Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AGROBIOLOGI

På Agrobiologi arbejder du med forskning og innovation inden for husdyr, fødevarer, jordbrug og miljø

Fakta om uddannelsen
Kvote 1 2019: Alle optaget   |   Kvote 2 2019: -  
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september

Introduktion

På Agrobiologi får du en biovidenskabelig grunduddannelse. Efter første år på uddannelsen vælger du at specialisere dig i enten husdyrvidenskab, plante- og miljøvidenskab eller fødevarevidenskab. Aarhus er en særligt fordelagtig by at læse Agrobiologi i, da byen har en række virksomheder, der arbejder inden for uddannelsens felt. Derfor har du som studerende gode muligheder for virksomhedssamarbejde og studiejobs – og for at få job efter at have afsluttet din uddannelse.

Undervisningen på Agrobiologi

Som studerende på Agrobiologi vil din undervisning både bestå af klasseundervisning, øvelser i laboratoriet, forelæsninger og feltture. I løbet af uddannelsens første to år har du grundfag som matematik, kemi, statistik og molekylærbiologi. Når du senere specialiserer dig inden for en af de tre faglige linjer, bliver du tilknyttet de forskere, som arbejder inden for netop dit speciale.

Et alsidigt studieliv

På Agrobiologi arbejder du med at finde løsninger på komplekse problemstillinger inden for landbrug og fødevareproduktion, og du har et tæt samarbejde med dine undervisere. I løbet af uddannelsen har du rigtigt gode muligheder for at samarbejde med virksomheder, hvor du arbejder med agrobiologien i praksis.

Karrieremuligheder

Som bachelor i Agrobiologi kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Du kan også arbejde inden for områder som landbrugsrådgivning, naturforvaltning, fødevarekontrol, undervisning eller i virksomheder og organisationer, som har tilknytning til jordbrug og fødevareproduktion.


Bliv klogere på Agrobiologi Hør studerende fortælle om deres vej til studiet og hverdagen på uddannelsen med samarbejde mellem studerende og undervisere. (Ophavsret: Science and Technology, AU)

Bemærk: Nye adgangskrav på uddannelsen

For at blive vurderet i kvote 1  skal du have mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (uden hurtigstartsbonus, men inklusiv bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i Matematik A .

Hvis du ikke opfylder karakterkravet til kvote 1, kan du søge om optagelse i kvote 2 og deltage i en adgangsprøve.

  • Læs mere under 'Adgangskrav' her på siden.    

Adgangskrav

Optagelsesområdenummer

22175

For at søge denne uddannelse kræves:

  • En adgangsgivende eksamen
  • Mindst 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen (inkl. bonus for ekstra A-fag) og mindst 7,0 i gennemsnit i Matematik A (efter 7-trins-skalaen).

Samt følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B eller
    • Fysik B og Bioteknologi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi B eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C eller
    • Biologi A og Fysik C og Bioteknologi A

Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, kan du tage dem som gymnasial supplering eller som sommersupplering (betinget optagelse).

Adgangskravene skal være opfyldt og dokumenteret senest den 5. juli i ansøgningsåret, medmindre du søger om betinget optagelse.

Opfylder du ikke karakterkravet?

Hvis du ikke opfylder, eller ikke forventer at opfylde, karakterkravet på minimum 7,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen samt minimum 7,0 i gennemsnit i Matematik A, kan du søge om optagelse via en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet, men er ikke en garanti for optagelse.

For ansøgere, som ønsker at deltage i adgangsprøven, er ansøgningsfristen, d. 15. marts kl. 12:00 (kvote 2).

Kvote 2 kriterier

Når du søger i kvote 2, skal du opfylde kravene om en adgangsgivende eksamen og de ovennævnte specifikke adgangskrav.

Vi prioriterer ansøgningerne i Kvote 2 ud fra kriterierne herunder, og vi optager ansøgere i kvote 2, indtil der ikke er plads til flere.

Alle ansøgere i kvote 2 inviteres til en adgangsprøve. En gennemført adgangsprøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet. Læs om kvote 2 og adgangsprøven.

Objektive kriterier 

  • Score fra adgangsprøven
  • Gennemsnit af særligt relevante fag (kvote 2 fag, se nedenfor)

Kvote 2 fag:

  • Matematik A
  • Og en af disse kombinationer:
    • Fysik B og Kemi B eller
    • Fysik B og Bioteknologi A eller
    • Geovidenskab A og Kemi B eller
    • Kemi B og Biologi A og Fysik C  

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Agrobiologi kan du finde mere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Vælg din faglige specialisering

I de første to år følger du en række obligatoriske fag, som giver dig den nødvendige naturvidenskabelige grundviden inden for især biologi. I løbet af uddannelsens andet år begynder du at skabe din egen unikke profil, da du skal vælge en af tre linjer:

  • Husdyrvidenskab fokuserer på økologi, husdyrsundhed og husdyrvelfærd. Samspillet mellem husdyrproduktion, kvalitet, sundhed og dyrevelfærd er centralt, men du får også indsigt i, hvordan man skaber en konkurrencedygtig fødevareproduktion kombineret med hensyn til dyrenes velfærd.

  • Fødevarevidenskab fokuserer på sundhed, ernæring og fødevarer. Du lærer bl.a. om faktorer, der påvirker fødevarernes kvalitet, og teknologier man kan anvende for at højne effektivitet og fødevarekvalitet. Du kommer også til at arbejde med ernæring, og hvordan føden optages og påvirker kroppen. 

  • Plante- og miljøvidenskab fokuserer på natur, miljø og planteproduktion. Der arbejdes med samspillet mellem afgrødeproduktion, kvalitet og miljø. Du kommer til at forholde dig til, hvordan udnyttelsen af naturens ressourcer effektiviseres, samtidigt med at miljøbelastningen fra jordbruget reduceres.  

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Studiediagram

Nedenfor kan du se et studiediagram, der viser, hvordan studiet er bygget op. Du kan klikke på de enkelte fag i diagrammet og læse deres fagbeskrivelser. Bemærk at der er et studiediagram for hver af de tre linjer: Husdyrvidenskab, fødevarevidenskab, plante- og miljøvidenskab. Det første undervisningsår er ens for alle tre specialiseringer.

Studieliv

Studiemiljø med åbenhed og hjælpsomhed

På Agrobiologi er studiemiljøet præget af stor åbenhed og hjælpsomhed årgangene imellem. Som studerende hjælper man hinanden, tager en snak om det, der er svært, og har det sjovt sammen på tværs af årgange og specialiseringer. Der er også en tæt relation mellem forskere og studerende, og som studerende vil du møde undervisere, der interesserer sig for dig og dit studie.

En undervisningsuge på Agrobiologi

Som studerende på Agrobiologi vil dit første studieår bestå af obligatoriske kurser, som giver dig et stærkt fagligt fundament inden for særligt biologi.

En undervisningsuge ville kunne se sådan ud:

Mandag
9-10: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)
10-11: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (forelæsning)
11-12: Cellebiologi
12-14:  Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (laboratorieøvelser)​

Tirsdag
12-16: Eukaryoter | Zoologi (laboratorieøvelser)

Onsdag
9-10: Cellebiologi
10-12: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)

Torsdag
8-9: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)
9-10: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (forelæsning)
14-16: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (laboratorieøvelser)

Fredag
8-13: Jordbrugs- og fødevareproduktion (forelæsning og holdundervisning)

Socialt samvær - også efter undervisning

Selvom Agrobiologi er et forholdsvis lille studie, så er der et rigt socialt liv - også på tværs af årgange. Der er gode fysiske rammer og et væld af aktiviteter og foreninger, som drives af studerende:

DyrkBar arrangerer fredagsbarer og fire årlige fester.

aGRO-haven vil etablere en byhave for studerende, så der både er mulighed for at prøve teori fra bøgerne i praksis og forsyne sig med friske råvarer.

