Til at give et indblik i uddannelserne har vi fået Mads Emil fra Datavidenskab, Ida fra IT-Produktudvikling, og Kristoffer fra Datalogi, til at fortælle om deres valg og oplevelser ifm. studiet, og at svare på nogle af de typiske spørgsmål vi møder.
(Indholdet er fra 2020)
Du kan også finde nogle af vores studerende på Spørg en AU'er. Her kan du skrive privat med Nicoline fra Datavidenskab og Miklas fra IT-Produktudvikling.
læser Datavidenskab
Jeg hedder Mads Emil og er 23 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra Assens på Fyn, hvor jeg har gået på Vestfyns Handelsgymnasium.
Lige nu bor jeg på Trøjborg i Aarhus N kun en stenkast væk fra Aarhus Universitet. I min fritid nyder jeg at være sammen med mine venner og at spille fodbold.
Jeg har holdt to sabbatår, hvor jeg blandt andet har rejst rundt i den østlige del af Afrika samt arbejdet på et internationalt kontor i London.
Jeg har altid haft stor interesse for matematik, men har aldrig rigtig vidst hvad jeg gerne ville læse, før jeg læste om uddannelsen i Datavidenskab. At uddannelsen var helt ny, syntes jeg også var ret spændende.
Min fedeste uni-oplevelse indtil videre har nok været vores hytte-/studietur på 1. semester. Her var vi i Vejle, hvor programmet blandt andet stod på virksomhedsbesøg hos LEGOs Data Science-afdeling samt en masse sociale og festlige arrangementer.
læser IT-Produktudvikling
Jeg hedder Ida og er 20 år gammel. Jeg kommer fra Klitmøller i Nordvestjylland og har gået på STX på Thisted Gymnasium.
Lige nu bor jeg i Aarhus V i en ungdomsbolig, og jeg har tidligere boet i Gellerupparken. I min fritid kan jeg godt lide at løbe og være sammen med mine venner.
Jeg har altid gerne villet studere i Aarhus da jeg synes det er en dejlig by med et hyggeligt miljø hvor alt er inden for cykelafstand. Så da jeg blev sikker på, at det var IT-Produktudvikling jeg gerne ville læse, var det heldigt at uddannelsen er i Aarhus.
Jeg kan ikke helt vælge mellem Tour de Fredagsbar (bar-hop på forskellige fredagsbarer) eller min studiegruppes første store projekt på 2. semester.
læser Datalogi
Jeg hedder Kristoffer. Jer er 22 år og er på starten af min kandidat i Datalogi.
Jeg kommer fra Horsens, hvor jeg gik på HTX. Jeg bor på Dania Kollegiet lige siden af Institut for Datalogi, hvor jeg var meget heldig at få en plads fra da jeg startede på studiet.
I min fritid bruger jeg meget af min tid i forskellige frivillige foreninger på AU og lidt på mit arbejde (studenterprogrammør).
Jeg var heldig at have en mentor som først havde studeret IT og derefter Datalogi da jeg gik på gymnasiet, så der fik jeg en masse vejledning igennem.
Jeg havde først overvejet IT-Produktudvikling, fordi jeg elskede Teknologi og teknik-fagene på HTX, men jeg var også meget vild med matematik og programmering, hvilket jeg følte der var mere af på Datalogi.
Den fedeste oplevelse jeg har haft er helt sikkert at være tutor for alle de nye studerende. Har både været tutor for Datalogi og Datavidenskab.
Jeg synes det faglige niveau på studiet er tilpas udfordrende, og en god forståelse for matematik vil nok være en fordel (hvilket også afspejles i kravet om Matematik A). Jeg kunne godt mærke at Matematik A var lidt langt væk efter to sabbatår, dog bliver der inden studiestart tilbudt et brush-up kursus, som jeg klart ville vælge hvis jeg skulle starte i dag.
Det er ikke en forudsætning at man skal kunne programmere inden man starter på studiet, dette læres løbende og i et tilpas tempo.
Alle forelæsere er gode til at starte fra bunden så vi alle kan være med. Man behøver ikke være et geni til matematik (det er jeg i hvert fald ikke!) for at kunne følge med i undervisningen.
