Aarhus Universitets segl

STATSKUNDSKAB

Bacheloruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2023: 9,1 (Standby: 8,2)  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september
Optagelsesområdenummer: kommer snarest

Bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag bliver fra 2024 sammenlagt til én bacheloruddannelse i statskundskab.

Statskundskab bygger på politologi, som er videnskaben om politik. Du får indsigt i teorier om samfundet, det politiske system og samspillet mellem politisk ledelse, organisationer, samfundsinteresser og borgere. På uddannelsens 3. år kan du vælge studieretningen samfundsfag, der giver mulighed for at kombinere samfundsfag med et tilvalg i et andet gymnasierettet fag.


Introduktion

Interesserer du dig for politik og samfund? Så er statskundskab eller samfundsfag noget for dig. Blandt de mange interessante spørgsmål, du kommer til at arbejde med på studiet, er: Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør? Hvordan arbejder Folketinget og embedsværket? Hvorfor er det så vanskeligt at gennemføre store politiske reformer i forhold til eksempelvis klima, sundhed eller uddannelse? Hvorfor har nogle lande en udbygget velfærdsstat, mens andre baserer sig mere på det private marked? Hvordan varetager stormagterne deres interesser i det internationale system?

Dagligdagen på statskundskab

Undervisningen på statskundskab og samfundsfag er bygget op om forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer, hvor du holder oplæg, deltager i diskussioner og løser opgaver. Du kommer til at studere fag som politisk teori, sociologi, økonomi, international politik, offentlig forvaltning og metode. Du bliver undervist af nogle af landets dygtigste politologer, der bygger undervisningen op omkring den nyeste viden. Vælger du studieretning samfundsfag på 5. og 6. semester, skal du også have et gymnasierettet tilvalg.

Karrieremuligheder

Bacheloruddannelsen i statskundskab har overordnet to veje, der vælges efter de første to år på studiet. Den ene retter sig mod en ren statskundskabsuddannelse (cand.scient.pol.), mens den anden retter sig mod en to-faglig uddannelse i samfundsfag med et tilvalg i et andet gymnasierettet fag (cand.mag. eller cand.soc.).

De fleste bachelorer i statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i statskundskab, som er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen. Uddannelsen åbner døren til mange forskellige stillinger internationalt og nationalt. Som kandidatuddannet kan du eksempelvis arbejde som konsulent, fuldmægtig eller i en lederstilling ved danske myndigheder og organisationer. Du vil også kunne arbejde i EU, i internationale organisationer og NGO’er.

Studerende med studieretning samfundsfag kan læse videre på flere relevante kandidatuddannelser. Det kan eksempelvis være kandidatuddannelsen i samfundsfag, som giver dig kompetencer til at undervise på blandt andet gymnasier, højskoler og seminarier. Du kan også arbejde inden for den offentlige administration i stat og kommune, i internationale organisationer eller i informations- og konsulentbranchen. Bemærk at du kun kan vælge gymnasierettede tilvalgsfag, dvs. fag, som indgår i den gymnasiale fagrække.

Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Statskundskab:

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravet i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravet på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

2. Dine relevante kvalifikationer

Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.  

Eksempler: Erhvervserfaring ved politisk styrede organisationer eller ved analyse og evalueringsinstitutter, videregående uddannelse inden for det socialvidenskabelige område, relevant ungdomspolitisk aktivitet.

Vi ser også på, om du dokumenterer aktiviteter, der viser god studieevne.  

 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer er relevante, anbefaler vi altid, at du indsender dokumentation for dem.  

Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her


Uddannelsens opbygning

Bacheloruddannelsen i statskundskab tager tre år og består af fag, som giver dig indsigt i, hvordan det danske og internationale politiske system fungerer. Derudover vil du stifte bekendtskab med redskabsfag som økonomi og metode. Uddannelsens opbygning sigter dermed mod at give dig en generel samfundsmæssig indsigt og teoretisk forståelse, som sikrer dig kompetencerne til at arbejde bredt med samfundsmæssige problemstillinger efter endt uddannelse. Studerende, der efter de første to studieår vælger studieretningen samfundsfag, skal på uddannelsens tredje år have et gymnasierettet tilvalg.

De første fag

Når du starter på statskundskab, skal du det første semester have tre forskellige fag, der introducerer til – og er en forudsætning for – resten af uddannelsen.  