S.J.U.S. (Sammenslutningen af Jordbrugsstuderende under Science)  står for studierelevante aktiviteter, som foredrag og virksomhedsbesøg ud af huset, og forbedring af studiemiljøet.

Tutorforeningen står for velkomsten af de nye studerende og hjælper dem godt i gang på studiet.

Der er desuden læserum både til grupper og dem, der læser alene, et køkken og plads til fredagsbarer, fester og studierelevante arrangementer.

Studiebyen Aarhus

I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.

Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.

Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde - inkl. boliggaranti.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Følg desuden fakultetet Science and Technology på Facebook og Instagram - #SciTechAU

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Mød vores færdiguddannede kandidater

'Der er ingen fag, jeg ville have undværet. I det store perspektiv giver de alle mening.' Mød Helle, der er uddannet agrobiolog fra Aarhus Universitet, og hør, hvordan hun bruger kompetencerne fra studiet i sit job hos Aarstiderne.

Portræt af Carmina Falcato Cabral, Ph.D.-studerende på Aarhus Universitet. Foto: Søren Kjeldgaard.
Portræt af Carmina Falcato Cabral, Ph.D.-studerende på Aarhus Universitet. Foto: Søren Kjeldgaard.

CARMINA FALCATO CABRAL, cand.scient. i Agrobiologi, Ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

På en normal dag kan man enten finde mig i laboratoriet, hvor jeg arbejder med en flow bench under strengt sterile forhold, eller også står jeg midt på en mark et sted i Danmark, hvor jeg samler rødder eller jordprøver til mit PhD-projekt. Denne omskiftelighed og brede vifte af viden er noget, jeg har opnået gennem min kandidatuddannelse i Agrobiologi. På uddannelsen havde jeg friheden til selv at vælge fagligt fokus og opbygge en tværdisciplinær ekspertise, samtidigt med at jeg havde obligatoriske grundkurser om afgrødeernæring, bekæmpelse af planteskadedyr og planters sundhed.

Jeg synes virkeligt godt om tyngden i studieprogrammets grundfag som afgrødefysiologi og –ernæring, hvor de faglige kompetencer bliver bygget op fra bunden og ender ud i eksempler på forskning fra den virkelige verden.

Undervisningen er meget diskussionsbaseret i de fleste fag, hvilket jeg satte stor pris på, og diskussionerne med både studerende og undervisere var med til at bidrage positivt til det faglige niveau og skabe kritiske overvejelser. Disse diskussioner var noget af det mest givende ved uddannelsen, og fordi uddannelsen er meget international, så kommer de studerende med en masse forskellige kulturelle tilgange og løsninger på det samme problem.

I mit PhD-projekt bruger jeg mange af de kompetencer og den kritiske tænkning, som jeg har fået gennem min kandidatuddannelse; enten når jeg i det daglige planlægger eller udfører eksperimenter, vejleder og underviser studerende, eller finder frem til svarene på landbrugets eller forskningens problemer.

Karriere

Arbejdsopgaver som kandidatuddannet

Diagrammet viser arbejdsopgaver og arbejdsmarked for kandidatuddannede fra den pågældende uddannelse baseret på AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/14.

Mange mulige kandidatuddannelser

De fleste studerende med en bachelorgrad i Agrobiologi vælger at fortsætte på en af de jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen i Agrobiologi. De mest populære kandidatuddannelser er Agrobiologi, Agro-Environmental Management samt Molekylær ernæring og Fødevareteknologi. 

Typiske jobs for agrobiologer

Agrobiologer arbejder typisk som konsulenter inden for landbrug og fødevarer, med forskning og produktudvikling, som undervisere eller i den offentlige forvaltning. Der er stor interesse for kandidaterne, og mange studerende skaber forbindelse med erhvervslivet under studiet via virksomhedsprojekter eller studiejobs.