Det er svært at flytte fra den ene ende af landet til den anden – og især når man ovenikøbet flytter hjemmefra for første gang. Sådan siger Mathias Nielsen, som netop har færdiggjort det første år på bacheloruddannelsen i statskundskab. Han fremhæver rusugen og introforløbet omkring studiestart som en god velkomst.

”Om det så er gennem studenterforeningerne – hvor der er mange fede muligheder, uanset hvad man engagerer sig i – eller om det bare er på ens hold, så er der masser af muligheder for at lære folk at kende og skabe sig et netværk, så man ikke føler sig så fortabt i en helt ny by,” siger Mathias.

Han valgte at læse statskundskab i Aarhus fremfor København, som fremstod en tand for stor og upersonlig.

”Man hører nogle gange, at man som statskundskaber bør tage til København, for det er der, man kan få de fede studiejobs i ministerier osv. Men der er også masser af fede ting i Aarhus. Det handler bare om at lede efter det,” siger Mathias.

Selv er han aktiv i to politiske organisationer: Europæisk Ungdom og SF Ungdom. Når tiden kommer til et praktikforløb, har han planer om at søge praktikplads i Bruxelles, enten hos EU eller hos nogen af partigrupperne der.

”På mange måder er jeg måske lidt den stereotype statskundskaber. Men man kan sagens have det sjovt på studiet uden at være lige som mig,” griner Mathias.

Knapt så meget politik

”Inden jeg startede på statskundskab, ville jeg gerne have vidst, at der ikke er nær så meget politisk på studiet, som man egentlig tror. Man behøver ikke være politisk interesseret eller have en forbindelse til det politiske miljø for overhovedet at interessere sig for statskundskab. Vi lærer så meget mere, end hvad der er højre og venstre på den politiske skala,” siger Mathias og fortsætter:

”Statskundskab handler om, hvordan vores samfund fungerer helt ned i de mindste processer, organisationer og ministerier. Lige meget, om du interesserer dig for økonomi, det administrative eller det politiske, får du dækket alle tre områder. Og de områder, som du måske ikke synes, er så spændende, bliver gjort spændende ud fra den måde, undervisningen er bygget op på.”

Selvom forelæsningerne er spændende og underviserne engagerede, kan man ifølge Mathias risikere at gå fra forelæsningen og stadig føle sig lidt usikker på, om man har forstået det hele. Så er der heldigvis hjælp at hente til holdtimerne:

”Til forelæsningerne kan man godt føle, at man bliver lidt tabt i det akademiske. Men på holdtimerne formår holdunderviserne at bringe det ned på et ”menneskeligt niveau”,” griner Mathias.

Fra metode til politiske tankegange

Mathias’ yndlingsfag på første semester var Metode.

”Jeg kan lide at arbejde struktureret, og på Metode får man en intro til, hvordan man opstiller en undersøgelse, så den er struktureret, gennemskuelig og videnskabelig korrekt,” forklarer Mathias.

På andet semester var faget Politisk teori en favorit.

”Det lyder måske lidt tørt at lære om store, kedelige begreber som paternalisme og libertarianisme, men for en politisk nørd som mig er det virkelig spændende at anvende de moralske og filosofiske overvejelser i forskellige politiske tankegange på konkrete eksempler fra virkeligheden,” siger Mathias.

Friheden er både en befrielse og en forbandelse

Mathias fortæller, at det er en stor omvæltning at skifte fra gymnasiet til universitetet.

”Det forventes, at du møder forberedt til forelæsningerne. Ingen holder dig i hånden. Du har en pensumliste, men ingen opfordrer dig til at læse det og det til den og den dag. Den frihed er både en befrielse og en forbandelse på samme tid. For du har 100% ansvar for egen læring. Det er en rigtigt stor tilvænning, og det er ikke noget, du kommer ind i efter bare to uger,” siger han.