Politologisk introduktionskursus giver dig en grundig indføring i det danske og internationale politiske system. Faget fungerer som en brobrygger fra samfundsfaget i gymnasiet til statskundskab på universitet, og du vil kunne genkende mange emner fra tidligere – men niveauet vil være højere og mere avanceret, så du bliver fagligt udfordret og får udviklet og skærpet dine analytiske kompetencer. Samtidig bliver du introduceret til opgaveskrivning på universitetet.

Metode introducerer dig til forskellige samfundsvidenskabelige metoder, herunder hvordan man designer en videnskabelig undersøgelse, indsamler data så du bliver i stand til at lave solide og  overbevisende kvalitative og kvantitative analyser.

Videnskabsteori analyserer og beskriver historiske og nutidige teorier om samfundsvidenskabens karakter og berettigelse. Sammen med Metode giver Videnskabsteori dig solide redskaber til at lave selvstændige, gennemtænkte samfundsvidenskabelige analyser.

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i statskundskab, kan du finde yderligere information om de enkelte fag, studiets opbygning, og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

SE STUDIEORDNING FOR STATSKUNDSKAB

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

Studiediagrammet

Studiediagrammet beskriver hele forløbet på bacheloruddannelsen i Statskundskab. Du kan se de forskellige fag ved enten at se på statskundskab eller studieretning samfundsfag herunder.

Bacheloruddannelsen i statskundskab


Bacheloruddannelsen i statskundskab - studieretning samfundsfag

Studieliv

Studielivet på Institut for Statskundskab bliver en essentiel del af din uddannelse og dagligdag. Studielivet rummer både faglige og sociale aspekter, som du som studerende har mulighed for at tage aktiv del i.

Det faglige studiemiljø

På Institut for Statskundskab er du tilknyttet School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS), der er et af i alt fem fakulteter på universitetet. Fakultetet rummer ud over statskundskab og samfundsfag uddannelser så som økonomi, jura og psykologi.

Når du begynder på universitetet, inddeles du og dine medstuderende i hold på ca. 30 personer. Holdet bliver din base på størstedelen af bacheloren.

Fra studiestarten bliver du tilknyttet en læsegruppe, der dannes på jeres hold. Læsegrupperne er en essentiel del af studielivet på statskundskab og samfundsfag. Det er i læsegruppen, at I løser øvelsesopgaver, forbereder jer til timerne og holder oplæg i de forskellige fag. De fleste eksaminer gennemføres individuelt, men i flere fag er der også mulighed for at arbejde sammen i grupper om større opgaver.

Et typisk semester med undervisning på statskundskab varer enten fra september til december eller fra februar til maj og er oftest bygget op omkring forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer. Først kommer forelæsningen, der afholdes i nogle af universitetets største auditorier med hele årgangen samlet. Efter forelæsningerne mødes læsegrupperne og løser opgaver før holdtimen. På den måde arbejder du som studerende med emner ad flere omgange gennem pensum, forelæsninger, læsegruppearbejde og holdtimer.

Statskundskab er et fuldtidsstudie, selvom den skemalagte undervisning på bacheloren typisk udgør 12-16 timer om ugen. En stor del af det at være studerende på uddannelsen består derfor i forberedelse, hvilket bl.a. indebærer at læse pensum, arbejde i læsegruppen og aflevere skriveøvelser. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk uge på 1. semester på uddannelsen.

Mandag

8-10: Forberedelse

10-12: Forelæsning i Metode I

12-14: Holdundervisning i Politologisk introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Tirsdag

8-14: Forberedelse

14-16: Forelæsning i Politologisk introduktionskursus

16-18: Holdundervisning i Videnskabsteori

Onsdag

8-12: Forberedelse

12-14: Holdundervisning i Politologisk introduktionskursus

14-16: Forberedelse

Torsdag

8-10: Forelæsning i Videnskabsteori

10-16: Forberedelse

Fredag

8-10: Forelæsning i Politologisk introduktionskursus

10-12: Holdundervisning i Metode I

12-14: Forberedelse

 

Det sociale studieliv på statskundskab og samfundsfag

På din første dag på studiet bliver du budt velkommen og taget godt imod af vores tutorer, som er ældre studerende på instituttet. Du bliver vist rundt på universitetet, får opbygget et stærkt kendskab til dit hold og søsterhold og får svar på alle de spørgsmål, du har omkring både studiestart og studielivet.

