophør.


Jobportræt: En forsker i det private

Den 12/12 2012 klokken 12 blev Niels Ramskov Bøje færdig med sin kandidat i nanoscience på Aarhus Universitet. I dag arbejder han i virksomheden Fertin Pharma, som producerer nikotintyggegummi. Her arbejder han med forskning og produktudvikling.

Niels Ramskov Bøje havde regnet med, at han skulle have en ph.d., men planerne blev ændret, og i dag forsker han i og udvikler nikotintyggegummi. Og selv om det ikke blev til den velkendte ph.d. på Aarhus Universitet, fik han alligevel lov til at forske, som han ønskede.

”Jeg havde altid troet at jeg skulle have en ph.d. og være forsker i den akademiske verden. Men under mit speciale indså jeg, at der måske var andre veje at gå. I dag arbejder jeg som forsker – men i det private i stedet. Det har selvfølgelig ikke den samme faglige tyngde, men til gengæld er det man laver tættere på virkeligheden og et rigtigt produkt. Tyggegummi er noget vi alle kender til, men der ligger en masse viden og udvikling bag, især når det er til medicinsk brug”, siger Niels Ramskov Bøje.

Når Niels Ramskov Bøje tænker tilbage på tiden på universitetet, er det med en helt ny erfaring, som han gerne vil give videre til nuværende og kommende studerende:

”Vælg kurser med omhu. Vi får aldrig chancen for at få så meget viden, som når vi er studerende. Skal du vælge et ekstremt snævert videregående kursus, eller skal du tage værktøjsfaget som du kan bruge mere bredt? Måske ville det være en god ide at tage lidt mere statistik eller noget programmering. Arbejdsgivere jubler over ord som Quality By Design (QbD), Design of Experiments (DoE) og Lean. Så hvis man kan bare lidt af det, er man allerede mere interessant end andre kandidater. Og så skal man huske, at dyb faglighed ikke er alt. Det helstøbte, velfungerende menneske er mindst lige så vigtigt.”


Ram Sarusie, tidligere studerende ved Nanoscience på Aarhus Universitet. Foto: Privatfoto
Ram Sarusie, tidligere studerende ved Nanoscience på Aarhus Universitet. Foto: Privatfoto

RAM SARUSIE, Cand.scient. i Nanoscience, materialespecialist hos Færch Plast A/S

Jeg er rigtigt glad for, at jeg valgte at læse Nanoscience på Aarhus Universitet, fordi studiets opbygning passede rigtigt godt til mig, som elsker matematik og naturvidenskab generelt og ikke udelukkende fysik eller kemi. Jeg fandt det fascinerende, at grænsefladerne mellem fysik, kemi og molekylærbiologi blev visket ud, og man blev udfordret med undervisning, som gik på tværs mellem de traditionelle fag. 

I løbet af studiet får man mulighed for at studere i udlandet, hvor jeg valgte et års udlandsophold på Hebrew University of Jerusalem i Israel. Det kan jeg klart anbefale! Udlandsopholdet udfordrede mig akademisk, men i lige så høj grad personligt. 
Som afslutning på min kandidat skrev jeg mit speciale på Institut for Kemi inden for ’hydrogen opbevaring i faste materialer’, som en bæredygtig løsning til et samfund uden fossilt brændsel. Her fik jeg dyb viden inden for kemiske synteser og analysemetoder, samt hvordan man praktisk gebærder sig i et laboratorium med kittel, forsøgsopstilling og brandslukningskurser.

I mit job arbejder jeg i vores afdeling for Training & Development som materialespecialist og har i dagligdagen fokus på projektledelse af spændende projekter. Projekterne spænder fra udvikling af helt nye innovative bakke-løsninger, hvor der skal tænkes ud af boksen, og til optimeringsprojekter, hvor nuværende processer eller løsninger skal forbedres.
Jobbet indebærer at kunne forklare og forstå de fænomener, man støder på, hvilket kræver, at man konstant læser op på ny og gammel forskning, og at man kan gå tilbage til de fundamentale fysiske og kemiske lovmæssigheder, som man lærte under sin uddannelse. Jeg har lært, at det ikke er muligt at huske alle sine kurser fra bachelor- og kandidatuddannelsen, men at det vigtigste er, at min uddannelse har givet mig et robust fundament, som gør mig i stand til at vide, hvor relevant viden kan findes og samtidig forstå den. Netop dette, synes jeg, at Nanoscience-uddannelsen har givet mig med sin brede og tværfaglige vifte af naturvidenskabelige fag.

Da Nanoscience-uddannelsen udelukkende er teoretisk bortset fra laboratoriearbejde, kan jeg dog til gengæld til tider føle en vis mangel på den ingeniørmæssige og praktiske del af mit arbejde, men jeg er overbevist om, at der altid vil være dele i ethvert nyt job, som er nyt for en. Her føler jeg, at min uddannelse på Nanoscience har givet mig de rette forudsætninger for at lære nye færdigheder og kompetencer. Netop disse kundskaber hjalp mig også, da jeg i 2016 vandt Dean’s Challenge, som er en innovativ case-konkurrence for science-studerende på Aarhus Universitet.