Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

International Baccalaureate (IB)

Bliver du IB-student til sommer?

Hvis du afslutter din IB eksamen det samme år som du søger om optagelse, skal du via din IB-koordinator tilmeldes IBNETs “Result Service”, så vi kan hente dit IB-bevis elektronisk.

Vi er opmærksomme på, at du som IB-student først modtager dit eksamensbevis efter den endelige dokumentationsfrist den 5. juli kl. 12:00 middag. Derfor er det vigtigt, at vi kan hente dit eksamensbevis elektronisk.

Institutionskoden til Aarhus Universitet er 000150.

Du skal huske at få en kvittering fra din IB-koordinator, så du altid kan dokumentere din tilmelding.

Er du allerede IB student?

Hvis du allerede har afsluttet og modtaget dit IB diploma, skal du blot vedhæfte dit officielle IB diploma til din ansøgning på www.optagelse.dk, når du søger ind.

Tager du et IB Diploma Retake?

Hvis du tager et IB Diploma Retake det samme år som du søger optagelse, skal du sørge for at blive tilmeldt IBNETs “Result Service” via din IB-koordinator.

Du skal vedhæfte dit originale IB Course Results til din ansøgning på www.optagelse.dk og angive i din ansøgning, at du vil bestå et IB Diploma Retake.

Hvis du allerede har et IB Diploma Retake, skal du vedhæfte det sammen med dit IB Course Results til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Ansøgningsfrist for IB


  • 15. marts kl. 12.00 middag.

Ansøgningsfristen gælder også, selvom du bliver IB student til sommer.

Du skal søge om optagelse gennem www.optagelse.dk.

Du kan se alle ansøgningsfrister her.

Hvordan vurderer vi din IB eksamen?

Din IB eksamen bliver oversat til den danske 7-trinsskala, så vi kan vurdere din eksamen på lige fod med andre ansøgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har lavet en FAQ til IB-studerende med yderligere information om IB Course Results og IB Certificates.


Hvis du har minimum 24 point

Hvis du har minimum 24 point på dit IB Diploma, kan du søge optagelse på alle akademiske bacheloruddannelser.


Hvis du har minimum 18 point og mindst karakteren 3 i alle fag

IB Course Results er adgangsgivende til professionsbacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser. Dit IB Course Results skal være bestået med mindst 18 point og mindst karakteren 3 i alle fag.


Du kan supplere dit IB Course Results

Hvis du har et IB Course Results og vil søge ind på en akademisk bacheloruddannelse, skal du supplere for at få en adgangsgivende eksamen.

Her kan du se, hvordan du kan supplere dit IB Course Results.

Du kan læse mere om supplering her.

Hvis du opfylder kravene om supplering, og hvis du har et IB Course Results med mindst 18 point og mindst 3 i alle fagene, er det gennemsnittet fra dit IB Course Results, der bliver dit kvote 1 gennemsnit.


Har du fået et IB Diploma efter et retake?

Hvis du har et IB Course Results, som ikke opfylder betingelserne om mindst karakteren 3 i 6 fag, og du efterfølgende får et IB Diploma, bliver dit gennemsnit fra dit IB Diploma dit kvote 1 gennemsnit.    

Hvordan vurderer vi dine IB fag?

IB Standard Level fag (SL) svarer til et dansk fag på B-niveau.

IB Higher Level fag (HL) svarer til et dansk fag på A-niveau.

Her kan du se, hvordan de fleste IB fag bliver vurderet i forhold til danske fagniveauer.


Du skal være opmærksom på følgende undtagelser

 

Global Politics SL/HL

Godkendes som Samfundsfag B i kombination med Economics SL/HL

Math Studies

Godkendes som Matematik C

Pre-IB subjects

Godkendes som C-niveau



Vurdering af Dansk og Engelsk

 

Danish A HL

Danish A literature HL

Godkendes som Dansk A

Danish A SL

Danish A literature SL

Danish A HL SL og Danish B HL

Godkendes som Dansk A i kombination med bestået modersmål eller IB English A SL/HL

Danish B SL

Godkendes ikke som Dansk A

 

 

Du skal opfylde dansk sprogkrav

Hvis du ikke har dansk, norsk eller svensk på de ovenstående niveauer, er det et krav, at du består ”Studieprøven i dansk for fremmedsprogede”, eller at du tager Dansk A på VUC. Her kan du læse mere om dansk sprogkrav.

 

 

Søger du en engelsksproget uddannelse?

Hvis du søger om optagelse på en engelsksproget uddannelse, skal du dokumentere, at du opfylder kravet om engelskkvalifikationer svarende til Engelsk B med et karaktergennemsnit på minimum 3,0 efter den danske 7-trinsskala.

Derfor gælder følgende:

 

English B SL

Godkendes som Engelsk B.


Til engelsksprogede uddannelser skal faget være bestået med minimum karakteren 4 på IB skalaen.


Til dansksprogede uddannelser skal faget være bestået med minimum karakteren 3på IB skalaen.

English A eller B HL

English A SL

English A Literature eller English A Language and Literature HL

English A Literature eller English A Language and Literature SL

Godkendes som Engelsk A.


Faget skal være bestået med minimum karakteren 3.



Mangler du engelsk som fag på dit IB Diploma?

Du skal være opmærksom på, at Aarhus Universitet ikke giver dispensation for engelsk, hvis du ikke har engelsk som fag på dit IB Diploma, eller hvis du ikke opfylder ovenstående karakterkrav til de engelsksprogede uddannelser.

Du kan opnå det krævede engelskniveau via supplering.

Du kan læse mere om engelskkravet her.