DIPLOMINGENIØR

SUNDHEDSTEKNOLOGI

På vej mod en teknologibaseret sundhedssektor

Ingeniør i Sundhedsteknologi handler om at bygge bro mellem den tekniske verden og sundhedssektoren. Som diplomingeniør i sundhedsteknologi kan du læse videre til civilingeniør i Biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet.

Introduktion

Som ingeniør i sundhedsteknologi kombinerer du elektronik og IT med sundhedsfaglig viden og forståelse. Du arbejder med udvikling af nye, intelligente sundhedsteknologier, og du lærer at bruge teknologi til forbedring af rammerne for både patienter og professionelle i sundhedssektoren.

Hverdagen på sundhedsteknologi

De fire første semestre på Sundhedsteknologi indeholder en række obligatoriske fag som eksempelvis matematik, elektronik, fysiologi og sygdomslære, programmering og kommunikation. Undervisningen tager udgangspunkt i forelæsninger og holdundervisning, mens du også vil bruge meget tid på selvstændige studier, øvelser og projektarbejde.

Praktik og specialisering

På femte semester skal du i praktik i en virksomhed eller på en regional eller kommunal arbejdsplads, hvor du får praktisk indblik i arbejdet som sundhedsteknologiingeniør. Efter praktikken vælger du fag på sjette og syvende semester, så du kan specialisere dig i den retning, du ønsker. Du kan enten vælge at gå i dybden med de tekniske fag, eller du kan lægge mere vægt på de sundhedsfaglige fag.

Karrieremuligheder og civilingeniør

Som Diplomingeniør i sundhedsteknologi har du jobmuligheder inden for IT-virksomheder, der arbejder med sundhed, inden for sygehusenes IT eller i medicotekniske afdelinger. Du kan også arbejde som konsulent eller projektleder i kommuner. Du har også mulighed for at læse videre til eksempelvis civilingeniør i biomedicinsk teknologi.

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22880

For at søge denne uddannelse kræves:

En adgangsgivende eksamen eller et adgangskursus til Ingeniøruddannelserne eller en relevant videregående uddannelse samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi C eller Bioteknologi A

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden dokumentere danskkvalifikationer med Studieprøven i dansk eller tilsvarende dokumentation.

Søger du optagelse på baggrund af adgangskursus til Ingeniøruddannelserne kan du kun søge optagelse i kvote 2. Du skal huske at søge senest d. 15. marts.

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).  Supplering udbydes flere steder f.eks. ved VUC eller ved adgangskurser til ingeniøruddannelserne ved DTU eller ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet både i Aarhus og Herning.

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

 

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen, samt de ovennævnte specifikke adgangskrav. Desuden gælder følgende:

Ansøgere i kvote 2 optages på baggrund af en helhedsvurdering af en række objektive kriterier. For alle de objektive kriterier gælder det, at de skal kunne dokumenteres for at indgå i vurderingen.

Der kan dog højst medregnes aktiviteter (herunder erhvervserfaring) for en periode på samlet 12 måneder. Tiden, der bruges den adgangsgivende eksamen, tæller ikke med i de 12 måneder.

Kriterier, der indgår i helhedsvurderingen:

  • En hel eller dele af en relevant erhvervsuddannelse
  • Maksimalt 1 års relevant erhvervsarbejde eller militærtjeneste
  • Maksimalt 1 års arbejde eller studieophold i udlandet. (Ved udlandsophold stilles der ikke krav om bestemte områder i verden.)
  • Karakterer i relevante naturvidenskabelige fag:
    • Matematik A
    • Fysik B eller Geovidenskab A
    • Kemi C (eller Bioteknologi A)
  • Motiveret ansøgning. Der lægges vægt på at ansøgeren kan redegøre for, at uddannelsesvalget udspringer af en særlig stærk interesse for netop denne uddannelse og den efterfølgende profession, og at den stærke interesse bygger på kendskab til uddannelsen og professionen.

Læs mere om Aarhus Universitets kvote 2-kriterier.

Justering af kvote 2 kriterier fra optagelsen 2017

Fra 2017 skal ansøgere der ønsker at komme i betragtning i kvote 2 indsende en motiveret ansøgning, hvilket tidligere har været valgfrit. Vær opmærksom på, at uden motiveret ansøgning bliver din ansøgning ikke behandlet i kvote 2.

Resterende kvote 2 kriterier der indgår i helhedsvurderingen er uændrede.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for Sundhedsteknologi kan du læse mere om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op samt hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også finde information om eksamensformer og eksamenskrav. 

Se studieordning for sundhedsteknologi

Uddannelsens opbygning kan du se på nedenstående faktaark. Klik på linket og download.

Fra håndværker til ingeniør

Hvis du er håndværker eller faglært og gerne vil videreuddanne dig til diplomingeniør i Sundhedsteknologi, kan du gøre det på 4,5 år på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Supplering

Hvis du har en gymnasial uddannelse, men mangler de rette niveauer for at blive optaget på en ingeniøruddannelse, er et suppleringskursus noget for dig. Kurserne foregår som turbokurser eller som ½-års kurser, og de foregår i dagtimerne.