Når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at studiet i statskundskab er det rigtige for ham:

”Hele appealen ved universitetet er jo, at du i fem år får lov til at nørde i det, du synes, er virkelig spændende. 80% af studiet har ramt inden for skiven for mig. Det får mig til at holde motivationen oppe i det lange løb,” afslutter han.

Da Nikoline Munk Bach skulle vælge, hvor hun ville søge ind for at læse statskundskab, betød det meget, at veninderne fra højskolen også valgte Aarhus som studieby. Nu bor de sammen i et kollektiv i Nørre Allé i gåafstand til campus.

”Det er jo bare megaflot her med Universitetsparken og de flotte bygninger. En samlet campus som i Aarhus giver bare en god stemning. Aarhus er en hyggelig by, der rummer meget – tæt på skov og strand. Og så er der rigtig mange studerende i Aarhus, og det skaber et megafedt miljø,” siger Nikoline, som netop har færdiggjort første år af bacheloren i statskundskab.

Universitetet kræver selvdisciplin

Ifølge Nikoline er universitetsstudiet meget forskelligt fra at gå i gymnasiet, fordi det kræver en helt ny måde at strukturere hverdagen på. Forelæsningerne og holdtimerne er det eneste, der ligger fast, og man skal selv sørge for at prioritere sin tid for at nå pensum igennem. Det stiller krav til ens selvdisciplin.

”Det tager tid at lære sig at læse igen. Der er tale om svære akademiske tekster, måske i et kringlet sprog. Når det er sagt, har det være enormt spændende at læse på universitetet. Man kan mærke forelæserne brænder for det. Desuden bliver man motiveret af, at de andre studerende er lige så interesserede i stoffet som en selv,” siger Nikoline og fortsætter:

”Man kommer virkelig i dybden med ting på en anden måde end i gymnasiet. Jeg kunne godt lide faget Metode, som vist deler vandene. Metodisk forståelse er noget, du skal bruge gennem hele uddannelsen og måske også efterfølgende i dit arbejdsliv,” siger Nikoline.

Ugens højdepunkt

På en typisk uge læser hun pensum, deltager i forelæsninger og mødes så med holdet til instruktortimerne, hvor de arbejder med ugesedlen, debatterer og holder oplæg for hinanden.

”Det fungerer helt vildt godt! Vi når at vende stoffet meget igennem på sådan en uge. Holdet er lidt som ens klasse og instruktortimerne som undervisningen på gymnasiet,” siger Nikoline.

Efter en uges hårdt arbejde venter et af ugens højdepunkter: Fredagsbaren.

”Det er en aflastning med festerne og at drikke nogle øl. Det er guld værd. Det ser man frem til hele ugen igennem,” griner Nikoline.

Balance mellem fritid og studier

Men alt skal ikke gå op i studiet. Nikoline prioriterer det sociale højt, for man skal have det godt socialt for at kunne lære, siger hun.

”At tage tid ud af kalenderen til at løbe med veninderne holder jeg fast i, uanset hvor mange sider jeg mangler at læse før næste forelæsning. Det er en god måde at koble af fra studiet og skabe et frirum,” siger Nikoline.

Studiejob var ikke relevant på første semester, hvor hun ville fokusere på studiet og ikke risikere at skulle sige nej til alle de mange sociale tilbud på uddannelsen. På andet semester derimod fik hun et rengøringsjob.

”Så putter jeg en lydbog i ørene og gør rent i to timer. De timer er godt givet ud, i forhold hvad jeg får igen i form af lidt økonomisk frihed,” siger Nikoline.

På jagt efter praktisk erfaring

Måske følger der et mere studierelevant job med på sigt. Og i løbet af studiet vil hun også gerne på udveksling.

”Selvom det er fedt at være her bag de gule mure, vil jeg gerne have nogle flere udfordringer og så meget praktisk erfaring som muligt. Det giver så meget mening at se, at det, man har lært, kan bruges ude i arbejdslivet bagefter. Det bliver også fedt at få et afbræk og møde nogle nye mennesker,” siger Nikoline, som på udlandsopholdet overvejer at kombinere statskundskabsstudiet med studier i journalistik.  

