Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

FYSIK

Videnskaben bag naturfænomener fra den mindste til den største skala

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2020: Alle optaget   |   Kvote 2 2020: -  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Fysik handler om at forstå verden på det dybeste niveau - lige fra de mindste elementarpartikler til hele universet. Du lærer om både klassisk fysik og moderne fysik, så som kvantemekanik og relativitetsteori, og du får en bred indføring i det praktiske håndværk at planlægge, udføre og analysere eksperimenter og data, både på papiret, i laboratoriet og ved simuleringer på computer. I løbet af studiet lærer du mange matematiske begreber og metoder.

Hverdagen på Fysik

Undervisningen på Fysik er en kombination af forelæsninger og øvelser. Forelæsningerne holdes for store grupper af studerende i auditorier, mens øvelserne foregår på hold med cirka 25 studerende. De obligatoriske kurser giver dig en introduktion til grunddisciplinerne i fysik. Gennem det afsluttende bachelorprojekt har du mulighed for at gå i dybden med emner, som interesserer netop dig.

Kompetencer

Fysikuddannelsen giver dig en bred vifte af mere generelle og attraktive kompetencer, som fremtidige arbejdspladser gerne vil have. Fysikere kan løse mange typer af problemer af både teoretisk, teknisk og praktisk karakter, og fysikere er vant til at arbejde i projekter på tværs af flere fagligheder. Fysikere kan afkode, modellere og kommunikere komplekst indhold såvel skriftligt som mundtligt.

Karrieremuligheder

Som bacheloruddannet i Fysik kan du læse videre på en række kandidatuddannelser, som eksempel kandidatuddannelserne i Fysik og Astronomi. Kandidater i Fysik eller Astronomi står med mange muligheder; nogle fortsætter i forskning i ind- eller udland, nogle bliver gymnasielærere, nogle får jobs i industrien i ingeniørlignende jobs, og nogle får jobs i IT-branchen, ingeniør- og konsulentfirmaer, eller bankverdenen.


Tjek om Fysik er noget for dig

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22120

For at søge denne uddannelse kræves:

  • En adgangsgivende eksamen
  • Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik A og Kemi B eller
    • Fysik A og Bioteknologi A eller
    • Fysik B og Kemi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet, men er ikke en garanti for optagelse.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15. marts kl. 12:00 (kvote 2).

Kvote 2

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. Score fra adgangsprøven, samt
  2. Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Det fysikfaglige

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik som du kender til fra tidligere, men på et betydeligt højere niveau teoretisk, eksperimentelt og matematisk set. Desuden stifter du også bekendtskab med emner, der sandsynligvis vil give dig et helt nyt og ændret syn på verden, f.eks. relativitetsteori og astrofysik. Senere går du i dybden med andre avancerede emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik, faststoffysik og mange andre. Gennem hele studiet bliver du undervist af internationalt ansete og aktive forskere, primært fysikere og astronomer. Emner fra den nyeste forskning spiller en større og større rolle, jo længere du når ind i studiet, vil du formentlig opleve selv at komme helt frem i den internationale forskningsfront, når du når til kandidatstudiet.

Undervisningen på Institut for Fysik og Astronomi

På Institut for Fysik og Astronomi har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, dvs. knapt 100 studerende i alt. Derudover har du, i mindre hold på ca. 20, øvelser, hvor du regner og diskuterer opgaver. Du vil også i løbet af bacheloruddannelsen - i små grupper á 2-4 - gennemgå et forløb af laboratorieøvelser, hvor du oplæres i brug af moderne udstyr og i at udføre, planlægge og analysere eksperimenter. Programmering, primært med sproget Python, indføres og anvendes som et værktøj i mange kurser. I starten af uddannelsen har du 20-25 undervisningstimer om ugen, og de kunne fordele sig således:

Du skal også regne med at bruge en del tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Du kommer til at have en hverdag, der har til formål at give dig det bredeste og stærkeste mulige fundament inden for den fysiske forståelsen. Du vil blive udfordret i at arbejde dybere og bredere end du nogensinde har oplevet før og på vejen derhen, vil du opleve at dit studiemiljø vil hjælpe dig. Vores underviseres døre står åbne og det sammen gør vores instruktører. Instruktører er ældre studerende, der for nyligt har gennemgået stoffet selv. Instruktørerne er også tilstede i vores lektiecafe hvér torsdag, og det er massere af studiepladser rundt om på hele instituttet, beregnet som både gruppe og individuelle arbejdsområder. Den bedste måde at styrke dit fundament på, er ved at gøre det udfordrende til en succés-oplevelse - der er ikke mange intellektuelle nydelser, der er bedre end den aha-oplevelse man får, når man pludselig forstår kompliceret tilgængelig stof!

Studiemiljø

"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik


Bedømt ud fra studiemiljøundersøgelser, har Institut for Fysik og Astronomi et af de bedste studiemiljøer på hele universitetet, og ledelsen går højt op i, at give de studerende så gode vilkår som muligt, både i undervisningstiden og ved arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Du kommer helt sikkert til at læse de naturvidenskabelige studerendes fælles blad, Mads Føk (hvis du undrer dig over navnet: matematik, astronomi, datalogi, statistik, fysik, økonomi, kemi - det er en historisk ting at biologi ikke figurerer her), der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan vælge at gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Her kan du under afslappede forhold møde nogle af dine medstuderende. Du vil også have mulighed for f.eks. at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener.
Du vil måske også stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening. Ud over at arrangere fester og foredrag, fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for en gruppe af studerende fra naturvidenskab - et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende.
UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inklusiv boliggaranti.  

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Følg desuden fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences på deres fælles sider på Facebook og Instagram.

facebook.com/NatTechAU

instagram.com/nat.tech.au

Mød vores færdiguddannede kandidater

Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.
Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.

MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet

En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.

Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.

I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.


'Fysik har lært mig, hvordan jeg løser problemer' Mød Lauge, som fortæller om vejen fra studiet til jobbet, hvor han i dag arbejder som product manager.
'Noget af det sjoveste var at tale om det, jeg lærte på studiet' I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016.

I en verden hvor det i stigende grad er svært at forudse kompetencebehovene i fremtiden, er det vigtigt med generelle problemløsere, som kan sætte sig ind i ny viden og som kan bidrage med nye perspektiver: på de store spørgsmål om bl.a. universets indhold fra det mindste til det største, og på samfundets allerstørste udfordringer som f.eks. nye former for energi, nye materialer og andre nye basale teknologier. Dette kan en færdiguddannet fysiker. Evnen til at analysere og nedbryde store komplekse problemer i mindre, håndtérbare dele gør, at fysikere kan varetage mange forskelligartede funktioner i erhvervslivet, som bl.a udvikler, indenfor projektdesign og -styring, hospitalsfysiker, underviser eller forsker. I mange virksomheder, hvori der bliver udviklet nye teknologiske produkter, er der fysikere ansat. Det er fysikere, der varetager strålebehandlingen på sygehusene når lægen har fastlagt behandlingen, og det er typisk fysikere eller astronomer, der forudsiger vejret eller deltager i klimadebatten. Ligeledes er det vigtigt med undervisere i gymnasieskolen, som er uddannet til at kigge i retning af fremtiden, når de uddanner den næste generation.

Vores færdiguddannede kandidater har i dag også arbejde på så forskellige steder som Vestas, Ørsted, Siemens Gamesa, DONG, BaneDanmark, Oticon, FOSS, Grundfos, Danfoss, Terma, TDC, Mærsk, Philips og listen af forskellige arbejdspladser er kun voksende.

På grund af uddannelsens fokus på tekniske, faglige og personlige kompetencer er der i dag en ekstremt lav arbejdsløshed blandt uddannede fysikere og astronomer på under 4 procent, svarende til jobskifte. Langt størstedelen af de nyuddannede får job få uger efter afsluttet uddannelse, og en del får job inden de er helt færdiguddannede.