Aarhus Universitets segl

FYSIK

Bacheloruddannelse

Fakta om uddannelsen
Adgangskvotient (Kvote 1) 2023: Alle optaget   
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september
Optagelsesområdenummer: 22120

Introduktion

Fysik appellerer til dig, der nærer en nysgerrighed for fundamentale spørgsmål om livet, naturen og den grundlæggende struktur af vores verden. Hvis du søger en dybdegående forståelse, der spænder fra subatomare partikler til helheden af universet, er Fysik det rette valg.

Hvad er Fysik?

Bacheloruddannelsen i Fysik tilbyder en kombination af teoretiske studier, laboratoriearbejde og praktiske projekter, der giver dig mulighed for at fordybe dig i fysikkens centrale områder. Vores undervisere, erfarne forskere inden for feltet, er engagerede i at vejlede dig gennem udforskningen af komplekse fysiske fænomener og styrke dine analytiske evner. Der er et åbnet studiemiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål og til at få hjælp fra både undervisere og medstuderende.

Fredagsbaren og fællesområderne står som flagskibe for et godt socialt fællesskab, hvor de studerende på tværs af hold og årgange mødes, spiser frokost og arbejder.

Som fysiker får man en bred vifte af attraktive kompetencer, der er brug for i mange brancher. Du kan eksempelvis arbejde som hospitalsfysiker eller i IT-branchen, ingeniør- og konsulentfirmaer, bankverdenen, inden for forskning eller som underviser.

Her på siden kan du læse mere om studiets opbygning, dine fremtidsmuligheder og studielivet på Fysik.

U-days 2024 - åbent hus i februar

Vi glæder os til at se dig til u-days 2024 den 22., 23. og 24. februar. Til u-days kan du både møde os på campus på Aarhus Universitet og online. Forbered dig inden og få mest ud af dagene - eller gå direkte til programmet for uddannelsen.



Tag en virtuel rundtur på uddannelsen

Tjek om Fysik er noget for dig

Adgangskrav

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Fysik:

Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Og en af disse kombinationer:

  • Fysik B og Kemi B eller
  • Fysik B og Bioteknologi A eller
  • Geovidenskab A og Kemi B

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.

Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.


Hvis du skal søge i kvote 1

Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.

Du kan læse mere om kvote 1 her.


Hvis du skal søge i kvote 2

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:

1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag

  • Matematik A
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Kemi B eller Bioteknologi A

2. Dit resultat fra uniTEST

uniTEST
Du skal deltage i uniTEST, ellers kan din ansøgning ikke blive vurderet i kvote 2.

Du kan læse mere om uniTEST her.

Du kan læse mere om, hvordan dit gennemsnit af de særlig relevante kvote 2 fag bliver udregnet her


Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.

I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Studieliv

Det fysikfaglige

På det første år af bacheloruddannelsen får du en samlet præsentation af hele den klassiske fysik som du kender til fra tidligere, men på et betydeligt højere teoretisk, eksperimentelt og matematisk niveau. Udover at genopfriske kendte emner får du også indblik i emner, der kan ændre dit syn på verden, såsom relativitetsteori og kvantemekanik. Du kommer også i dybden med andre avancerede emner som statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik, faststoffysik og mange andre. Gennem hele studiet bliver du undervist af internationalt ansete fysikere og astronomer, der alle er aktive forskere. Nyeste forskningsemner spiller en stigende rolle, og som studiet skrider frem, vil du sandsynligvis selv opleve at bidrage til den internationale forskningsfront, især når du når kandidatstudiet.

Undervisningen på Institut for Fysik og Astronomi

På Institut for Fysik og Astronomi har du typisk tre til fire timers forelæsninger om ugen pr. kursus, hvor alle studerende på din årgang er samlet, dvs. omtrent 90 studerende i alt. Derudover har du, i mindre hold på ca. 20 studerende, øvelser, hvor du regner og diskuterer opgaver eller arbejder i mindre grupper på projekter. Du vil også i løbet af bacheloruddannelsen - i små grupper á 2-4 - gennemgå et forløb af laboratorieøvelser, hvor du bliver fortrolig med moderne udstyr og lærer at planlægge, udføre og analysere eksperimenter. Programmering, primært med sproget Python, indføres og anvendes som et værktøj i mange kurser. I starten af uddannelsen kan du forvente 20-25 undervisningstimer om ugen.

Du skal også regne med at bruge en del tid på forberedelse, arbejde i læsegrupper, opgaveskrivning og andre ikke-skemalagte aktiviteter.