 

 

Studieliv

Hverdagen på Sundhedsteknologi

På Sundhedsteknologi har du både undervisning med dine medstuderende fra Sundhedsteknologi og med studerende fra andre diplomingeniøruddannelser. Du skal regne med at have cirka 20 skemalagte undervisnings- og øvelsestimer per uge, og herudover skal du bruge tid på selvstændige studier og projektarbejde, som du selv står for at planlægge. Du skal alt i alt forvente, at studiet kræver cirka 40 arbejdstimer per uge. På hvert semester er der et semesterprojekt, hvor du arbejder i grupper med en problemstilling, der samler det faglige og teoretiske indhold fra alle kurserne i semestret.

Der er lidt flere skemalagte timer på 1. og 2. semester end senere på studiet. Et skema for en studerende på det første år af uddannelsen kan se således ud:

Mandag

8.15-10: Indledende kredsløbsteknik

10.15-13: Programmering

13.15-16: Indledende kredsløbsteknik

Tirsdag

8.15-12: Sundhedsvidenskab

Onsdag

10.15-12: Programmering

Torsdag

8.15-10: Indledende kredsløbsteknik

13.15-16: Indledende kredsløbsteknik

Fredag

8.15-12: Sundhedsvidenskab

Praktik på 5. semester

Som led i uddannelsen er det obligatorisk med et lønnet praktikophold på 20 uger. Praktikken er placeret på 5. semester, og de fleste sundhedsteknologistuderende kommer i praktik i virksomheder inden for IT, medicoteknologi eller på sygehuse og kommunale afdelinger inden for velfærdsteknologi. Under praktikken får du indblik i, hvordan en ingeniør i sundhedsteknologi arbejder i praksis. Hvis du går med tanker om at starte din egen virksomhed har du desuden mulighed for at erstatte din virksomhedspraktik med et entreprenørskabsforløb, hvor du arbejder med at modne din egen forretningsidé.

Studerende: Empati er vigtigt for at blive en god ingeniør

”Det, der nok har overrasket mig mest ved uddannelsen, er alt det, det kræver af mig som person. Hvis du vil være en god ingeniør, er det helt nødvendigt, at du har en meget veludviklet evne til empati. Du kan først lave de virkelig gode løsninger, når du tager udgangspunkt i menneskers behov fremfor, hvad der er teknologisk muligt. I dag kan teknologien ofte langt mere end nødvendigt. Kunsten er at bruge sin teoretiske viden i kombination med indlevelsesevne til at skabe de løsninger, verden endnu ikke har set.”
Ida Nørgaard, diplomingeniørstuderende på Sundhedsteknologi

Sociale og faglige studenterforeninger

På Aarhus Universitet bliver du en del af et omfattende ingeniørmiljø med flere end 3000 ingeniørstuderende. Du har derfor gode muligheder for at engagere dig i både faglige og sociale studenterforeninger med dine medstuderende. Du kan for eksempel nyde en øl i fredagsbaren med de andre studerende, eller du kan deltage i de både sociale og faglige arrangementer, som Ingeniørforeningen IDA arrangerer. Herudover kan du blive aktiv i universitetets studenterafdeling af organisationen Ingeniører Uden Grænser, der bidrager aktivt til en række forskellige humanitære indsatser i udlandet. Du kan også melde dig ind i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), der arrangerer foredrag, studiebesøg og sommerlejre med naturvidenskabeligt og teknisk indhold.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på. 

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Læs to år mere og bliv civilingeniør

Som diplomingeniør fra Sundhedsteknologi har du mulighed for at læse to år mere og tage overbygningsuddannelsen til civilingeniør i Biomedicinsk teknologi. Uddannelsen bygger bro mellem den tekniske verden og sundhedssektoren. Under civilingeniøruddannelsen vil der være fokus på de mange muligheder inden for medicoteknik, og du vil blive klædt på til job i både medicoindustrien og sygehussektoren. 

Jobmuligheder som ingeniør i sundhedsteknologi

Som diplomingeniør i Sundhedsteknologi kommer du til at arbejde med udvikling, implementering eller drift af nye sundhedsteknologier i industrien eller i den offentlige sektor. Du eksempelvis arbejde hos virksomheder inden for IT og telekommunikation eller medicoteknik, hvor du typisk vil tage dig af arbejdsopgaver som udvikling, design samt klinisk evaluering af nye sundhedsteknologier i samarbejde med brugere, sundhedsfagligt personale og institutioner i sundhedssektoren. Du kan også arbejde i sygehusenes IT-afdelinger eller  kommunale velfærdsteknologiske afdelinger. Kommunale afdelinger for sundhed og omsorg ansætter også uddannede ingeniører til at varetage arbejdsopgaver, der for eksempel omhandler implementering, drift og vedligeholdelse af sundhedsteknologier, som kan understøtte pleje, behandling og overvågning af borgere og dermed styrke deres livskvalitet i hverdagen.

Se filmen om en karriere som civilingeniør i Biomedicinsk teknologi: