MOLEKYLÆR MEDICIN

Sygdomsforståelse på molekylært plan

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2018: 10,3 (Standby: 10)   |   Kvote 2 2018: 10,6 (Standby: 10,5) (Vejledende)  
Undervisningssprog: Dansk  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Undrer du dig over, hvordan kræft opstår, eller hvordan kroppens celler bekæmper infektioner, og vil du gerne vide mere om de molekylærbiologiske mekanismer bag sygdomme, er Molekylær medicin det rette sted for dig. 

Hverdagen på Molekylær medicin

På Molekylær medicin studerer du den menneskelige krops anatomi, fysiologi og genetik kombineret med naturvidenskabelige fag som molekylærbiologi og biokemi. Du får praktisk og teoretisk erfaring om molekylærbiologiske forskningsmetoder og -teknikker og deres anvendelse i forbindelse med at løse medicinske problemstillinger. Undervisningen på Molekylær medicin er opbygget som en kombination af praktiske øvelser i laboratoriet og teoretisk undervisning både som forelæsninger og på mindre hold.

Molekylær medicin er et studie, som udbydes i fællesskab af det naturvidenskabelige fakultet, Science and Technology, og det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, og som studerende vil du møde undervisere fra begge fagområder.

Specialiseret viden om de molekylære mekanismer i menneskets organer

På det første år på Molekylær medicin vil du, udover de medicinske fag som anatomi og fysiologi, også opnå grundlæggende viden inden for fag som kemi, matematik og molekylærbiologi. Den basale viden, som opnås igennem disse fag er nødvendig under det videre studieforløb.

På andet år opnås en stærk molekylærbiologisk viden, og desuden introduceres fagene bioinformatik og statistik, som giver en god ballast i forhold til biologisk data-analyse.
Endvidere vil du i løbet af andet og tredje år tilegne dig mere specialiseret viden om menneskets organsystemer på et cellulært og molekylært niveau.  Her vil du både introduceres for normalfysiologiske processer i udvalgte organsystemer og opnå viden om de patologiske processer, som finder sted under sygdom. På tredje år vil du desuden få mulighed for at være med til at skabe ny viden i laboratoriet ved en forskergruppe.

Karrieremuligheder

Som bachelor i Molekylær medicin kan du læse videre på en række kandidatuddannelser herunder kandidatuddannelsen i Molekylær medicin, som kan give dig karrieremuligheder inden for hospitalsverdenen, inden for bioteknologi-, fødevare- eller medicinalindustrien, som forsker, underviser eller specialist.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22105

 

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
      eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C 
      eller
    • Biologi A og Fysik C og Bioteknologi A 

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,) samt 
  2. andre særligt relevante dokumenterede kvalifikationer.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

 

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B
      eller
    • Fysik B og Bioteknologi A
      eller
    • Geovidenskab A og Kemi B 
      eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C 
      eller
    • Biologi A og Fysik C og Bioteknologi A 

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Molekylær medicin kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav. 

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Molekylær medicin kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

 

 

Sammenligning mellem beslægtede uddannelser

Herunder kan du læse en sammenligning af de tre beslægtede uddannelser Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Medicinalkemi.

Molekylærbiologi

På Molekylærbiologi studerer du molekylære processer og problemstillinger hos mennesker, dyr, planter og mikrober. Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse, som indeholder grundfag fra biologi, kemi, matematik og statistik. Fagene danner grundlag for dit arbejde med molekylærbiologi og biokemi samt uddannelsens detaljerede studier af celler, DNA, RNA, proteiner og signalmolekyler. Udover de obligatoriske grundfag består uddannelsen af mere specialiserede fag indenfor molekylærbiologi, biokemi, bioinformatik, proteomics, immunologi og cellebiologi. I den sidste del af bacheloruddannelsen supplerer du med viden og kompetencer fra fag som biologi, kemi eller fødevareteknologi. 

