-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Bacheloruddannelse
Fakta om uddannelsen |
På Agrobiologi får du en biovidenskabelig grunduddannelse. Efter første år på uddannelsen vælger du at specialisere dig i enten husdyrvidenskab, plante- og miljøvidenskab eller fødevarevidenskab. Aarhus er en særligt fordelagtig by at læse Agrobiologi i, da byen har en række virksomheder, der arbejder inden for uddannelsens felt. Derfor har du som studerende gode muligheder for virksomhedssamarbejde og studiejobs – og for at få job efter at have afsluttet din uddannelse.
Som studerende på Agrobiologi vil din undervisning både bestå af klasseundervisning, øvelser i laboratoriet, forelæsninger og feltture. I løbet af uddannelsens første to år har du grundfag som matematik, kemi, statistik og molekylærbiologi. Når du senere specialiserer dig inden for en af de tre faglige linjer, bliver du tilknyttet de forskere, som arbejder inden for netop dit speciale.
På Agrobiologi arbejder du med at finde løsninger på komplekse problemstillinger inden for landbrug og fødevareproduktion, og du har et tæt samarbejde med dine undervisere. I løbet af uddannelsen har du rigtigt gode muligheder for at samarbejde med virksomheder, hvor du arbejder med agrobiologien i praksis.
Som bachelor i Agrobiologi kan du læse videre på en række kandidatuddannelser. Du kan også arbejde inden for områder som landbrugsrådgivning, naturforvaltning, fødevarekontrol, undervisning eller i virksomheder og organisationer, som har tilknytning til jordbrug og fødevareproduktion.
Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde følgende adgangskrav til Agrobiologi:
Adgangsgivende eksamen
Du skal have bestået en adgangsgivende eksamen.
Specifikke adgangskrav
Du skal have bestået følgende specifikke adgangskrav:
Og en af disse kombinationer:
Hvis du mangler et eller flere fagniveauer, har du mulighed for at supplere.
Karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1
Du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i din adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A, når du søger i kvote 1.
Hvis du ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal du søge optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12. Ellers har du ikke mulighed for at blive optaget.
Når du søger i kvote 1, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav.
Når du søger i kvote 2, skal du opfylde de ovenstående adgangskrav på nær karakterkravene på mindst 6,0. I kvote 2 vurderer vi din ansøgning ud fra to kriterier:
1. Dit gennemsnit af følgende særligt relevante kvote 2 fag:
Og en af disse kombinationer:
2. Dine relevante kvalifikationer
Hvis du kan dokumentere, at du har relevante kvalifikationer, kan det indgå i den samlede vurdering af din kvote 2 ansøgning.
Eksempler: Svendebrev som fx mejerist eller dyrepasser, videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige område, erhvervserfaring inden for husdyr, fødevarer eller miljø.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer er relevante, anbefaler vi altid, at du indsender dokumentation for dem.
Du kan læse mere om kvote 2 og om, hvordan du dokumenterer dine relevante kvalifikationer her.
I studieordningen for bacheloruddannelsen i Agrobiologi kan du finde mere information om, hvad de enkelte fag indeholder, hvordan studiet er bygget op og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.
I de første to år følger du en række obligatoriske fag, som giver dig den nødvendige naturvidenskabelige grundviden inden for især biologi. I løbet af uddannelsens andet år begynder du at skabe din egen unikke profil, da du skal vælge en af tre linjer:
Husdyrvidenskab fokuserer på økologi, husdyrsundhed og husdyrvelfærd. Samspillet mellem husdyrproduktion, kvalitet, sundhed og dyrevelfærd er centralt, men du får også indsigt i, hvordan man skaber en konkurrencedygtig fødevareproduktion kombineret med hensyn til dyrenes velfærd.
Fødevarevidenskab fokuserer på sundhed, ernæring og fødevarer. Du lærer bl.a. om faktorer, der påvirker fødevarernes kvalitet, og teknologier man kan anvende for at højne effektivitet og fødevarekvalitet. Du kommer også til at arbejde med ernæring, og hvordan føden optages og påvirker kroppen.
Plante- og miljøvidenskab fokuserer på natur, miljø og planteproduktion. Der arbejdes med samspillet mellem afgrødeproduktion, kvalitet og miljø. Du kommer til at forholde dig til, hvordan udnyttelsen af naturens ressourcer effektiviseres, samtidigt med at miljøbelastningen fra jordbruget reduceres.
Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.
Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.
Nedenfor kan du se et studiediagram, der viser, hvordan studiet er bygget op. Du kan klikke på de enkelte fag i diagrammet og læse deres fagbeskrivelser. Bemærk at der er et studiediagram for hver af de tre linjer: Husdyrvidenskab, fødevarevidenskab, plante- og miljøvidenskab. Det første undervisningsår er ens for alle tre specialiseringer.
