Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

FYSIK

Videnskaben bag naturfænomener fra den mindste til den største skala

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2020: Alle optaget   |   Kvote 2 2020: -  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

Fysik er den mest basale naturvidenskab og er afgørende for at forstå verden omkring os. Fysik udfordrer vores forestillingsevne med begreber som relativitetsteori og kvantefysik, og fysik leder til vigtige opfindelser som computere og lasere - teknologier, der ændrer vores liv- og bidrager til at løse mange af de store udfordringer i samfundet, fra at kurere for kræft til at udvikle vedvarende energiløsninger. Der er brug for mennesker som kan forstå og videreudvikle vores mest basale forståelse af verden og dens anvendelser. En fysikers hovedformål er, at kunne forudsige, hvad der sker med komplekse systemer, når de påvirkes, og denne evne trænes gennem en dybdegående forståelse af naturens komplekse sammenhænge. Så hvis du vil vide hvorfor, hvordan og hvad nu, så læs fysik.

Undervisningen

Faglig set studeres alt undtagen levende organismer, fra de mindste elementarpartikler til hele universet. I bacheloruddannelsen gennemgås alle fysikkens hovedområder på en betydeligt dybere og grundigere måde end i gymnasieskolen. Du får en bred indføring i det praktiske håndværk at planlægge, udføre og analysere eksperimenter og data, både på papiret, i laboratoriet og ved simuleringer på computer. Samtidig får du en omfattende oplæring i fysikkens basale og avancerede teorier, baseret på en beherskelse af mangeartede matematiske metoder, som du vil lære at kende i løbet af studiet. Dermed tilegner du dig kompetencer til at afkode og modellere meget indviklede problemstillinger: en evne, man kan bruge i rigtig mange forskellige sammenhænge i et senere job.

På Fysikstudiet i Aarhus har du nogle unikke muligheder, som ikke findes andre steder i landet, fordi instituttet i mange år har fokuseret på at huse større forskningsinfrastruktur rangerende fra både små og store acceleratorer - en oplæring til f.eks. at forstå hvordan de store acceleratorer på det fælles-europæiske forskningscenter CERN virker - til vores eget astronomiske teleskop på en af de Kanariske øer og vores egen mikrosatellit Delphini-1 udsendt fra den internationale rumstation. Alle de forskere du vil møde under uddannelsen har omfattende internationale kontakter, og du vil med deres hjælp tilegne dig kompetencer, der på sigt kan give dig et væld af muligheder. Indenfor mulighederne er f.eks. at komme på ophold på CERN, ved teleskoper på de kanariske øer eller i Sydamerika, eller på amerikanske elite-universiteter som Harvard eller Stanford. Alt afhængigt af lyst og evner. Uddannelsen er med andre ord på internationalt topniveau.

Studieliv

Studiet er opbygget som en blanding af forelæsninger, som bidrager med ny teoretisk viden, øvelser som giver mulighed for at arbejde i dybden med det faglige stof, både teoretisk og eksperimentelt, samt online-aktiviteter, der giver fleksibilitet og mulighed for eksempelvis at lave modeller og arbejde med data.
Der lægges stor vægt på opgaveløsning, dialog og feedback, for på mange forskellige måder, at skabe et diverst og intenst læringsmiljø, hvor der er fokus både på den enkelte og på samarbejde mellem studerende. Studiet er udfordrende, men der er altid hjælp at finde. Bachelorstudiet afsluttes med et projekt, hvor du bliver tilknyttet en forsker, som arbejder inden for netop dit valgte område, og der er mulighed for både teoretiske og eksperimentelle projekter.

Kompetencer

Udover det specifikt fysikfaglige giver fysikstudiet dig en bred vifte af mere generelle og attraktive kompetencer som fremtidige arbejdspladser gerne vil have. En fysiker er uddannet til at finde løsninger indenfor mange typer problemer af både teoretisk, teknisk og praktisk karakter, ligesom fysikere er vant til at arbejde i projekter på tværs af flere fagligheder. Fysikere kan afkode, modellere og kommunikere komplekst indhold såvel skriftligt som mundtligt.
Ved World Economic Forum i Davos i 2018 blev der fremlagt et kig i krystalkuglen for joblandskabet i 2022: På listen over de 10 områder, hvori der forventes den største vækst i behovet for kompetencer, er 6-7 kendetegnende for fysikere eller astronomer. Så instituttet uddanner unge, der, som det blev udtrykt, vil få et job de ikke kender til endnu, med teknologi der ikke findes endnu, for at løse problemer vi ikke ved eksisterer endnu. Generelle kompetencer til både kendte og ukendte udfordringer, der opnås gennem intense undersøgelser af naturen.