Du kommer til at have en hverdag, der har til formål at give dig det omfattende og solide grundlag inden for fysisk forståelse. Du vil blive udfordret i at arbejde dykke dybere og bredere end nogensinde før, og på denne rejse vil du opleve, at dit studiemiljø er en uvurderlig støtte. Vores underviseres døre står åbne, og det sammen gør vores instruktorers. Instruktorer er ældre studerende, der for nyligt har gennemgået stoffet selv. Instruktorerne er også tilstede i vores lektiecafé hver torsdag, og der er mange studiepladser rundt om på hele instituttet, både til gruppearbejde og individuelt arbejde. Den bedste måde at styrke dit fundament på, er ved at gøre det udfordrende til en succesoplevelse - få ting kan måle sig med tilfredsstillelsen af at opleve den 'aha'-oplevelse, der opstår, når komplekst stof pludselig bliver klart for dig!

Studiemiljø

"Det bedste ved uddannelsen er, at ens faglige nysgerrighed hele tiden bliver udvidet. Jo mere du lærer om verdens opbygning, jo mere interessant bliver det, og at studere Fysik kræver en del af dig. Du skal have forståelse for naturvidenskab, men også tid og energi. Der er meget at lave, og det lægger op til sociale fællesskaber. Du finder sammen i dynamiske læsegrupper, hvor man sidder på biblioteket og læser eller bruger holdlokalerne. Der er liv på Fysisk Institut døgnet rundt."

- Jesper Lund, bachelorstuderende i Fysik

Bedømt ud fra studiemiljøundersøgelser, har Institut for Fysik og Astronomi et af de bedste studiemiljøer på hele universitetet, og ledelsen går højt op i at give de studerende så gode vilkår som muligt, både i undervisningstiden og ved arrangementer uden for normal arbejdstid.

Du kommer helt sikkert til at læse de naturvidenskabelige studerendes fælles blad, Mads Føk (hvis du undrer dig over navnet: matematik, astronomi, datalogi, statistik, fysik, økonomi, kemi - det er en historisk ting at biologi ikke figurerer her), der udkommer 8-9 gange om året, og som inkluderer en bred liste af indlæg, herunder en kalender, der skaber et overblik over begivenheder på instituttet.

Du kan vælge at gå i Fysisk Fredagsbar, som åbner hver fredag kl. 16.00 og lejlighedsvist har særlige temaer og tilbud. Her kan du under afslappede forhold møde nogle af dine medstuderende. Du vil også have mulighed for f.eks. at deltage i Fysikshowet, som afholdes ved flere lejligheder i løbet af året og indeholder en tankevækkende og underholdende gennemgang af en række fysiske fænomener.
Du vil måske også stifte bekendtskab med TÅGEKAMMERET, som er en fest- og foredragsforening. Ud over at arrangere fester og foredrag, fungerer foreningen med deres mødelokale også som socialt samlepunkt for en gruppe af studerende fra naturvidenskab - et fristed hvor man kan spise sin frokost, slappe af mellem forelæsninger og være sammen med sine medstuderende.
UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har til formål at udbrede interessen for naturvidenskab, særligt blandt unge. De arbejder for at alle unge kan få mulighed for at dykke dybere ned i naturvidenskaberne, men også for at skabe et socialt rum, hvor unge med en naturvidenskabelig interesse kan mødes.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser:

facebook.com/aunaturvidenskab

instagram.com/aunaturvidenskab

Mød vores færdiguddannede kandidater

MADS WRAA HYTTEL, kandidat i Fysik fra Aarhus Universitet

En af fordelene ved at læse Fysik på Aarhus Universitet er, at der bliver udbudt mange forskellige valgfag, og at man derfor har rigtigt gode muligheder for at vælge noget, der passer til ens interesser og karriereplaner. For mig betød det, at jeg allerede ved starten af mit kandidatstudie besluttede, at jeg ville vælge så mange valgfag som muligt inden for de områder af fysikken, der havde med industrien at gøre - f.eks. kurser om materiale- og laserfysik -, og at jeg ville specialisere mig inden for eksperimentel fysik.
Jeg kan godt lide at kombinere teoretiske og praktiske udfordringer, og det var derfor oplagt, at jeg søgte i retning af at arbejde med eksperimentel fysik.