Der er mange muligheder for at engagere sig på statskundskab og samfundsfag. Uanset om du er til idræt, studenterpolitik, festforeningen, politiske foredrag eller noget helt femte, så findes der en forening for dig. Som studerende kan du være med i foreninger som eksempelvis:

Politologisk Forening (PF)

PF er Institut for Statskundskabs sociale samlingspunkt. Foreningen arrangerer blandt andet foredrag, caféaften og en årlig studietur. Derudover afholder PF også fire store fester hvert semester. 

Foreningen Kandestøberen

Kandestøberen er et blad for de studerende og ansatte på Institut for Statskundskab. Bladet består af en redaktion på 15-20 studerende, og det udkommer fire gange per semester.

StatsRådet

Hvis du interesserer dig for studenterpolitik og vil være med til at sikre de bedst mulige forhold for studerende ved Institut for Statskundskab, så skal du melde dig ind i StatsRådet. Det er en studenterpolitisk liste, der repræsenterer studerende i universitets forskellige organer, fx i Studienævnet.

Idrætsforeningen Statskundskab

På statskundskab kan du også blive en del af studiets stolte fodboldforening, som træner og spiller kamp hver uge. Udover fodbolden arrangerer foreningen også en række sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Det er blandt andet med til at sikre et socialt netværk på tværs af årgangene på studiet.

Aarhus som studieby

Aarhus er særligt kendt for at have Danmarks flotteste campus, nemlig Universitetsparken, hvor du som studerende vil have din daglige gang. Det ligger midt i byen med kort afstand til både skov, strand og et blomstrende kulturliv. I Aarhus er tæt på hver femte indbygger studerende – det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende. Når du skal starte på et studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for nye studerende. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og det betyder, at du får lov til at rykke frem i køen og få tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter din studiestart. Læs meget mere om Studiebyen Aarhus’ mange tilbud.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Den typiske statskundskaber?

”Der er uger, hvor jeg synes det er hårdt, men så husker jeg, at Danmarks Største Fredagsbar kommer fredag i næste uge, eller der er fredagsbar i Matematisk Kantine på fredag, og så tænker jeg: ’Det er egentlig ret fedt alligevel.’” Mathias, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Det er svært at flytte fra den ene ende af landet til den anden – og især når man ovenikøbet flytter hjemmefra for første gang. Sådan siger Mathias Nielsen, som netop har færdiggjort det første år på bacheloruddannelsen i statskundskab. Han fremhæver rusugen og introforløbet omkring studiestart som en god velkomst.

”Om det så er gennem studenterforeningerne – hvor der er mange fede muligheder, uanset hvad man engagerer sig i – eller om det bare er på ens hold, så er der masser af muligheder for at lære folk at kende og skabe sig et netværk, så man ikke føler sig så fortabt i en helt ny by,” siger Mathias.

Han valgte at læse statskundskab i Aarhus fremfor København, som fremstod en tand for stor og upersonlig.

”Man hører nogle gange, at man som statskundskaber bør tage til København, for det er der, man kan få de fede studiejobs i ministerier osv. Men der er også masser af fede ting i Aarhus. Det handler bare om at lede efter det,” siger Mathias.

Selv er han aktiv i to politiske organisationer: Europæisk Ungdom og SF Ungdom. Når tiden kommer til et praktikforløb, har han planer om at søge praktikplads i Bruxelles, enten hos EU eller hos nogen af partigrupperne der.

”På mange måder er jeg måske lidt den stereotype statskundskaber. Men man kan sagens have det sjovt på studiet uden at være lige som mig,” griner Mathias.

Knapt så meget politik

”Inden jeg startede på statskundskab, ville jeg gerne have vidst, at der ikke er nær så meget politisk på studiet, som man egentlig tror. Man behøver ikke være politisk interesseret eller have en forbindelse til det politiske miljø for overhovedet at interessere sig for statskundskab. Vi lærer så meget mere, end hvad der er højre og venstre på den politiske skala,” siger Mathias og fortsætter:

”Statskundskab handler om, hvordan vores samfund fungerer helt ned i de mindste processer, organisationer og ministerier. Lige meget, om du interesserer dig for økonomi, det administrative eller det politiske, får du dækket alle tre områder. Og de områder, som du måske ikke synes, er så spændende, bliver gjort spændende ud fra den måde, undervisningen er bygget op på.”

Selvom forelæsningerne er spændende og underviserne engagerede, kan man ifølge Mathias risikere at gå fra forelæsningen og stadig føle sig lidt usikker på, om man har forstået det hele. Så er der heldigvis hjælp at hente til holdtimerne:

”Til forelæsningerne kan man godt føle, at man bliver lidt tabt i det akademiske. Men på holdtimerne formår holdunderviserne at bringe det ned på et ”menneskeligt niveau”,” griner Mathias.

