Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

FYSIK

Videnskaben bag naturfænomener fra den mindste til den største skala

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2019: 7,5   |   Kvote 2 2019: -  
Undervisningssprog: Dansk  | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

På Fysik lærer du at forstå, forklare, analysere og beskrive naturen ved brug af teori og matematik. Du lærer at udnytte din viden i praksis, så du kan arbejde med udviklingen af nye materialer og teknologi.

Stil spørgsmål og find svar

På Fysik lærer du at bruge analyse, systematik, fysik og matematik til at løse problemer, stille spørgsmål og finde svar på forskellige sammenhænge i vores verden. Du arbejder med alt lige fra elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger over universets fødsel for cirka 14 milliarder år siden til dannelsen af galakser, stjerner og planeter.

Hverdagen på Fysik

Undervisningen på Fysik bygger på forelæsninger, holdtimer, praktiske øvelser og arbejde med din læsegruppe, hvor I sammen laver opgaver og skriver rapporter. Første år på uddannelsen giver dig en samlet præsentation af den klassiske fysik. Du lærer fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder, og du skal igennem grundlæggende kurser i matematik og IT.

Fra det grundlæggende og ned i dybden

I løbet af uddannelsen kommer du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik samt faststoffysik. Efter første studieår kan du gå i retning mod astronomi eller tekniske fysikområder, du kan rette uddannelsen mod en karriere som underviser i gymnasieskolen, eller du kan gennem forskellige tilvalg skabe din helt egen profil.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Fysik har du mulighed for at læse videre på en række kandidatuddannelser. Eksempelvis kandidatuddannelsen i Fysik, som kan give dig jobmuligheder inden for områder som materialeudvikling, forskning, undervisning, hospitalsverdenen, IT-sektoren og en lang række andre fagområder.


"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik


Bemærk: Nye adgangskrav på uddannelsen

For at blive vurderet i kvote 1  skal du have mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (uden hurtigstartsbonus, men inklusiv bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i Matematik A .

Hvis du ikke opfylder karakterkravet til kvote 1, kan du søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en adgangsprøve.

  • Læs mere under 'Adgangskrav' her på siden.    

Tjek om Fysik er noget for dig

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22120

For at søge denne uddannelse kræves:

1. En adgangsgivende eksamen 

2. Karakterkrav: Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

3. Følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A 

Og en af disse kombinationer:

  • Fysik A og Kemi B eller
  • Fysik A og Bioteknologi A eller
  • Fysik B og Kemi A eller
  • Geovidenskab A og Kemi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet, men er ikke en garanti for optagelse.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15. marts kl. 12:00 (kvote 2).

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal, ligesom ansøgere i kvote 1, opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen samt de ovennævnte specifikke adgangskrav. Alle ansøgere i kvote 2 inviteres til en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet. 

Læs om kvote 2 og adgangsprøven

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  1. Score fra adgangsprøve
  2. Gennemsnit i Matematik A
  3. En konkret faglig vurdering af det adgangsgivende grundlag (eksempelvis kvotient fra adgangsgivende eksamen, særlig tilladelse eller lignende relevante udvælgelseskriterier)

Varsling for optagelsen 2020

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser i kvote 2, vil følgende kriterier indgå i en helhedsvurdering af ansøgningerne:

  • Score fra adgangsprøven, samt
  • Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A
 

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Hverdagen på Fysik

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik, og du stifter bekendtskab med relativitetsteori og astrofysik. Senere går du i dybden med emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik og faststoffysik. Gennem hele studiet bliver du undervist af aktive forskere, især fysikere og astronomer. Emner fra den nyeste forskning spiller en større og større rolle, jo længere du når ind i studiet. 

Undervisningen på Fysik

På Fysik har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, mens du vil have cirka det samme antal øvelsestimer om ugen pr. kursus. Øvelsestimerne foregår på hold med cirka 20 deltagere. De fleste fag på Fysik indeholder teoretiske øvelser, hvor du regner opgaver. Nogle fag indeholder også laboratorieøvelser, hvor du udfører eksperimentelle undersøgelser. I starten af uddannelsen har du 20-25 undervisningstimer om ugen, og de kunne fordele sig således: 

Mandag

10-12: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

12-14: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning) 

Tirsdag

8-11: Calculus Beta (laboratorieøvelser)

14-16: Mekanik og termodynamik (forelæsning) 

Onsdag

11-12: Relativitetsteori og astrofysik (forelæsning)

12-15: Relativitetsteori og astrofysik (teoretiske øvelser)

Torsdag

12-15: Mekanik og termodynamik (teoretiske øvelser)

15-17: Studiecafé

Fredag

8-10: Mekanik og termodynamik (forelæsning)

10-12: Calculus Beta (teoretiske øvelser)

12-13: Calculus Beta (forelæsning)

Du skal også regne med at bruge tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Studiemiljø

I løbet af de seneste år, har der været stor fokus på at skabe et godt studiemiljø på Institut for Fysik og Astronomi - dette omfatter arbejdsformer, det sociale miljø samt diverse faciliteter.

De mange entusiastiske og aktive studerende på instituttet spiller en stor rolle for studiemiljøet. Der er indtil flere sociale og akademiske foreninger på instituttet, der organiserer festlige events, såsom huefest, julefrokost, skovtur og mange andre, som er med til at give et behageligt afbræk fra hverdagen. 

Sociale og faglige foreninger

På Institut for Fysik og Astronomi findes mange forskellige sociale og faglige foreninger. Du kommer helt sikkert til at læse matematikernes og fysikernes fælles blad, Mads Føk, der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Du vil også have mulighed for at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener. Fysikshowet blev i sin tid grundlagt af en lille gruppe studerende og består nu af cirka 20 studerende. Du vil også som studerende på kandidatuddannelsen stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening på Science and Technology på Aarhus Universitet. Ud over at arrangere fester og foredrag fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for studerende fra Mat-Fys faggruppen – et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende. UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød vores færdiguddannede kandidater

Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.
Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.

MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet

En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.

Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.

I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.


'Fysik har lært mig, hvordan jeg løser problemer' Mød Lauge, som fortæller om vejen fra studiet til jobbet, hvor han i dag arbejder som product manager.
'Noget af det sjoveste var at tale om det, jeg lærte på studiet' I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Flere mulige kandidatuddannelser

Med en bacheloruddannelse i Fysik fra Aarhus Universitet kan du læse videre på en række kandidatuddannelser afhængigt af de valg, du træffer under uddannelsen. Du kan fortsætte på kandidatuddannelsen i Fysik eller fortsætte på kandidatuddannelsen i Astronomi. Du kan eksempelvis også tage en kandidat i Matematik og Videnskabsstudier.

Du kan forske blandt de bedste

Karrieremulighederne for færdiguddannede kandidater fra Institut for Fysik og Astronomi er mange både i Danmark og i udlandet. Ønsker du at forske, skal uddannelsen afsluttes med en ph.d.-grad. Omkring en tredjedel af de kandidatstuderende vælger at fortsætte på forskeruddannelsen. Dermed ender den samlede studietid med at blive otte år. 

Fysiker i job

Som fysiker har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder. Du kan arbejde i det private erhvervsliv, i konsulentfirmaer eller inden for områder som medicinsk fysik, meteorologi eller som gymnasielærer.