På Agrobiologi er studiemiljøet præget af stor åbenhed og hjælpsomhed årgangene imellem. Som studerende hjælper man hinanden, tager en snak om det, der er svært, og har det sjovt sammen på tværs af årgange og specialiseringer. Der er også en tæt relation mellem forskere og studerende, og som studerende vil du møde undervisere, der interesserer sig for dig og dit studie.
Som studerende på Agrobiologi vil dit første studieår bestå af obligatoriske kurser, som giver dig et stærkt fagligt fundament inden for særligt biologi.
En undervisningsuge ville kunne se sådan ud:
Mandag
9-10: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)
10-11: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (forelæsning)
11-12: Cellebiologi
12-14: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (laboratorieøvelser)
Tirsdag
12-16: Eukaryoter | Zoologi (laboratorieøvelser)
Onsdag
9-10: Cellebiologi
10-12: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)
Torsdag
8-9: Eukaryoter | Zoologi (forelæsning)
9-10: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (forelæsning)
14-16: Eukaryoter | Alger, svampe og landplanter (laboratorieøvelser)
Fredag
8-13: Jordbrugs- og fødevareproduktion (forelæsning og holdundervisning)
Selvom Agrobiologi er et forholdsvis lille studie, så er der et rigt socialt liv - også på tværs af årgange. Der er gode fysiske rammer og et væld af aktiviteter og foreninger, som drives af studerende:
Der er desuden læserum både til grupper og dem, der læser alene, et køkken og plads til fredagsbarer, fester og studierelevante arrangementer.
I Aarhus er tæt på hver 5. indbygger studerende - det er derfor en by med mange unge mennesker og tilbud, der er målrettet studerende.
Når du skal starte på studie i Aarhus, behøver du ikke bekymre dig om at stå uden tag over hovedet. Der er nemlig boliggaranti for de nye studerende, der vil flytte til byen. Garantien gælder for alle nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret og betyder kort og godt, at du rykker frem i køen og får tilbudt en kollegie- eller ungdomsbolig inden eller kort tid efter studiestart.
Læs meget mere om alt det, Aarhus har at tilbyde.
- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.
Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.
Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.
CARMINA FALCATO CABRAL, cand.scient. i Agrobiologi, Ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
På en normal dag kan man enten finde mig i laboratoriet, hvor jeg arbejder med en flow bench under strengt sterile forhold, eller også står jeg midt på en mark et sted i Danmark, hvor jeg samler rødder eller jordprøver til mit PhD-projekt. Denne omskiftelighed og brede vifte af viden er noget, jeg har opnået gennem min kandidatuddannelse i Agrobiologi. På uddannelsen havde jeg friheden til selv at vælge fagligt fokus og opbygge en tværdisciplinær ekspertise, samtidigt med at jeg havde obligatoriske grundkurser om afgrødeernæring, bekæmpelse af planteskadedyr og planters sundhed.
Jeg synes virkeligt godt om tyngden i studieprogrammets grundfag som afgrødefysiologi og –ernæring, hvor de faglige kompetencer bliver bygget op fra bunden og ender ud i eksempler på forskning fra den virkelige verden.
Undervisningen er meget diskussionsbaseret i de fleste fag, hvilket jeg satte stor pris på, og diskussionerne med både studerende og undervisere var med til at bidrage positivt til det faglige niveau og skabe kritiske overvejelser. Disse diskussioner var noget af det mest givende ved uddannelsen, og fordi uddannelsen er meget international, så kommer de studerende med en masse forskellige kulturelle tilgange og løsninger på det samme problem.
I mit PhD-projekt bruger jeg mange af de kompetencer og den kritiske tænkning, som jeg har fået gennem min kandidatuddannelse; enten når jeg i det daglige planlægger eller udfører eksperimenter, vejleder og underviser studerende, eller finder frem til svarene på landbrugets eller forskningens problemer.
Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for kandidatuddannede i en tilsvarende uddannelse 1-2 år efter færdiggørelsen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.
De fleste studerende med en bachelorgrad i Agrobiologi vælger at fortsætte på en af de jordbrugsvidenskabelige kandidatuddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen i Agrobiologi. De mest populære kandidatuddannelser er Agrobiologi og Molekylær ernæring og Fødevareteknologi.
Agrobiologer arbejder typisk som konsulenter inden for landbrug og fødevarer, med forskning og produktudvikling, som undervisere eller i den offentlige forvaltning. Der er stor interesse for kandidaterne, og mange studerende skaber forbindelse med erhvervslivet under studiet via virksomhedsprojekter eller studiejobs.