Fra metode til politiske tankegange

Mathias’ yndlingsfag på første semester var Metode.

”Jeg kan lide at arbejde struktureret, og på Metode får man en intro til, hvordan man opstiller en undersøgelse, så den er struktureret, gennemskuelig og videnskabelig korrekt,” forklarer Mathias.

På andet semester var faget Politisk teori en favorit.

”Det lyder måske lidt tørt at lære om store, kedelige begreber som paternalisme og libertarianisme, men for en politisk nørd som mig er det virkelig spændende at anvende de moralske og filosofiske overvejelser i forskellige politiske tankegange på konkrete eksempler fra virkeligheden,” siger Mathias.

Friheden er både en befrielse og en forbandelse

Mathias fortæller, at det er en stor omvæltning at skifte fra gymnasiet til universitetet.

”Det forventes, at du møder forberedt til forelæsningerne. Ingen holder dig i hånden. Du har en pensumliste, men ingen opfordrer dig til at læse det og det til den og den dag. Den frihed er både en befrielse og en forbandelse på samme tid. For du har 100% ansvar for egen læring. Det er en rigtigt stor tilvænning, og det er ikke noget, du kommer ind i efter bare to uger,” siger han.

Når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at studiet i statskundskab er det rigtige for ham:

”Hele appealen ved universitetet er jo, at du i fem år får lov til at nørde i det, du synes, er virkelig spændende. 80% af studiet har ramt inden for skiven for mig. Det får mig til at holde motivationen oppe i det lange løb,” afslutter han.

Valget faldt på statskundskab i Aarhus

”Jeg har altid interesseret mig for samfund og politik, og jeg havde også samfundsfag i gymnasiet. Det virkede til, at statskundskab indkapslede meget af det, jeg syntes, var spændende, som at lære noget grundlæggende om samfundet. Og jeg er hvert fald ikke blevet skuffet endnu.” Nikoline, færdig med første år på statskundskab.

Læs mere

Da Nikoline Munk Bach skulle vælge, hvor hun ville søge ind for at læse statskundskab, betød det meget, at veninderne fra højskolen også valgte Aarhus som studieby. Nu bor de sammen i et kollektiv i Nørre Allé i gåafstand til campus.

”Det er jo bare megaflot her med Universitetsparken og de flotte bygninger. En samlet campus som i Aarhus giver bare en god stemning. Aarhus er en hyggelig by, der rummer meget – tæt på skov og strand. Og så er der rigtig mange studerende i Aarhus, og det skaber et megafedt miljø,” siger Nikoline, som netop har færdiggjort første år af bacheloren i statskundskab.

Universitetet kræver selvdisciplin

Ifølge Nikoline er universitetsstudiet meget forskelligt fra at gå i gymnasiet, fordi det kræver en helt ny måde at strukturere hverdagen på. Forelæsningerne og holdtimerne er det eneste, der ligger fast, og man skal selv sørge for at prioritere sin tid for at nå pensum igennem. Det stiller krav til ens selvdisciplin.

”Det tager tid at lære sig at læse igen. Der er tale om svære akademiske tekster, måske i et kringlet sprog. Når det er sagt, har det være enormt spændende at læse på universitetet. Man kan mærke forelæserne brænder for det. Desuden bliver man motiveret af, at de andre studerende er lige så interesserede i stoffet som en selv,” siger Nikoline og fortsætter:

”Man kommer virkelig i dybden med ting på en anden måde end i gymnasiet. Jeg kunne godt lide faget Metode, som vist deler vandene. Metodisk forståelse er noget, du skal bruge gennem hele uddannelsen og måske også efterfølgende i dit arbejdsliv,” siger Nikoline.

Ugens højdepunkt

På en typisk uge læser hun pensum, deltager i forelæsninger og mødes så med holdet til instruktortimerne, hvor de arbejder med ugesedlen, debatterer og holder oplæg for hinanden.

”Det fungerer helt vildt godt! Vi når at vende stoffet meget igennem på sådan en uge. Holdet er lidt som ens klasse og instruktortimerne som undervisningen på gymnasiet,” siger Nikoline.

Efter en uges hårdt arbejde venter et af ugens højdepunkter: Fredagsbaren.

”Det er en aflastning med festerne og at drikke nogle øl. Det er guld værd. Det ser man frem til hele ugen igennem,” griner Nikoline.

Balance mellem fritid og studier

Men alt skal ikke gå op i studiet. Nikoline prioriterer det sociale højt, for man skal have det godt socialt for at kunne lære, siger hun.

”At tage tid ud af kalenderen til at løbe med veninderne holder jeg fast i, uanset hvor mange sider jeg mangler at læse før næste forelæsning. Det er en god måde at koble af fra studiet og skabe et frirum,” siger Nikoline.

Studiejob var ikke relevant på første semester, hvor hun ville fokusere på studiet og ikke risikere at skulle sige nej til alle de mange sociale tilbud på uddannelsen. På andet semester derimod fik hun et rengøringsjob.

”Så putter jeg en lydbog i ørene og gør rent i to timer. De timer er godt givet ud, i forhold hvad jeg får igen i form af lidt økonomisk frihed,” siger Nikoline.

På jagt efter praktisk erfaring

Måske følger der et mere studierelevant job med på sigt. Og i løbet af studiet vil hun også gerne på udveksling.

”Selvom det er fedt at være her bag de gule mure, vil jeg gerne have nogle flere udfordringer og så meget praktisk erfaring som muligt. Det giver så meget mening at se, at det, man har lært, kan bruges ude i arbejdslivet bagefter. Det bliver også fedt at få et afbræk og møde nogle nye mennesker,” siger Nikoline, som på udlandsopholdet overvejer at kombinere statskundskabsstudiet med studier i journalistik.  

Den seneste tid har den dog stået på en tiltrængt sommerferie efter eksamensperioden med mange søvnløse nætter, hvor hun har læst i døgndrift sammen med læsegruppen. Nu hvor semesterstart er ved at nærme sig, glæder hun sig til at tage fat på andet år, som bl.a. byder på Sociologi og Sammenlignende statskundskab, som hun ser meget frem til.

”Jeg glæder mig til at se de andre igen efter en lang sommerferie. Det bliver godt at komme tilbage”, afslutter hun med et smil.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet – Statskundskab

Som bachelor i statskundskab bliver du først og fremmest i stand til at analysere og overskue komplekse politiske, organisatoriske og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Du får en bred viden om samfundsforhold og politik samt stærke metodiske kompetencer. Du bliver kort sagt specialist i at være generalist inden for politik og samfund. 

Langt de fleste bachelorer i statskundskab vælger at læse videre på kandidatuddannelsen i statskundskab. Mange færdiguddannede kandidater fra statskundskab bliver ansat i ministerier, kommuner og regioner. Her vil du typisk arbejde med sagsbehandling, analyse- og planlægningsarbejde, sekretariatsbetjening eller ledelse. Du har også gode muligheder for at arbejde i private virksomheder, hos konsulentbureauer eller i politiske partier og organisationer. 

Kandidat

Bacheloruddannelsen i statskundskab giver dig mulighed for at læse videre på en lang række kandidatuddannelser. Herunder følger et par eksempler på uddannelser, som andre studerende tidligere har valgt:

  • Kandidatuddannelsen i statskundskab, hvor du i langt højere grad får mulighed for at specialisere dig inden for de områder, du finder interessante.
  • Kandidatuddannelsen i europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.
  • Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du tilfører din samfundsfaglige viden et langt mere internationalt perspektiv. 

Du kan læse mere om forskellige karrieremuligheder her.


Arbejdsopgaver som kandidatuddannet – studieretning samfundsfag

Dine jobmuligheder som bachelor med studieretning Samfundsfag afhænger meget af, hvilket tilvalg og eventuelt hvilken kandidatuddannelse, du senere vælger.

Med studieretningen Samfundsfag lærer du om samfundets struktur, de politiske systemer og samspillet mellem borgere, organisationer og den politiske ledelse. Du får et stort overblik over, hvordan det danske og internationale politiske system er organiseret og har udviklet sig, samtidig med, at du får kendskab til eksempelvis økonomiske bevægelser og modeller.

Med studieretningen Samfundsfag skal du kombinere uddannelsen med et gymnasierettet tilvalg. Du kan her vælge fag indenfor gymnasiets fagrække. Fortsætter du med dit tilvalg på en kandidatuddannelse, vil du som færdiguddannet kandidat kunne undervise på gymnasier, højskoler eller på læreruddannelsen. Du kan også vælge at skabe din egen profil, hvor du med et tilvalg i eksempelvis Biologi kan specialisere dig i miljøpolitik, eller du kan med et tilvalg i et fremmedsprog målrette studiet efter et job i en international organisation eller virksomhed. Mange færdiguddannede kandidater får job i den offentlige administration, i interesseorganisationer eller som gymnasielærer.