Den seneste tid har den dog stået på en tiltrængt sommerferie efter eksamensperioden med mange søvnløse nætter, hvor hun har læst i døgndrift sammen med læsegruppen. Nu hvor semesterstart er ved at nærme sig, glæder hun sig til at tage fat på andet år, som bl.a. byder på Sociologi og Sammenlignende statskundskab, som hun ser meget frem til.

”Jeg glæder mig til at se de andre igen efter en lang sommerferie. Det bliver godt at komme tilbage”, afslutter hun med et smil.

Heidi var oprindeligt i tvivl, om hun skulle læse historie, religion eller statskundskab. Interessen for samfundet var stor, og da statskundskab var det bredeste felt og det fag med de største jobmuligheder, faldt valget på statskundskab.

”I løbet af studiet havde jeg svært ved at vide, hvad jeg kunne bruge statskundskab til i den virkelige verden. Det stod meget klarere for mig, efter at jeg havde været i praktik,” fortæller Heidi.

Lærdom fra studietiden

Praktikpladsen blev Skov og Naturstyrelsens internationale kontor, hvor hun fik indblik i internationale miljøbistandsprojekter – det var på en måde et ”mini-Danida”. Efter praktikken følte hun dog, at hun manglede lidt metodekundskaber og mere viden om offentlig forvaltning, hvilket hun sørgede for at få med fra kandidaten.

Hun trækker stadigvæk på kompetencer fra statskundskabsstudiet i sit job ved Epinion.

”Forståelsen for den offentlige forvaltning og den offentlige sektor i det hele taget er vigtig lærdom, for selvom jeg ikke arbejder i det offentlige, arbejder jeg jo for det offentlige. Også dette med at læse sig ind i et stof og at få det omsat har jeg med fra studietiden, ligesom at jeg ofte kobler teori til empiri i vores analyser,” siger hun.

Specialeskrivning på Borneo

Oprindeligt var Heidi ret IP-orienteret og drømte om et job i Udenrigsministeriet. Men den hierarkiske kultur der, tiltalte hende ikke.

”Jeg kan bedre lide en flad struktur, hvor den, der har den gode idé, skal have lov at fremføre den,” siger hun.

Heldigvis har hun fået stillet rejselysten på anden vis. Specialet blev skrevet på Borneo ved det, der svarer til Skov- og Naturstyrelsen, og desuden tilbragte hun et sabbatsår i Israel, Australien, New Zealand og Indonesien.

10 år i Østeuropa

Hendes første job bød også på internationalt udsyn. Faktisk fik hun job, allerede inden specialet var afleveret. Det var som konsulent hos et lille konsulentfirma – Kvistgaard Consult i København, hvor hun arbejdede med udviklingsprojekter i Østeuropa inden for natur og miljø, fødevarer og landbrug.

”Mit arbejde gik ud på at hjælpe kandidatlande til at leve op til EU's krav på området. I ti år rejste jeg rundt i Østeuropa og lavede ufatteligt mange landdistriktsprogrammer og landdistriktsstrategier og evaluerede dem igen,” fortæller Heidi.

Nogle af opgaverne tog hun med over i Epinion, hvor hun i år fejrer ti års jubilæum.

Tiden var nu inde til at vende hjem

”Jeg havde opbygget mit netværk udenfor Danmark og var ved at være lidt træt af hele tiden at rejse. Det var ud mandag, hjem fredag, og det blev lidt hårdt i længden og vanskeligt at kombinere med et familieliv,” mindes Heidi, som herefter har haft base i København.

Hos Epinion hjælper hun kommuner, styrelser, ministerier, regioner, interesseorganisationer og faglige organisationer, og desuden laver hendes område politiske meningsmålinger for DR. Hun har 10 medarbejdere, der refererer til hende, og hun har en plads ved bordet, når ledelsen mødes med direktionen.  