Molekylær medicin

Bacheloruddannelsen i Molekylær Medicin kombinerer sundhedsvidenskab med molekylær biologi og bygger dermed bro imellem de to discipliner. Molekylær medicin beskæftiger sig med undersøgelse af sygdomme ved hjælp af molekylærbiologiske metoder. Du vil ligesom studerende på bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi deltage i en række af de molekylærbiologiske fag som for eksempel biokemi og bioinformatik. Det primære fokus på Molekylær medicin er menneskekroppen, både normalt og i forbindelse med sygdomme. Derfor introduceres du i løbet af studiet til sundhedsvidenskabelige discipliner som eksempelvis anatomi, fysiologi, patologi og immunologi. På studiet undervises du af forskere med både naturvidenskabelig og medicinsk baggrund.

Medicinalkemi

Medicinalkemi er en kemisk uddannelse, hvor hovedvægten ligger på kemiske fag med et stort naturvidenskabeligt indhold. Forståelsen af molekylers opbygning, stabilitet og syntese er omdrejningspunktet på Medicinalkemi ligesom forståelse for molekylers (lægemidlers) påvirkning af kroppen. På Medicinalkemi kan du enten specialisere dig i fremstilling/syntese af nye lægemidler eller i metoder til at undersøge vekselvirkningen mellem et lægemiddel og dets biologiske mål. På Medicinalkemi vil du derfor have en del molekylærbiologiske fag samt farmakologi.

Studieliv

Hverdagen på Molekylær medicin

Du skal regne med at bruge omkring 20 timer på skemalagt undervisning om ugen på Molekylær medicin. Derudover skal du regne med at bruge mindst lige så lang tid på forberedelse, læsegruppearbejde og opgaveskrivning.

Et typisk skema for 1. semester af bacheloruddannelsen kan se således ud: 

Mandag
9-10: Calculus alpha (forelæsning)
14-16: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)

Tirsdag
8-11: Fysisk biokemi (Forelæsninger)
11-14: Calculus alpha (teoretiske øvelser)
14-17: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)

Onsdag
9-12: Grundlæggende almen kemi (forelæsninger)
12-14: Calculus alpha (øvelsesregning)

Torsdag
9-12: Fysisk biokemi (laboratorieøvelser)
14-17: Anatomi og cytologi (forelæsning og laboratorieøvelser)

Fredag
12-14: Grundlæggende almen kemi (laboratorieøvelser)

Symposier – samarbejde på tværs

I løbet af bacheloruddannelsen kommer sundhedsvidenskab til at fylde lige så meget som naturvidenskab. Det vil du blandt andet opleve ved de populære symposier. Temaet for et symposium kunne eksempelvis være forkølelse. En mediciner fortæller om de symptomer, som forskellige former for lunge- og halssygdomme giver, mens mikrobiologen fortæller om de virus og bakterier, der udløser sygdommene. Undervejs vil de diskutere med hinanden indbyrdes og med publikum.

Studerende: Vi bygger bro mellem forskning og patienter

 ”Meningen med uddannede molekylærmedicinere er, at vi skal danne bro mellem forskningen i laboratoriet og behandlingen af patienter i klinikken. I laboratoriet vil vi i højere grad end
molekylærbiologer have indsigt i anvendelsen af forskningsresultaterne samt relevansen af disse i klinisk øjemed. Vi skal være med til at fylde det tomrum ud, der er mellem forskningen og lægeverdenen.”

Lasse Bach Steffensen, laver sit speciale i samarbejde med Skejby Sygehus ved Aarhus. 

Fredagsbar med atmosfære

Som studerende på Molekylær medicin kan du besøge et bredt udvalg af fredagsbarer. I både Die Rote Zone, en fredagsbar drevet af Molekylærbiologi studerende, og @lkymia, kemisk fredagsbar, har du mulighed for at slutte ugen hyggeligt af sammen med dine holdkammerater og studerende fra andre naturvidenskabelige uddannelser, som du til dagligt har undervisning med.