Tjek om Fysik er noget for dig

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22120

For at søge denne uddannelse i 2020 kræves:

  • En adgangsgivende eksamen
  • Mindst 6,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 6,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).*

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik A og Kemi B eller
    • Fysik A og Bioteknologi A eller
    • Fysik B og Kemi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi A

*Der er lavet en ændring af det krævede gennemsnit fra 7,0 til 6,0 grundet de særlige omstændigheder som COVID-19 medfører.

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Ingen adgangsbegrænsning (frit optag)

Aarhus Universitet har besluttet, at der i 2020 ikke er adgangsbegrænsning på denne uddannelse. Dette betyder, at du er sikret en plads på denne uddannelse, hvis du har søgt om optagelse via kvote 1, og hvis du opfylder ovenstående adgangskrav. Du er kvote 1 ansøger, hvis du har søgt om optag efter 22.marts kl.12.00 middag.

  Har du søgt om optagelse på denne uddannelse i kvote 2, er du sikret en plads på uddannelsen, også selvom du ikke har et karaktergennemsnit på 7,0 i din adgangsgivende eksamen og i matematik A. Du skal dog stadig opfylde kravet om en adgangsgivende eksamen og du skal også opfylde de specifikke adgangskrav. Du er kvote 2 ansøger, hvis du har søgt om optag senest 22.marts kl.12.00 middag.

Kvote 2 2020

På grund af corona-situationen er adgangsprøven desværre aflyst i år.

Aarhus Universitet har besluttet, at der i 2020 ikke er adgangsbegrænsning på denne uddannelse. Dette betyder, at du er sikret en plads på denne uddannelse, hvis du har søgt om optagelse i kvote 2, og hvis du:

  • Har en adgangsgivende eksamen
  • Lever op til de specifikke adgangskrav til den pågældende uddannelse. Se ovenfor.

Adgangskrav 2021

Kvote 1 kriterier 2021

For at søge denne uddannelse kræves:

  • En adgangsgivende eksamen
  • Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).
Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Kvote 2 kriterier 2021

Ansøgere i kvote 2 skal ligesom ansøgere i kvote 1 opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Ansøgninger i kvote 2 vurderes konkret på baggrund af følgende:

  1. Score fra adgangsprøven, samt
  2. Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor,)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

 

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Det fysikfaglige

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik som du kender til fra tidligere, men på et betydeligt højere niveau teoretisk, eksperimentelt og matematisk set. Desuden stifter du også bekendtskab med emner, der sandsynligvis vil give dig et helt nyt og ændret syn på verden, f.eks. relativitetsteori og astrofysik. Senere går du i dybden med andre avancerede emner som kvantemekanik, statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik, faststoffysik og mange andre. Gennem hele studiet bliver du undervist af internationalt ansete og aktive forskere, primært fysikere og astronomer. Emner fra den nyeste forskning spiller en større og større rolle, jo længere du når ind i studiet, vil du formentlig opleve selv at komme helt frem i den internationale forskningsfront, når du når til kandidatstudiet.

Undervisningen på Institut for Fysik og Astronomi

På Institut for Fysik og Astronomi har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, dvs. knapt 100 studerende i alt. Derudover har du, i mindre hold på ca. 20, øvelser, hvor du regner og diskuterer opgaver. Du vil også i løbet af bacheloruddannelsen - i små grupper á 2-4 - gennemgå et forløb af laboratorieøvelser, hvor du oplæres i brug af moderne udstyr og i at udføre, planlægge og analysere eksperimenter. Programmering, primært med sproget Python, indføres og anvendes som et værktøj i mange kurser. I starten af uddannelsen har du 20-25 undervisningstimer om ugen, og de kunne fordele sig således:

Du skal også regne med at bruge en del tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Du kommer til at have en hverdag, der har til formål at give dig det bredeste og stærkeste mulige fundament inden for den fysiske forståelsen. Du vil blive udfordret i at arbejde dybere og bredere end du nogensinde har oplevet før og på vejen derhen, vil du opleve at dit studiemiljø vil hjælpe dig. Vores underviseres døre står åbne og det sammen gør vores instruktører. Instruktører er ældre studerende, der for nyligt har gennemgået stoffet selv. Instruktørerne er også tilstede i vores lektiecafe hvér torsdag, og det er massere af studiepladser rundt om på hele instituttet, beregnet som både gruppe og individuelle arbejdsområder. Den bedste måde at styrke dit fundament på, er ved at gøre det udfordrende til en succés-oplevelse - der er ikke mange intellektuelle nydelser, der er bedre end den aha-oplevelse man får, når man pludselig forstår kompliceret tilgængelig stof!

Studiemiljø

"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik


Bedømt ud fra studiemiljøundersøgelser, har Institut for Fysik og Astronomi et af de bedste studiemiljøer på hele universitetet, og ledelsen går højt op i, at give de studerende så gode vilkår som muligt, både i undervisningstiden og ved arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Du kommer helt sikkert til at læse de naturvidenskabelige studerendes fælles blad, Mads Føk (hvis du undrer dig over navnet: matematik, astronomi, datalogi, statistik, fysik, økonomi, kemi - det er en historisk ting at biologi ikke figurerer her), der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan vælge at gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16:00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Her kan du under afslappede forhold møde nogle af dine medstuderende. Du vil også have mulighed for f.eks. at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener.
Du vil måske også stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening. Ud over at arrangere fester og foredrag, fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for en gruppe af studerende fra naturvidenskab - et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende.
UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inklusiv boliggaranti.  

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Følg desuden fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences på deres fælles sider på Facebook og Instagram.

facebook.com/NatTechAU

instagram.com/nat.tech.au

Mød vores færdiguddannede kandidater

Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.
Portræt af Mads Wraa Hyttel, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet. Foto: Anders Kjeldgaard.

MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet

En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.

Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.

I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.


'Fysik har lært mig, hvordan jeg løser problemer' Mød Lauge, som fortæller om vejen fra studiet til jobbet, hvor han i dag arbejder som product manager.
'Noget af det sjoveste var at tale om det, jeg lærte på studiet' I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2016.

I en verden hvor det i stigende grad er svært at forudse kompetencebehovene i fremtiden, er det vigtigt med generelle problemløsere, som kan sætte sig ind i ny viden og som kan bidrage med nye perspektiver: på de store spørgsmål om bl.a. universets indhold fra det mindste til det største, og på samfundets allerstørste udfordringer som f.eks. nye former for energi, nye materialer og andre nye basale teknologier. Dette kan en færdiguddannet fysiker. Evnen til at analysere og nedbryde store komplekse problemer i mindre, håndtérbare dele gør, at fysikere kan varetage mange forskelligartede funktioner i erhvervslivet, som bl.a udvikler, indenfor projektdesign og -styring, hospitalsfysiker, underviser eller forsker. I mange virksomheder, hvori der bliver udviklet nye teknologiske produkter, er der fysikere ansat. Det er fysikere, der varetager strålebehandlingen på sygehusene når lægen har fastlagt behandlingen, og det er typisk fysikere eller astronomer, der forudsiger vejret eller deltager i klimadebatten. Ligeledes er det vigtigt med undervisere i gymnasieskolen, som er uddannet til at kigge i retning af fremtiden, når de uddanner den næste generation.

Vores færdiguddannede kandidater har i dag også arbejde på så forskellige steder som Vestas, Ørsted, Siemens Gamesa, DONG, BaneDanmark, Oticon, FOSS, Grundfos, Danfoss, Terma, TDC, Mærsk, Philips og listen af forskellige arbejdspladser er kun voksende.

På grund af uddannelsens fokus på tekniske, faglige og personlige kompetencer er der i dag en ekstremt lav arbejdsløshed blandt uddannede fysikere og astronomer på under 4 procent, svarende til jobskifte. Langt størstedelen af de nyuddannede får job få uger efter afsluttet uddannelse, og en del får job inden de er helt færdiguddannede.