”Vi havde ikke meget om ledelse på statskundskab, så i tillæg har jeg læst en HD i organisation og ledelse,” siger Heidi, som stadig berømmer statskundskabsstudiet i Aarhus:

”Statskundskab i Aarhus har leveret mange dygtige kandidater til os. At arbejde for Epinion er et metodetungt arbejde, så vi har brug for dem, som er lidt nørdede med kvantitativ og kvalitativ metode og som også er socialt intelligente,” siger Heidi.

Det at være statskundskabsstuderende var en fantastisk oplevelse! Jeg synes, det var enormt inspirerende at være sammen med en gruppe af mennesker, der var interesseret i de samme emner som mig selv. Den fælles erfaring har virkelig knyttet os sammen og har betydet, at nogle af os stadig mødes den dag i dag. Jeg kan kun sige, at jeg mindes statskundskabstiden som utrolig positiv og som et dejligt studie.

Jeg startede på statskundskab, fordi jeg havde en samfundsfagslærer i gymnasiet, som var meget inspirerende. På studiet syntes jeg, der var meget at læse og meget teori, så det meste af min tid gik med til at bide mig fast i bordfladen med hensyn til det faglige. Selvfølgelig var der også plads til fredagsbarer og fester, og vi turnerede gerne rundt til alle fra vores hold og lavede pubcrawls.

Efter bachelor-uddannelsen ville jeg gerne have en pause fra det teoretiske, og da jeg havde en stor interesse for at skrive, søgte jeg ind på University of Queensland i Australien, hvor jeg tog en diplomuddannelse i journalistik, sideløbende med at jeg arbejdede for avisen Queensland Independent som skribent.

Opholdet i Australien fik mig til at tænke, at det kunne være sjovt at arbejde videre med journalistik, og jeg havde faktisk en klar idé om, at jeg ville blive journalist og kombinere den akademiske disciplin med det formidlingsmæssige.

Fra Australien søgte jeg derfor et praktikophold på Jyllands-Posten og begyndte der, kort efter at jeg kom hjem. Samtidig gik jeg også i gang med min kandidatgrad og pendlede derfor frem og tilbage mellem avisen og instituttet. Efterfølgende blev jeg ansat i et barselsvikariat på JP, så jeg sammenlagt var på avisen i over et år.

Jeg var ansat til at arbejde på Fakta-redaktionen, men skrev sideløbende både artikler til Indblik-sektionen og andre dybdegående artikler sammen med journalisterne. Artiklerne var inspireret af det, jeg havde lært på Statskundskab, og jeg kunne mærke, at JP satte pris på den analytiske kapacitet og brede fundering, som jeg havde med i bagagen fra Statskundskab.

Sjovt nok endte mit ophold på JP med en større artikelserie om flygtningepolitik i Europa, som jeg skrev sammen med den prisvindende journalist Orla Borg, hvilket endte med at blive det emne, jeg skrev speciale om på Statskundskab.

Årene som journalist supplerer studiet med erfaringer fra virkeligheden

Da barselsvikariatet hos JP var slut, ville jeg gerne tilbage på studiet for at afslutte min kandidatuddannelse, men efter kun to måneder blev jeg ringet op af det amerikanske nyhedsbureau KRT (Knight Ridder Tribune). En af deres ansatte ved hovedkontoret i Europa (som lå ude på Jyllands-Posten) skulle på barsel, og jeg blev tilbudt jobbet. Jeg takkede ja og lavede nyhedsgrafikker til amerikanske og europæiske aviser i et år, mens jeg fik en dag fri hver uge til at følge et fag på studiet ved siden af.

Efter dette år var det magtpåliggende for mig at komme tilbage til studiet og færdiggøre min uddannelse. Men de forskellige jobs havde virkelig fået mig til at tænke, at kombinationen af først at have taget min bachelor, dernæst være ude at arbejde for så at tage tilbage på instituttet, var rigtig god. De praktiske erfaringer ude fra virkeligheden fik virkelig sat studiet i perspektiv, og lige pludselig gav teorien og de mange begreber mening.