Inden jeg startede på IT-Produktudvikling havde jeg aldrig programmet før, og det havde ca. halvdelen af min årgang heller ikke. Vi går på uddannelsen for at lære stoffet, så derfor behøver man selvfølgelig ikke at kunne det hele inden man starter.
Jeg har indtrykket af at niveauet er højt på datalogi og det er ment godt. Man lærer rigtig meget og man har rigtig stor mulighed for at lære mere alt efter ens engagement. Det er en god idé at være skarp til matematik, men matematik på universitetet foregår meget anderledes end på gymnasiet, så hvordan man klarede sig på gymnasiet har ikke nødvendigvis nogen indflydelse.
Nogen har programmeret på forhånd før de starter på datalogi, men det gør kun en forskel på første semester, hvor man har Introduktion til programmering. Efter det er alle på samme niveau. Teori omkring programmering er også meget anderledes end praktisk programmering, så nogle gange er det slet ikke lettere selvom man har erfaring.
I langt de fleste tilfælde sidder man og laver opgaver og arbejder i grupper, men mange af de matematiske fag kræver dog at man afleverer individuelle opgaver.
I nogle kurser er det dog også muligt at aflevere opgaver i grupper, og dette kan i særlige tilfælde også være et krav. Hvis man ønsker selv at sidde og lave sine opgaver, er dette også en mulighed.
På IT-Produktudvikling er der meget gruppe- og pararbejde. Kun matematikfagene er individuelle, med individuelle afleveringer. Det er en stor fordel at have meget gruppearbejde, så man kan lave nogle større og federe projekter, og have andre at sparre med hvis der er noget man ikke forstår.
Vi har nogle støttefag fra matematik på studiet, hvor man skal aflevere opgaver individuelt. Ud over det, så er alle kurserne på Datalogi i grupper af 2-3 personer.
Nogen er måske ikke så meget for gruppearbejde, men det er mega vigtigt at man lærer at arbejde sammen med andre til når man er færdig på studiet.
Man har for det meste én aflevering hver uge i hver af de 3 kurser man har på et semester, så man kommer hurtigt til at lære folk godt at kende og finder nok en gruppe af mennesker på et tidspunkt som man kan kalde sin ”læse-gruppe”.
De tre uddannelse har fællestræk, men har tre meget forskellige fokusområder.
Datalogi er det klassiske fagområde, hvor man lærer at skabe sikre, effektive og brugervenlige IT-systemer, og man får forståelse for hvordan de gavner både samfundet og brugerne. Man lærer om bl.a. machine Learning og Big Data, kryptologi, programmeringssprog, kunstig intelligens (AI), algoritmer og interaktionsdesign, og man anvender matematik og programmering som redskaber.
Datavidenskab fokuserer på et område inden for datalogien, nemlig machine learning. I den forbindelse er der en del matematik og matematisk modellering, statistik og sandsynlighedsregning. Man lærer at finde mønstre i store mængder data og om hvordan man kan bruge data til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og man arbejder med programmering og dataforvaltning.
IT-Produktudvikling er en kombination af områder inden for datalogi med fysisk design og forretningsforståelse, som kan anvendes til at skabe produkter og it-systemer der opfylder behov hos mennesker og i samfundet. Man lærer bl.a. softwareudvikling, produktdesign samt metoder for brugerinddragelse og interaktionsdesign, og man samarbejder om projekter som man tester af i den virkelige verden.
Lidt overordnet kan man sige at Datavidenskab omhandler det specifikke område om machine learning som er et emne inden for datalogien og hvor man også har en del matematiske fag omkring bl.a. statistik.
På IT-Produktudvikling lærer man også om emner inden for datalogi, men anvender det i en produktmæssig sammenhæng og laver fysisk design, studerer brugere og bygger prototyper.
På Datalogi får man i højere grad en variation af datalogiske fag og kurser, og kommer omkring bredden inden for Datalogi som bl.a. algoritmer, kunstig intelligens, programmeringssprog, og menneske-maskine-interaktion (HCI).
Det er rigtigt at man skal bygge, lodde og 3D-printe meget. Inden jeg startede på uddannelsen, havde jeg heller ikke prøvet det før, men det har slet ikke været et problem da vi lærer hvordan vi skal gøre det.
Det er langt fra alle på IT-Produktudvikling der har gået på HTX eller lignende, og har kendskab til det i forvejen.