Tilvalg

På bacheloruddannelsen i Statskundskab med studieretning Samfundsfag skal du på dit tredje år have et gymnasierettet tilvalg. Her har du mulighed for at vælge imellem en lang række fag. Andre studerende på studieretning samfundsfag har blandt andet valgt:

  • Tilvalg i Historie
  • Tilvalg i Matematik
  • Tilvalg i Idræt 
  • Tilvalg i Psykologi

Kandidat

Når du har afsluttet din bacheloruddannelse med studieretning Samfundsfag, kan du læse videre på forskellige kandidatuddannelser. Du skal dog være opmærksom på, at enkelte uddannelser kræver specifikke tilvalg. Eksempler på kandidatuddannelser:

Kandidatuddannelsen i Samfundsfag, hvor du fortsætter med dit tilvalgsfag og specialiserer din viden inden for et samfundsfagligt område. Samtidig opbygger du en endnu bredere viden om hele det politiske og samfundsfaglige område.

Kandidatuddannelsen i Europastudier, hvor du får en bred viden om europæiske forhold – politiske såvel som historiske og kulturelle.

Kandidatuddannelsen i International Studies, hvor du tilfører din samfundsfaglige viden et langt mere internationalt perspektiv.


Mød de færdiguddannede


Heidi Skov Andersen, Director of Public & Politics, Epinion

Heidi Skov Andersen fra Lem ved Ringkøbing flyttede til Aarhus for at læse, da hun var 20 år. Efter mange år i Østeuropa bor hun nu på Østerbro med mand og børn og arbejder som Director of Public & Politics ved konsulent-virksomheden Epinion.

Læs mere

Heidi var oprindeligt i tvivl, om hun skulle læse historie, religion eller statskundskab. Interessen for samfundet var stor, og da statskundskab var det bredeste felt og det fag med de største jobmuligheder, faldt valget på statskundskab.

”I løbet af studiet havde jeg svært ved at vide, hvad jeg kunne bruge statskundskab til i den virkelige verden. Det stod meget klarere for mig, efter at jeg havde været i praktik,” fortæller Heidi.

Lærdom fra studietiden

Praktikpladsen blev Skov og Naturstyrelsens internationale kontor, hvor hun fik indblik i internationale miljøbistandsprojekter – det var på en måde et ”mini-Danida”. Efter praktikken følte hun dog, at hun manglede lidt metodekundskaber og mere viden om offentlig forvaltning, hvilket hun sørgede for at få med fra kandidaten.

Hun trækker stadigvæk på kompetencer fra statskundskabsstudiet i sit job ved Epinion.

”Forståelsen for den offentlige forvaltning og den offentlige sektor i det hele taget er vigtig lærdom, for selvom jeg ikke arbejder i det offentlige, arbejder jeg jo for det offentlige. Også dette med at læse sig ind i et stof og at få det omsat har jeg med fra studietiden, ligesom at jeg ofte kobler teori til empiri i vores analyser,” siger hun.

Specialeskrivning på Borneo

Oprindeligt var Heidi ret IP-orienteret og drømte om et job i Udenrigsministeriet. Men den hierarkiske kultur der, tiltalte hende ikke.

”Jeg kan bedre lide en flad struktur, hvor den, der har den gode idé, skal have lov at fremføre den,” siger hun.

Heldigvis har hun fået stillet rejselysten på anden vis. Specialet blev skrevet på Borneo ved det, der svarer til Skov- og Naturstyrelsen, og desuden tilbragte hun et sabbatsår i Israel, Australien, New Zealand og Indonesien.

10 år i Østeuropa

Hendes første job bød også på internationalt udsyn. Faktisk fik hun job, allerede inden specialet var afleveret. Det var som konsulent hos et lille konsulentfirma – Kvistgaard Consult i København, hvor hun arbejdede med udviklingsprojekter i Østeuropa inden for natur og miljø, fødevarer og landbrug.

”Mit arbejde gik ud på at hjælpe kandidatlande til at leve op til EU's krav på området. I ti år rejste jeg rundt i Østeuropa og lavede ufatteligt mange landdistriktsprogrammer og landdistriktsstrategier og evaluerede dem igen,” fortæller Heidi.

Nogle af opgaverne tog hun med over i Epinion, hvor hun i år fejrer ti års jubilæum.