Det gik egentlig ret let med at skrive specialet, hvilket nok hænger sammen med, at jeg havde fået idéen fra den artikelserie, som jeg skrev til Indblik om flygtningepolitik. Specielt på grund af samarbejdet med den dygtige journalist Orla Borgs dybe kendskab til flygtningepolitikken havde jeg allerede ret tidligt i processen en klar idé til, hvad der kunne og burde undersøges på området.

Tiden på barsel udskiftes med gymnasiejob

I det år, hvor jeg afsluttede mit speciale og blev cand.scient.pol., gik jeg hjemme på barsel med vores første sæt tvillinger og her ringede min gamle samfundsfagslærer fra gymnasiet til mig. Hun spurgte, om jeg var interesseret i et job, da de havde en ubesat stilling i et årsvikariat på Marselisborg Gymnasium. Det kunne egentlig være spændende at prøve at undervise, tænkte jeg, da det jo ligger lidt op ad den formidlingsmæssige del, som betyder meget for mig.

Efter fire-fem år ved gymnasiet blev jeg kaldt ind til vores rektor, som gerne ville have mig til at læse et fag mere som supplement til statskundskab. Han foreslog både kemi, matematik og fysik, for det var en naturfagslærer, de manglede. Det er bestemt spændende fag, men det var ikke der min interesse lå, så jeg fik ham overbevist om, at jeg kunne få lov til at læse historie i stedet. Det er en klassisk sammensætning i gymnasieverdenen at kombinere statskundskab og historie.

I min undervisning beskæftiger jeg mig utrolig meget med det, jeg har lært på Statskundskab. Man bevæger sig inden for de fire hovedområder international politik, økonomi, sociologi og dansk politik, og selvom niveauet ikke er så højt som på universitetet, stilles der ret klare krav om inddragelse og anvendelse af begreber og teori i undervisningen. Jeg er desuden med hvert år til Aarhus Seminar på Institut på Statskundskab for at blive opdateret på den nyeste forskning fra instituttet og mødes her med nogle af de engagerede undervisere fra studietiden. Mange af mine undervisningsforløb er inspireret af disse seminarer. Så jeg har en meget klar inspiration fra min studietid og fra instituttet i det, jeg laver i dag.

Ud over det faglige i gymnasieverdenen, så fylder kontakten med eleverne meget, og man skal selvfølgelig kunne lide at være sammen med unge mennesker. Man skal have både det faglige ben, og så det ben, der hedder relationen til eleverne og den formidlingsmæssige del. Det er noget, jeg holder meget af. På den måde føler jeg, at jeg er endt på den rette hylde, hvor der både er plads til den faglige fordybelse men også det sociale fællesskab med elever og kolleger.

Tilfældigheder er med til at forme karrieren

De sidste seks år har jeg desuden været engageret i at undervise på de fagdidaktiske kurser i samfundsfag, hvor nye kandidater fra bl.a. Statskundskab uddannes. Og for to år siden fik jeg det særlige tilbud at være med til at skrive en bog om ulighed, som skulle bruges på ungdomsuddannelserne i Danmark. Det var et meget kærkomment tilbud, da jeg jo elsker at skrive, og fordi jeg har arbejdet meget med ulighed i min studietid. Resultatet blev bogen ”Ulighedens mange ansigter”, som bruges på en række uddannelser i Danmark, både på STX i samfundsfag, på HF og flere andre steder. Det var en meget sjov oplevelse at få lov til at skrive en bog og få formidle et kerneområde inden for statskundskaben.

Jobbet som forfatter føjer sig ind i rækken af tilfældigheder, der har været med til at forme min karriere. På den måde har jeg været heldig. Jeg har ikke selv opsøgt så mange jobs, men har været heldig og privilegeret, at gode folk har henvendt sig til mig. Det har gjort mit arbejdsliv spændende. Og meget af det, jeg beskæftiger mig med i dag trækker klare tråde tilbage til studietiden på Institut for Statskundskab.