Bacheloruddannelse
| Fakta om uddannelsen Adgangskvotient (Kvote 1) 2025: 7 (Standby: Alle optaget) Undervisningssprog | Studiested: Aarhus | Studiestart: August / september Optagelsesområdenummer: 22120 |
Er du typen, der ikke vil nøjes med at vide, at noget virker – men forstå hvorfor?
På Fysik undersøger du naturens grundlæggende sammenhænge – fra atomers opbygning til hele universets udvikling. Du bruger matematik, eksperimenter og programmering til at analysere, modellere og flytte grænserne for ny viden og teknologi.
På bacheloruddannelsen i Fysik arbejder du teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser i mindre hold og laboratorieforløb, hvor du planlægger og analyserer eksperimenter. Programmering – især i Python – er en naturlig del af arbejdet, når du modellerer og analyserer data.
Du undervises af aktive forskere inden for fysik og astronomi og får tidligt indblik i, hvordan ny viden bliver til.
Studiet kræver fordybelse, men du er ikke alene. Studiegrupper samt sparring med instruktorer og undervisere er en fast del af hverdagen på instituttet.
Hvorfor Fysik? Hør Sarah fortælle om, hvorfor Fysik var det helt rigtige studievalg for hende.
Frederik har altid været fascineret af stjerner og universet. Hør ham fortælle om, hvorfor han valgte Fysik.
Hvordan ser det egentlig ud der, hvor man læser Fysik?
Frederik giver en rundvisning på Institut for Fysik og Astronomi. Her tager han dig med forbi undervisningslokaler, studiemiljøerne, auditorier og nogle af de vilde laboratorier, hvor fysik foregår på Aarhus Universitet.
Kom med!
Kom med på en guidet tur på Institut for Fysik og Astronomi.
Allerede på første år får du et overblik over den klassiske fysik, men på et højere teoretisk og matematisk niveau, end du kender fra gymnasiet. Du arbejder med mekanik, termodynamik og elektromagnetisme og møder også relativitetsteori og kvantemekanik.
Senere dykker du ned i områder som statistisk fysik, atom- og molekylefysik, kerne- og partikelfysik og faststoffysik. Fagene bygger oven på hinanden, og din forståelse bliver gradvist mere præcis.
Frederik fortæller om fagligheden på studiet.
Du kan forvente omkring 20–25 undervisningstimer om ugen, dertil kommer forberedelse og arbejde i studiegrupper.
På Fysik er fællesskabet ikke bare noget, der ligger ved siden af studiet. Det opstår i dagligdagen, når man sidder sammen om opgaverne, deler aha-oplevelserne og hjælper hinanden videre, når noget er svært.
Mange finder hurtigt sammen i studiegrupper, hvor man læser på biblioteket, i holdlokalerne eller på instituttet. Og når du har brug for en ekstra forklaring, er der både medstuderende, instruktorer og undervisere tæt på.
Hør Sarah fortælle om studiemiljøet.
Fysisk Fredagsbar samler studerende på tværs af årgange (hver fredag), og arrangementer som Fysikshow giver mulighed for at opleve og formidle fysik på en anden måde. Den legendariske studenterforening TÅGEKAMMERET står for både foredrag, fester og faglige arrangementer.
Som fysiker lærer du at analysere komplekse problemer og bryde dem ned i mindre dele. Den måde at tænke på er efterspurgt mange steder – både i forskning, i virksomheder og i den offentlige sektor.
Fysikere arbejder blandt andet med at udvikle nye energiteknologier, materialer og avancerede teknologiske løsninger. De kan også arbejde som hospitalsfysikere, undervisere, forskere eller med udvikling og projektledelse i virksomheder, der arbejder med teknologi og innovation.
Du finder fysikere mange steder i samfundet. Det er fx fysikere, der arbejder med strålebehandling på hospitaler, udvikler nye teknologiske produkter i industrien eller analyserer klima og vejr.
Fælles for dem er evnen til at forstå komplekse systemer og skabe ny viden. Alt sammen kompetencer, som er efterspurgte i en verden i konstant forandring.
Arbejdsløsheden blandt fysikere er lav, og mange kommer hurtigt i job - hvis ikke under studiet så efter nogle uger/måneder. Fysik fører ikke til én bestemt titel. Det, der kendetegner karrieren efter studiet, er den måde, du lærer at tænke på: analytisk, struktureret og med blik for komplekse sammenhænge.
Bacheloruddannelsen i Fysik giver dig retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i Fysik. Det betyder, at du er garanteret plads på uddannelsen. Der gælder særlige regler for retskrav, som du kan læse om her. Du har også mulighed for at søge om optagelse på andre kandidatuddannelser.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
Vores færdiguddannede kandidater har i dag så forskellige steder som Vestas, Ørsted, Siemens Gamesa, DONG, BaneDanmark, Oticon, FOSS, Grundfos, Danfoss, Terma, TDC, Mærsk, Philips og listen af forskellige arbejdspladser er kun voksende.
På grund af uddannelsens fokus på tekniske, faglige og personlige kompetencer er der i dag en ekstremt lav arbejdsløshed blandt uddannede fysikere og astronomer på under 4 procent, svarende til jobskifte. Langt størstedelen af de nyuddannede fysikere får job indenfor nogle uger/måneder efter afsluttet uddannelse, og enkelte får job, inden de er helt færdiguddannede.
Du kan læse mere om fysikernes jobmuligheder på UG lige her.
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Fysik kan du finde yderligere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
I studiediagrammet for bacheloruddannelsen i Fysik kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Fysik:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer:
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Ja, det er krævende. Du arbejder med avanceret matematik og komplekse problemstillinger. Til gengæld er undervisningen bygget op, så du gradvist styrker dit fundament. Og husk, du er ikke alene. Mange arbejder i studiegrupper, og både instruktorer og undervisere er tæt på.
Nej. Men du skal være klar på at arbejde med matematik på et højt niveau. Det vigtigste er ikke, om du kan det hele på forhånd. Det er der ingen, der kan. Men du skal have lyst til at fordybe dig og arbejde systematisk.
Ja. Arbejdsløsheden blandt fysikere er lav, og mange får job kort tid efter endt uddannelse. Fysikere arbejder i alt fra energivirksomheder og IT-firmaer til hospitaler, forskning og undervisning.
Fagligt ambitiøst og tæt. Vores studerende beskriver studiemiljøet som intensivt, men støttende. Man finder hurtigt sammen i studiegrupper, og fællesskabet opstår omkring det faglige.
På Fysik arbejder du med de grundlæggende principper og teorier, som teknologier bygger på. Du går i dybden med at forstå og modellere naturens sammenhænge. På en ingeniøruddannelse er fokus typisk mere anvendelsesorienteret og rettet mod at udvikle konkrete løsninger og produkter. Mange fysikere arbejder senere tæt sammen med ingeniører, men med en stærk teoretisk og analytisk ballast.
Ja. Programmering er en vigtig del af uddannelsen, især når du analyserer data og modellerer systemer. Du behøver ikke kunne programmere på forhånd. Det lærer du undervejs. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og klar på at bruge det som et redskab i dit arbejde.