Foreninger og andre aktiviteter

Som studerende på Molekylær medicin har du mulighed for at blive aktiv i flere forskellige studenterforeninger; for eksempel MMF, Molekylær Medicinsk Forening, der giver de studerende mulighed for at få indflydelse på designet og udviklingen af uddannelsen i Molekylær medicin. MMF sørger for at sætte fokus på studierelevante emner og spørgsmål, som kan være til gavn for den studerende, og arrangere faglige og sociale arrangementer for studerende på Molekylær medicin. Du kan også blive medlem af Molekylærbiologisk og Genetisk Studenterrådet, bedre kendt som MoGenS. Her kan du være med til at diskutere studieforhold, arrangere studieture, finde flere læsepladser og møde studenterpolitikere på universitetet. Endvidere vil det være muligt at stille op til studienævnet for Molekylær medicin, hvor du kan få medbestemmelse på eksempelvis studiets opbygning.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød de studerende

Louise Sand Kirk, studerende på Aarhus Universitet

LOUISE SAND KIRK, bachelor i Molekylær medicin, kandidatstuderende på Molekylær medicin

Da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet, var jeg meget i tvivl. Jeg kom fra en bioteknologi-linje på gymnasiet, og jeg vidste, at jeg ville blive inden for den naturvidenskabelige verden. Jeg var sikker på, at jeg ville beskæftige mig med mennesket og kroppen, som jeg altid har fundet spændende. Efter at have udelukket medicin, idræt og fysioterapi af forskellige årsager endte jeg med at vælge molekylær medicin – og i Aarhus, som jeg havde hørt meget godt om, og som ikke var for langt væk fra Aalborg, hvor jeg kommer fra.

Til hverdag bruger jeg meget tid på studiet. I de første år på bacheloruddannelsen var der mange undervisningstimer, både forelæsninger, holdtimer og laboratorietimer. Jo længere jeg er kommet på studiet, jo mere er studiearbejdet flyttet fra universitetet og over på mig selv med mere selvstudie og læsning, mens der er færre holdtimer og laboratorietimer. 
Det er meget normalt på studiet at finde en læsegruppe. Til vores første rigtigt store eksamen læste jeg op sammen med en læsemakker, og det at have en at diskutere tingene igennem med giver både en bedre forståelse, men gør også eksamensperioderne nemmere at komme igennem. 
Studiet er tidskrævende, især i perioder, men der er et rigtigt godt sammenhold på uddannelsen, også på tværs af årgangene, som gør alting lettere. 

Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg gerne vil i fremtiden. Det er den medicinske del af studiet, jeg synes, er mest interessant fremfor det mere molekylærbiologiske, så jeg vil i hvert fald gerne gå i den retning. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde inden for hospitalsverdenen, og ellers lægger uddannelsen op til forskningsarbejde, hvilket jeg også synes, kunne være spændende.

Karriere

Læs to år mere og få en kandidat

Efter bacheloruddannelsen er det oplagt at fortsætte på den toårige kandidatuddannelse, hvor du opnår yderligere specialisering gennem dit valg af kurser. Det er også muligt at vælge andre kandidatuddannelser, for eksempel en kandidat i Molekylær ernæring og fødevareteknologi eller i Bioinformatik. 

Arbejde på landets sygehuse

Som kandidatuddannet kan du arbejde sammen med mange forskellige faggrupper i forsknings- og sundhedssektoren. Med din forståelse af sygdommes udvikling på det molekylære plan, kan du arbejde i mange forskellige job inden for bioteknologi-, fødevare- eller medicinalindustrien, på universiteter eller i private virksomheder.

Karrieremuligheder med Molekylær medicin Bliv klogere på vejen fra studie til job i videoen her, hvor Martin blandt andet fortæller, hvordan han bruger de samme metoder i sit job i medicinalindustrien, som da han var kandidatstuderende i Molekylær medicin. (Ophavsret: Science and Technology, AU)