Tiden var nu inde til at vende hjem

”Jeg havde opbygget mit netværk udenfor Danmark og var ved at være lidt træt af hele tiden at rejse. Det var ud mandag, hjem fredag, og det blev lidt hårdt i længden og vanskeligt at kombinere med et familieliv,” mindes Heidi, som herefter har haft base i København.

Hos Epinion hjælper hun kommuner, styrelser, ministerier, regioner, interesseorganisationer og faglige organisationer, og desuden laver hendes område politiske meningsmålinger for DR. Hun har 10 medarbejdere, der refererer til hende, og hun har en plads ved bordet, når ledelsen mødes med direktionen.  

”Vi havde ikke meget om ledelse på statskundskab, så i tillæg har jeg læst en HD i organisation og ledelse,” siger Heidi, som stadig berømmer statskundskabsstudiet i Aarhus:

”Statskundskab i Aarhus har leveret mange dygtige kandidater til os. At arbejde for Epinion er et metodetungt arbejde, så vi har brug for dem, som er lidt nørdede med kvantitativ og kvalitativ metode og som også er socialt intelligente,” siger Heidi.

Jakob Jensby, gymnasielærer og forfatter til "Ulighedens mange ansigter"

"I min undervisning beskæftiger jeg mig utrolig meget med det, jeg har lært på statskundskab. Man bevæger sig inden for de fire hovedområder international politik, økonomi, sociologi og dansk politik."

Læs mere

Det at være statskundskabsstuderende var en fantastisk oplevelse! Jeg synes, det var enormt inspirerende at være sammen med en gruppe af mennesker, der var interesseret i de samme emner som mig selv. Den fælles erfaring har virkelig knyttet os sammen og har betydet, at nogle af os stadig mødes den dag i dag. Jeg kan kun sige, at jeg mindes statskundskabstiden som utrolig positiv og som et dejligt studie.

Jeg startede på statskundskab, fordi jeg havde en samfundsfagslærer i gymnasiet, som var meget inspirerende. På studiet syntes jeg, der var meget at læse og meget teori, så det meste af min tid gik med til at bide mig fast i bordfladen med hensyn til det faglige. Selvfølgelig var der også plads til fredagsbarer og fester, og vi turnerede gerne rundt til alle fra vores hold og lavede pubcrawls.

Efter bachelor-uddannelsen ville jeg gerne have en pause fra det teoretiske, og da jeg havde en stor interesse for at skrive, søgte jeg ind på University of Queensland i Australien, hvor jeg tog en diplomuddannelse i journalistik, sideløbende med at jeg arbejdede for avisen Queensland Independent som skribent.

Opholdet i Australien fik mig til at tænke, at det kunne være sjovt at arbejde videre med journalistik, og jeg havde faktisk en klar idé om, at jeg ville blive journalist og kombinere den akademiske disciplin med det formidlingsmæssige.

Fra Australien søgte jeg derfor et praktikophold på Jyllands-Posten og begyndte der, kort efter at jeg kom hjem. Samtidig gik jeg også i gang med min kandidatgrad og pendlede derfor frem og tilbage mellem avisen og instituttet. Efterfølgende blev jeg ansat i et barselsvikariat på JP, så jeg sammenlagt var på avisen i over et år.

Jeg var ansat til at arbejde på Fakta-redaktionen, men skrev sideløbende både artikler til Indblik-sektionen og andre dybdegående artikler sammen med journalisterne. Artiklerne var inspireret af det, jeg havde lært på Statskundskab, og jeg kunne mærke, at JP satte pris på den analytiske kapacitet og brede fundering, som jeg havde med i bagagen fra Statskundskab.

Sjovt nok endte mit ophold på JP med en større artikelserie om flygtningepolitik i Europa, som jeg skrev sammen med den prisvindende journalist Orla Borg, hvilket endte med at blive det emne, jeg skrev speciale om på Statskundskab.

Årene som journalist supplerer studiet med erfaringer fra virkeligheden

Da barselsvikariatet hos JP var slut, ville jeg gerne tilbage på studiet for at afslutte min kandidatuddannelse, men efter kun to måneder blev jeg ringet op af det amerikanske nyhedsbureau KRT (Knight Ridder Tribune). En af deres ansatte ved hovedkontoret i Europa (som lå ude på Jyllands-Posten) skulle på barsel, og jeg blev tilbudt jobbet. Jeg takkede ja og lavede nyhedsgrafikker til amerikanske og europæiske aviser i et år, mens jeg fik en dag fri hver uge til at følge et fag på studiet ved siden af.

Efter dette år var det magtpåliggende for mig at komme tilbage til studiet og færdiggøre min uddannelse. Men de forskellige jobs havde virkelig fået mig til at tænke, at kombinationen af først at have taget min bachelor, dernæst være ude at arbejde for så at tage tilbage på instituttet, var rigtig god. De praktiske erfaringer ude fra virkeligheden fik virkelig sat studiet i perspektiv, og lige pludselig gav teorien og de mange begreber mening.

Det gik egentlig ret let med at skrive specialet, hvilket nok hænger sammen med, at jeg havde fået idéen fra den artikelserie, som jeg skrev til Indblik om flygtningepolitik. Specielt på grund af samarbejdet med den dygtige journalist Orla Borgs dybe kendskab til flygtningepolitikken havde jeg allerede ret tidligt i processen en klar idé til, hvad der kunne og burde undersøges på området.

Tiden på barsel udskiftes med gymnasiejob

I det år, hvor jeg afsluttede mit speciale og blev cand.scient.pol., gik jeg hjemme på barsel med vores første sæt tvillinger og her ringede min gamle samfundsfagslærer fra gymnasiet til mig. Hun spurgte, om jeg var interesseret i et job, da de havde en ubesat stilling i et årsvikariat på Marselisborg Gymnasium. Det kunne egentlig være spændende at prøve at undervise, tænkte jeg, da det jo ligger lidt op ad den formidlingsmæssige del, som betyder meget for mig.

Efter fire-fem år ved gymnasiet blev jeg kaldt ind til vores rektor, som gerne ville have mig til at læse et fag mere som supplement til statskundskab. Han foreslog både kemi, matematik og fysik, for det var en naturfagslærer, de manglede. Det er bestemt spændende fag, men det var ikke der min interesse lå, så jeg fik ham overbevist om, at jeg kunne få lov til at læse historie i stedet. Det er en klassisk sammensætning i gymnasieverdenen at kombinere statskundskab og historie.

I min undervisning beskæftiger jeg mig utrolig meget med det, jeg har lært på Statskundskab. Man bevæger sig inden for de fire hovedområder international politik, økonomi, sociologi og dansk politik, og selvom niveauet ikke er så højt som på universitetet, stilles der ret klare krav om inddragelse og anvendelse af begreber og teori i undervisningen. Jeg er desuden med hvert år til Aarhus Seminar på Institut på Statskundskab for at blive opdateret på den nyeste forskning fra instituttet og mødes her med nogle af de engagerede undervisere fra studietiden. Mange af mine undervisningsforløb er inspireret af disse seminarer. Så jeg har en meget klar inspiration fra min studietid og fra instituttet i det, jeg laver i dag.

Ud over det faglige i gymnasieverdenen, så fylder kontakten med eleverne meget, og man skal selvfølgelig kunne lide at være sammen med unge mennesker. Man skal have både det faglige ben, og så det ben, der hedder relationen til eleverne og den formidlingsmæssige del. Det er noget, jeg holder meget af. På den måde føler jeg, at jeg er endt på den rette hylde, hvor der både er plads til den faglige fordybelse men også det sociale fællesskab med elever og kolleger.

Tilfældigheder er med til at forme karrieren

De sidste seks år har jeg desuden været engageret i at undervise på de fagdidaktiske kurser i samfundsfag, hvor nye kandidater fra bl.a. Statskundskab uddannes. Og for to år siden fik jeg det særlige tilbud at være med til at skrive en bog om ulighed, som skulle bruges på ungdomsuddannelserne i Danmark. Det var et meget kærkomment tilbud, da jeg jo elsker at skrive, og fordi jeg har arbejdet meget med ulighed i min studietid. Resultatet blev bogen ”Ulighedens mange ansigter”, som bruges på en række uddannelser i Danmark, både på STX i samfundsfag, på HF og flere andre steder. Det var en meget sjov oplevelse at få lov til at skrive en bog og få formidle et kerneområde inden for statskundskaben.

Jobbet som forfatter føjer sig ind i rækken af tilfældigheder, der har været med til at forme min karriere. På den måde har jeg været heldig. Jeg har ikke selv opsøgt så mange jobs, men har været heldig og privilegeret, at gode folk har henvendt sig til mig. Det har gjort mit arbejdsliv spændende. Og meget af det, jeg beskæftiger mig med i dag trækker klare tråde tilbage til studietiden på Institut for Statskundskab.