Et stort mål for mig var også at komme på udlandsophold i løbet af min uddannelse, og jeg læste derfor første semester af min kandidatuddannelse i USA, hvilket var en stor oplevelse, både med hensyn til de faglige udfordringer og de sociale aktiviteter. En del af tiden i USA blev brugt på at lave laboratoriearbejde i en forskergruppe, som arbejdede med optiske materialer, og det var ret lærerigt at prøve at arbejde i en forskergruppe, hvor rammerne og kulturen var anderledes.
Da jeg skulle skrive mit speciale, gjorde jeg dette i samarbejde med Teknologisk Institut. Mit speciale handlede om overfladebelægninger til skærende værktøjer, hvor jeg fremstillede belægningerne på Teknologisk Institut og så analyserede dem på universitetet. Specialet gav mig en masse relevante erfaringer om, hvordan man skaber udvikling af ny viden og samarbejde på tværs, og som jeg har brugt meget senere hen i min karriere.

I mit job i dag er jeg produktansvarlig for alle temperatursensorprodukter hos Kamstrup. Som produktansvarlig er man bindeleddet imellem en lang række funktioner i Kamstrup, herunder salg, produktion, kvalitet og teknologiudvikling.
Jeg har derfor en meget varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor jeg løbende trækker på min viden fra fysikstudiet, typisk inden for termodynamik, elektromagnetisme, mekanik og materialevidenskab. Nogle opgaver ligger i direkte forlængelse af dette. Eksempelvis skal jeg sørge for, at vores temperatursensorer hele tiden overholder de nyeste typetests og fremlægge forsøgsresultater på konferencer om energimåling.
Jeg har tit mange opgaver i dagligdagen, hvor jeg hurtigt skal sætte mig ind i nogle komplekse tekniske problemstillinger og gennemskue konsekvenserne af en given ændring, og det er noget af det, som man lærer på fysikstudiet igennem de teoretiske og eksperimentelle øvelser.
Da jeg også er ansvarlig for datablade og træning af vores sælgere i vores temperatursensorprodukter, så er det at kunne lave en god faglig formidling også et af de områder, hvor jeg bruger min fysikuddannelse i mit nuværende job.
Jeg har også en del arbejdsopgaver inden for for eksempel sammensætning af produktportefølje, prissætning af produkter og afdækning af nye kundebehov, som egentlig ligger et stykke væk fra mit oprindelige uddannelsesområde, men hvor jeg udnytter, at jeg i løbet af min fysikuddannelse har fået udviklet en analytisk tilgang til tingene og en evne til at lære noget nyt.


'Fysik har lært mig, hvordan jeg løser problemer' Mød Lauge, som fortæller om vejen fra studiet til jobbet, hvor han i dag arbejder som product manager.
'Noget af det sjoveste var at tale om det, jeg lærte på studiet' I videoen kan du møde Mads, der er uddannet fysiker og nu bruger sin uddannelse i jobbet som gymnasielærer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

I en verden hvor det i stigende grad er svært at forudse kompetencebehovene i fremtiden, er det vigtigt med generelle problemløsere, som kan sætte sig ind i ny viden og som kan bidrage med nye perspektiver: på de store spørgsmål om bl.a. universets indhold fra det mindste til det største, og på samfundets allerstørste udfordringer som f.eks. nye former for energi, nye materialer og andre nye basale teknologier. Dette kan en færdiguddannet fysiker. Evnen til at analysere og nedbryde store komplekse problemer i mindre, håndtérbare dele gør, at fysikere kan varetage mange forskelligartede funktioner i erhvervslivet, som bl.a udvikler, indenfor projektdesign og -styring, hospitalsfysiker, underviser eller forsker. I mange virksomheder, hvori der bliver udviklet nye teknologiske produkter, er der fysikere ansat. Det er fysikere, der varetager strålebehandlingen på sygehusene når lægen har fastlagt behandlingen, og det er typisk fysikere eller astronomer, der forudsiger vejret eller deltager i klimadebatten. Ligeledes er det vigtigt med undervisere i gymnasieskolen, som er uddannet til at kigge i retning af fremtiden, når de uddanner den næste generation.

Vores færdiguddannede kandidater har i dag også arbejde på så forskellige steder som Vestas, Ørsted, Siemens Gamesa, DONG, BaneDanmark, Oticon, FOSS, Grundfos, Danfoss, Terma, TDC, Mærsk, Philips og listen af forskellige arbejdspladser er kun voksende.

På grund af uddannelsens fokus på tekniske, faglige og personlige kompetencer er der i dag en ekstremt lav arbejdsløshed blandt uddannede fysikere og astronomer på under 4 procent, svarende til jobskifte. Langt størstedelen af de nyuddannede får job få uger efter afsluttet uddannelse, og en del får job inden de er helt færdiguddannede.